Tyskland eksporterer et miljøproblem
Det er ingen hemmelighed, at mange danske butikker har solgt mere end saedvanligt de senere måneder. Det er isaer dagligvarebutikker med op til ca. to timers kørsel fra den tyske graense, der har haft markant fremgang i salget af øl, vin, slik og sodavand. De gode tider kommer isaer butikkerne uden for de største byer til gavn. Det er ikke København, Aarhus og Aalborg, der primaert vinder på den hjemvendte graensehandel. Det er byer som Klovborg, Ullerslev og Blenstrup.
Det er måske i runde tal ca.
1.000 danske butikker, der har haft mere salg, mens det ikke har vaeret muligt at handle i de tyske graensebutikker.
En større omsaetning betyder flere moms- og afgiftskroner til statskassen. Nogle butikker overlever i stedet for at vaere lukningstruede, og andre butikker må ansaette mere personale, hvis opsvinget bider sig fast. Det kan politikerne hjaelpe med ved at gå all in i den tyske dåsesag.
I lighed med f.eks. Danmark, Sverige og Norge har man også i Tyskland et landsdaekkende pant- og retursystem for øl og sodavand med mere. Uanset kundens nationalitet betaler man tysk pant – ligesom en turist betaler dansk pant her – og får så panten refunderet, når dåsen returneres.
Den eneste undtagelse sker i de tyske graensehandelsbutikker ved den danske graense. Her forskelsbehandler man efter nationalitet, så lige praecis borgere fra Danmark, Sverige, Norge eller Finland går fri for det pantkrav, der gaelder for alle andre – også ved Tysklands øvrige landegraenser. Dermed eksporterer Tyskland et miljøproblem.
Når Danmarks Naturfredningsforening hvert år indsamler affald, stammer 9 af 10 dåser, som indsamles i den danske natur, fra Tyskland og er således uden pant.
Tal fra Miljøstyrelsen viser, at kun 36 pct. af de tyske dåser fra graensehandlen bliver genanvendt – mens genanvendelsen af de danske dåser solgt i danske butikker med pant til sammenligning er på 90 pct. Pantsystemerne i Danmark og Tyskland sikrer derfor, at 10 dåser kan blive til 9 nye dåser, og dermed reduceres ressourcetraekket på kloden og genanvendes som nye fødevareemballager.
Og hvorfor opretholder de tyske graensehandelsbutikker så den åbenlyse forskel i forhold til resten af Tyskland og Tysklands øvrige graenser? Fordi det virker! Fordi de saelger flere varer, end de ellers ville have gjort, hvis de havde pant på som i alle andre tyske butikker.
Vi glaeder os over, at Venstres mangeårige minister Ulla Tørnaes for nylig har spurgt miljøministeren om, hvad status er på problemet med pantfri tyske dåser i den danske natur. Miljøminister Lea Wermelin har selv udtalt sig saerdeles kritisk om den nuvaerende ordning, så Venstre sparker formentlig en åben dør ind hos ministeren. Så vi ser frem til, at ministeren vil saette handling i gang og presse på hos sin tyske kollega for at sikre tysk pant i graensebutikkerne til gavn for naturen og til glaede for de danske butikker.
Den kommende tid skal politikerne forhandle om klimaplan, ny plan for affaldshåndtering og bringe danske arbejdspladser sikkert gennem krisen. Et stop for de pantfrie ”graensedåser” vil vaere godt for klimaet, give mindre affald samt holde hånden under flere arbejdspladser her i Danmark.
Når Danmarks Naturfredningsforening hvert år indsamler affald, stammer 9 af 10 dåser, som indsamles i den danske natur, fra Tyskland og er således uden pant.