Landstraener blev frikendt for mistrivsel, men sagde så selv op i protest
Torbjørn Gasbjerg kunne ikke se sig selv fortsaette i Dansk Orienterings-Forbund.
Først en sygemelding og siden en opsigelse.
Torbjørn Gasbjerg så ingen anden udvej, da han i december 2019 fra naermeste hold oplevede den proces, som i løbet af 14 dage førte til Dansk Orienterings-Forbunds (DOF) fyring af Lars Lindstrøm for »uacceptabel adfaerd, manglende dømmekraft og samarbejdsvanskeligheder«.
I rollerne som henholdsvis landstraener og assisterende landstraener havde Torbjørn Gasbjerg vaeret blandt Lars Lindstrøms taetteste samarbejdspartner og var så rundt på gulvet over det pludselige traek, at han bad om ikke blot én, men to forklarende orienteringer fra DOF-formand Walther Rahbek, der havde kørt hele processen og også havde udarbejdet en hemmeligholdt rapport med udsagn fra 12 eliteløbere på og omkring landsholdet.
»Jeg var lamslået over fyringen af Lars og havde behov for at stille en masse spørgsmål til ledelsen for at forstå, hvad der var sket, og hvorfor vi traenere ikke var blevet hørt forinden. Jeg følte mig da også ramt, for jeg havde vaeret daglig leder for løberne. Havde jeg overset nogen advarselssignaler? Havde jeg set gennem fingre med noget, som andre opfattede som et stort problem?« spørger Torbjørn Gasbjerg.
»Det afviste ledelsen. Der var ingen kritik af mig; der var 100 pct. tillid. Jeg kunne bare fortsaette, men det var helt forkert, for jeg har jo vaeret så taet på Lars, at jeg må have vaeret en del af problemet, hvis der var et problem.«
Gad ikke magtspillet
Jyllands-Postens afsløring af, at nogle af de 12 oprindelige vidner føler sig lokket til at deltage i processen mod Lars Lindstrøm på uklare praemisser, har kun bekraeftet ham i beslutningen om at sige stop. I det hele taget frygtede Torbjørn Gasbjerg at blive fanget i »et større magtspil«, da han havde oplevet Lars Lindstrøm tage mange slag udefra for sine hårde, men nødvendige prioriteringer i elitearbejdet.
DOF-formand Walther Rahbek ser ikke et problem i at fyre sportschefen og beholde hans underordnede.
»Dette handler udelukkende om sportschefen,« fastslår Walther Rahbek.
Burde traenerne ikke have opdaget noget og meldt videre?
»Der er mange mekanismer i sådan et team af traenere, når man arbejder sammen som makkerpar i mange år. Ganske som mellem traener og atleter er der også mellem sportschef og traenere nogle interne magtforhold og loyalitetsrelationer, så det er meget mere komplekst end et spørgsmål om, hvorvidt en anden traener skulle have vaeret whistleblower,« siger Walther Rahbek.