Aftalepartier støtter fagbevaegelsen og vil saenke ferieskatten til 38 pct.

Der kan vaere udsigt til en markant lempeligere beskatning af danskernes feriepenge. Ifølge Fagbevaegelsens Hovedorganisation var ånden i den oprindelige ferieaftale, at pengene ikke skulle beskattes med mere end 38 pct. Flere partier bag aftalen er enige

Der var ingen i Finansministeriet, som forklarede partiernes forhandlere om de voldsomt komplicerede skattetekniske overvejelser, der lå bag den oprindelige aftale om at indefryse danskernes feriepenge. Og derfor var der heller ingen i lokalet, som overvejede, at de muligvis kunne komme til at forbryde sig mod hele ånden i ferieloven, da partierne klokken 01.09 om natten den 15. juni enedes om at frigive tre ugers feriepenge til oktober. Men med almindelig indkomstbeskatning vil 96.000 danskere pludselig skulle betale topskat af en del af pengene, og for mange vil det derfor vaere en underskudsforretning at tage imod pengene nu.

Natteaftalen beskriver ikke skatteteknikken, men det fremgår til gengaeld, at arbejdsmarkedets parter skal inddrages i udmøntningen.

»Regeringen vil gå i dialog med arbejdsmarkedets parter og ATP om den konkrete udmøntning,« står der.

Risgaards forventning

Den dialog åbner Fagbevaegelsens Hovedorganisation selv nu. For det er ifølge dem helt i strid med ånden i den oprindelige ferieaftale, hvis pengene beskattes med almindelig indkomstskat - herunder topskat. Ifølge formand Lizette Risgaard må pengene maksimalt beskattes med 38 pct.

»De 38 pct. var en forudsaetning for, at vi overhovedet gik med til at indefryse pengene, så jeg forstår slet ikke diskussionen eller kravet fra nogen om midlertidigt at haeve topskattegraensen,« siger hun og forventer derfor, at regeringen følger aftalen:

»Jeg har da en klar forventning om, at de 38 pct. fortsat gaelder i denne situation,« siger hun.

Det vil for langt de fleste danskere betyde flere penge på kontoen til oktober, hvis regeringen lytter til fagbevaegelsen i denne sag.

Flere partier bakker derfor også Lizette Risgaard op i, at feriepengene ikke bør udhules af ekstra skat.

»Når fagbevaegelsen siger, at det ikke er i overensstemmelse med den oprindelige aftale, så giver det sig selv. Så er det sådan, det er. Det lyder rigtigt, hvad FH siger, og det lyder som den løsning, vi skal lande på. Det er sådan, ferieloven er taenkt, men det har regeringen så åbenbart ikke undersøgt,« siger De Radikales finansordfører, Sofie Carsten Nielsen, som mener, at det nu vil vaere »mest loyalt over for den danske model« at imødekomme FH nu.

Dermed tegner der sig et klart politisk flertal bestående af De Radikale og samtlige blå partier, som i forvejen var imod den ekstra ferieskat til de danskere, som pludselig med feriepengene ville opleve at komme over topskattegraensen.

Venstres Troels Lund Poulsen var beskaeftigelsesminister, da det store komplicerede forarbejde til loven blev lavet, og han støtter også Lizette Risgaards krav om maksimalt 38 pct. i skat. Venstre »bakker varmt op,« siger han og uddyber:

»Vi gennemførte ferielovsudvalgets betaenkning naermest en-til-en, og Lizette Risgaard har nogle gode pointer. Det er ikke mig, hun skal overbevise – men regeringen,« siger han.

Hos De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, udbryder der stor begejstring, da han hører, at fagbevaegelsen laeser den oprindelige aftale sådan, at der ikke kan ende med at skulle svares topskat af feriepengene.

»Det var da interessant! Hold da op!« siger han og var ikke selv klar over, at hans modstand imod ekstra beskatning kunne finde genklang i aftalens forarbejder.

»Det er nyt for mig, og det aendrer meget. Hvis det er en forståelse, man har haft, så er der ingen tvivl om, at den skal følges. Så håber jeg bare hurtigst muligt, at ministeren indkalder til et møde, så det kan gøres klart. Forhandlinger er vel overflødige. Hvis det her er forståelsen med lønmodtagerne, så håber jeg da, at man respekterer det, så folk kan få deres penge ud, og vi kan få sat gang i dansk økonomi.«

At fagbevaegelsen nu stempler ind, glaeder ham, og Pape skrotter gerne sit eget forslag om en højere topskattegraense, hvis FH’s 38 pct. saettes i stedet.

»Der er både lønmodtagere, som betaler topskat, og nogle, som ikke gør. Når FH nu siger det så klart, giver det sig selv, at vi skal følge dem. Vi skal tage det ideologiske ud her. Vi står i en ekstraordinaer situation.«

Ferielovpartierne

Ifølge Dansk Folkeparti kan regeringen heller ikke laengere undskylde sig med, at Enhedslisten, som var med til at aftale udbetalingen af de tre ugers feriepenge, måske ikke vil bryde sig om en lempeligere skat.

»Man må forholde sig til lønmodtagernes forståelse, og det må ske blandt de partier, som bar ferieloven igennem. Hvis det er en forventning, der er i forarbejderne til ferieloven, så skal vi laegge det til grund,« siger Kristian Thuelsen Dahl, der kalder FH-udlaegningen »en meget enkelt og god løsning, som vi vil bede finansministeren om at forholde sig til.«

Dansk Arbejdsgiverforening sad i sin tid med i ferielovsudvalget sammen med fagbevaegelsen, men ønsker ikke at deltage i debatten.

Beskaeftigelsesminister Peter Hummelgaard vil ikke forholde sig til fagbevaegelsens udlaegning af den oprindelige feriepengeaftale. Han åbner i et skriftligt svar for en drøftelse:

»Hvis man vaelger at få sine feriepenge udbetalt nu, bliver man ikke modregnet i de offentlige ydelser, man ellers modtager, og som lovet vil partierne blive inddraget i de øvrige drøftelser om udmøntningen af lovforslaget.«

I alt stod danskerne til at få indefrosset godt 100 mia. kr. i ekstra feriepenge for i år. Efter indkomstbeskatning svarer det til 55 mia. kr. Hvis beskatningen i stedet for bliver en flad skat på 38 pct., stiger beløbet efter skat til 62 mia. kr., som kan bruges til at kickstarte økonomien.

Det var da interessant! Hold da op! SØREN PAPE POULSEN, PARTIFORMAND, DE KONSERVATIVE