Der er langt til Hadersleben
Efter 100 års ventetid var spørgsmålet om byskilte på dansk og tysk sat på dagsordenen på byrådsmødet i Haderslev den 28. april i år. Men så blev sagen pillet af. Jyllands-Posten fortaeller historien om, hvorfor et ekstra navn på tysk på et byskilt stadig
Man kan laere en hel del om graenselandets historie ved at se på byskiltet til Haderslev. Djaevelen ligger i detaljen, siger man, men her er djaevelen mest af alt i fravaeret. Der står ikke Hadersleben på tysk med små bogstaver, og hvorfor der ikke gør det – og om det egentlig burde står der – skal vise sig at vaere vanskeligt at svare på. Det tyske mindretals ønske om tosprogede byskilte har jaevnligt skabt debat de seneste år. I februar i år kritiserede Europarådet Danmark for ikke at tillade byskilte på dansk og tysk, og den 28. april havde Haderslevs borgmester. H.P. Geil (V), sat spørgsmålet om byskiltene på dagsordenen for byrådsmødet. Måske var tiden nu moden til de dansk-tyske skilte?
Det var den ikke.
Der har faktisk vaeret et tosproget byskilt i Sønderjylland. Da danske byer for fem år siden skulle udskifte byskiltene – høje standere blev erstatte af lave – fik Haderslevborgmester H.P. Geil den idé at afprøve, om det overhovedet ville blive bemaerket, at et af skiltene i Haderslev fik det ekstra navn Hadersleben.
Det var ikke ment som hverken en provokation eller en gimmick, forklarer H.P. Geil i dag. Det tyske mindretal havde kort forinden igen udtrykt ønsket om dansk-tyske skilte, borgmesteren var oprigtig nysgerrig efter reaktionen, og så mente han, at det gav god mening at markere, at Haderslev er en del af en graenseregion, hvor danskere og tyskere lever fredeligt sammen. Byskiltet til Hadersleben blev lagt ned af ukendte gerningsmaend efter få dage, og der rejste sig en alt andet end fredelig debat.
Tit kan man spole tiden tilbage, se på historien for at forstå en konflikt, men som Rene Rasmussen, museumsinspektør på Sønderborg Slot, siger, er det ikke helt let at afgøre, hvilke sønderjyske bynavne der egentlig er mest historisk korrekte.
I mindst 500 år eksisterede en del byhvor navne på begge sprog ved siden af hinanden. Men i 1800-tallet blev bynavnene i Sønderjylland et følsomt emne. Det var på den tid, at tankerne om en tysk nation opstod, og med det kom der et fokus på, hvor der blev talt tysk. Det spørgsmål var ifølge René Rasmussen isaer et kompliceret spørgsmål i området omkring den nuvaerende graense mellem Danmark og Tyskland, hvor der både blev talt rigsdansk, sønderjysk, plattysk og tysk samtidigt.
Efter det danske nederlag i 1864, da graensen blev flyttet mod nord til Kongeåen, gjorde man fra tysk side en stor indsats for at fremme det tyske sprog i Nordslesvig, altså det nuvaerende Sønderjylland. Og det er vigtigt at vide for at forstå den nuvaerende debat, siger René Rasmussen:
»Det var et aktivt forsøg på at gøre landsdelen mindre dansk. Alene det at naevne navnet Sønderjylland f.eks. i en artikel i en avis kunne i 1890’erne koste op til seks ugers arrest. Så bynavne og sprog er et følsomt emne her i graenselandet.«
Ingen ved, hvordan stemningen til de tosprogede byskilte er i Sønderjylland i dag, da der ikke er foretaget en meningsmåling eller en folkeafstemning for den sags skyld. Spørger man Carsten Leth Schmidt, formand for Slesvigsk Parti og medlem af byrådet i Haderslev, betyder skiltene noget. Han taenker over det, hver gang han passerer byskiltet, hvor der stadig netop kun står Haderslev.
»Jeg får ondt i maven, nu vi taler om det,« siger han.
»Når flertalsbefolkningen ikke ønsker, at der skal vaere byskilte på to sprog, er det, som om de siger til mig, at de ikke vil mig, fordi jeg er en del af det tyske mindretal.
Der er, som om man identificerer os med Anden Verdenskrig og noget krigerisk. Og vi står i dag for praecis det modsatte,« siger partiformanden, som mener, at skiltene kunne vaere med til at synliggøre landsdelens historie – og afslutte et kapitel i historien.
»De skilte kunne hjaelpe os i mindretallet med at slutte fred med en voldsom fortid. Det kunne vaere den ultimative fredsslutning, hvis flertalsbefolkningen ville raekke ud til os på den måde.«
Hinrich Jürgensen, formand for Bund Nordsleswiger, taler om, at selv på Balkan, man var i krig med hinanden i 1990’erne, kan man i dag finde ud af at have skilte på flere sprog. Så burde det også kunne lade sig gøre i Danmark.
»Det er jammer på et højt niveau, for vi har det jo godt, vi har mange rettigheder som mindretal. Men samtidig har Danmark selv skrevet under på, at tysk ikke er et fremmedsprog her i Sønderjylland, og tosprogede byskilte ville vaere et synligt tegn på respekt og anerkendelse af mindretallet. Så kunne alle danskere blive mindet om Sønderjyllands kulturarv, når de kører ned for at hente dåseøl i Tyskland.«
Det er byrådene i de fire kommuner Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder, der skal beslutte, om skiltene skal saettes op, og hvis de gør det, får de i hvert fald ikke kritik fra turisterhvervet.
»Hvis der stemning for det, så er der ingen tvivl om, at det vil vaeret meget interessant for isaer det tyske marked. Det vil helt klart have en turistmaessig vaerdi for vores landsdel,« lyder det fra Jakob Lei, formand for Destination Sønderjylland og ejer af Årø Vingård, som understreger, at han ikke tager stilling til, om der bør opstilles nye byskilte eller ej.
Både tyske, danske og hollandske turister vil standse op og spørge sig selv, hvorfor der er skilte på to sprog, vurderer han, mens også Torben Kylling Petersen, administrerende direktør for Universe Science Park på Als, mener, at tosprogede byskilte ville tiltraekke flere turister.
»At vi er et dobbeltsproget område, er med til at give landsdelen et saerpraeg, der adskiller os fra resten af landet. Det ville fremhaeve for turister, at nu er de kommet til Sønderjylland, og det vil der vaere en stor kvalitet i.«
Men tiden er ikke moden. Det er Haderslevs borgmester, H.P. Geils, konklusion i dag. Han forklarer, at han pillede sit eget punkt om byskiltene af byrådsmødet den
28. april – og han vil ikke rejse sagen igen nu.
»Jeg har sammen med mine borgmesterkolleger i de tre andre kommuner i Sønderjylland besluttet, at vi enten i faellesskab bliver enige om at saette tosprogede byskilte op, eller også lader vi alle sammen vaere.«
Han taler om, at de fire kommuner har tradition for at saette en faelles kurs for landsdelene. Og det vil fremover også vaere
MORTEN VESTERGAARD
tilfaeldet, når det gaelder byskilte på tysk.
»Vi ønsker ikke, at nogle kommuner skal blive presset til at saette skiltene op. Vi behandler jo mindretallet godt i alle kommuner. Og så ønsker jeg ikke at starte en krig netop i år.«
Dermed er skiltenes skaebne i haenderne på de andre sønderjyske borgmestre: Tønder-borgmester Henrik Frandsen (V) afviser.
»Det er med til skabe en masse palaver. Vi lever i danske byer, og her skilter vi på dansk,« siger han, men hans kollega Erik Lauritsen i Sønderborg taler om, at byskilte på dansk i dag er det eneste, der viser, at man har krydset graensen fra Tyskland til Danmark.
»Der kan man se, at her tales der altså dansk, og sådan skal det blive ved med at vaere,« siger Lauritsen, som peger på, at Slesvigsk Parti har fire medlemmer af byrådet i Sønderborg – og posten som 1. viceborgmester.
»Mindretallet har ikke grund til at savne anerkendelse. Det får de hver eneste dag. Vi er stolte af vores mindretal. Egentlig forstår jeg ikke, hvorfor det er så vigtigt. Mindretallet har skoler, børnehaver osv. Men man skal vel holde gang i en kamp for mindretallet.«
Museumsinspektør René Rasmussen fra Sønderborg Slot tør ikke spå om, hvornår der kommer tyske byskilte. Han naevner, at det tog omkring 20 år, fra der for første gang optrådte tyske soldater ved den årlige mindehøjtidelighed ved Dybbøl, til det blev bredt accepteret. Holder den tidsregning, er der mindst 15 år endnu, inden modstanden mod byskilte på tysk er vaek.
»Jeg kan sagtens forstå, at byskiltene for
Det vil helt klart have en turistmaessig vaerdi for vores landsdel. Det vil få både tyske, danske og hollandske turister til at standse op og spørge sig selv, hvorfor der er skilte på to sprog. JAKOB LEI, FORMAND FOR DESTINATION SØNDERJYLLAND