Virusekspert advarer: Byer i Texas har kurs mod »apokalyptiske« tal
Flere delstater i USA saetter nye rekorder for coronasmittede.
Mens man i New York og i de omkringliggende delstater har oplevet en positiv udvikling i antallet af covid-19tilfaelde, så er billedet anderledes negativt i andre dele af USA.
Isaer flere sydstater oplever en markant smittespredning lige nu, og storbyen Houston i delstaten Texas har kurs mod at blive den hårdest ramte by i USA, hvis man ikke formår at bremse den nuvaerende udvikling.
Sådan lyder advarslen fra professor Peter Hotez, der er ekspert i global sundhed ved Baylor College, til CNN.
Peter Hotez arbejder på en potentiel vaccine mod covid-19, og han fortaeller til den amerikanske nyhedskanal, at smittetallene også stiger hastigt i Dallas, Austin og San Antonio, og at tallene er på et niveau, som kan sammenlignes med udviklingen i Brasilien.
»Meget bekymrende«
Ifølge Peter Hotez viser flere fremskrivningsmodeller, at man er taet på graensen til »apokalyptiske« tal. Eksempelvis viser modellerne, at antallet af daglige coronatilfaelde i Houston kan vaere firedoblet, når man når den 4. juli.
Han kalder udviklingen »meget bekymrende«, og han opfordrer indbyggerne i byerne til at blive hjemme, så man kan få bremset smittespredningen.
Den amerikanske topsundhedsrådgiver Anthony Fauci har også advaret om en »foruroligende stigning” i smitte med coronavirus flere steder i USA.
Torsdag blev der sat dagsrekord for antallet af nye coronatilfaelde i Texas – med 5.551 nye tilfaelde – og lignende rekorder er også blevet sat i Florida, Californien og Oklahoma.
Udviklingen har fået delstaterne New York, New Jersey og Connecticut til at indføre karantaeneregler, der betyder, at tilrejsende fra flere andre delstater skal 14 dage i karantaene, hvis de vil ind.
Reglerne vil for nuvaerende gaelde for Alabama, Arkansas, Arizona, Florida, North Carolina, South Carolina, Washington, Utah og Texas.