Nyt IMF-lån holder Ukraine vaek fra den økonomiske afgrund
I Ukraine har coronakrisen gjort ondt på en i forvejen presset økonomi, men med en netop godkendt lånepakke fra Den Internationale Valutafond er der håb forude.
Coronakrisen har vaeret en uvelkommen gaest i Ukraine, hvor økonomien i forvejen var skrøbelig efter konflikten med Rusland om Krim-halvøen. Ukraine er ellers et af de lande, der har håndteret den sundhedsmaessige del af krisen godt. Regeringen lukkede f.eks. tidligere ned, end man gjorde hos naboerne fra Rusland, så ukrainerne har ikke vaeret så hårdt ramt af smitten og er så småt i gang med at åbne økonomien igen. Og det er der hårdt brug for.
Den 9. juni godkendte Den Internationale Valutafond (IMF) nemlig et lån på 5 mia. dollars, der lige nøjagtigt holder landet på den rigtige side af den økonomiske afgrund. Lånet skal daekke et stort underskud på de offentlige finanser, servicering af en høj offentlig gaeld og hjaelpe økonomien tilbage til det vaekstspor, som gryede i 2019.
Coronakrisen er salt i såret
Bevillingen af lånet er kommet, efter at Ukraine har imødekommet krav fra IMF om en banklov og en jordreform. Bankloven sikrer, at tidligere ejere af knap 100 banker, der blev likvideret eller nationaliseret under oprydningen i landets banksektor, ikke kan gøre krav på ejerskab eller opnå kompensation gennem Ukraines korruptionsplagede domstole.
Praesident Volodimir Zelenskij – en komiker, der sidste år vakte opsigt ved at vinde praesidentvalget med stor vaelgeropbakning – har derfor rigeligt at se til med at skifte jokes ud med seriøse reformer. Den nye banklov og jordreform er en god lakmusprøve på den provestlige og markedsvenlige praesidents reformvilje.
I Ukraine er man ligesom i Danmark afhaengig af samhandel med udlandet. Derfor kommer de brud på globale forsyningskaeder og opbremsninger i de vigtigste handelspartneres økonomier, som coronakrisen har forårsaget, ganske ubelejligt. Saerligt den historisk store nedgang i vaeksten i EU gør ondt, da EU aftager over 50 pct. af Ukraines eksport. Recessionen på det tredjestørste eksportmarked, Rusland, er yderligere salt i såret.
Det er også forventeligt, at man kommer til at se en nedgang i produktiviteten og en kraftig stigning i arbejdsløsheden. Sammen med et betydeligt fald i pengestrømmene fra de mange udlandsarbejdende ukrainere i isaer Rusland vil det saette en kaep i hjulet på det private forbrug. Ukraines økonomi forventes at skrumpe med 6 pct. i år, før den indhenter noget af det tabte med en forventet vaekst på 5,6 pct. naeste år.
Interessant marked
Ukraine er ellers et land, som mange danske eksportvirksomheder har haft et godt øje til – ikke mindst på grund af store maengder god landbrugsjord og en stor landbrugssektor. Landbruget
udgør rygraden i økonomien sammen med produktion af metaller og mineraler, men landbruget traenger i den grad til effektivisering. Her kan danske virksomheder byde ind med nogle af verdens bedste løsninger.
Herudover er der i Ukraine et ønske om mindre afhaengighed af Rusland, og det gaelder også på energifronten. Der er stigende interesse for energi baseret på sol eller vind, så her kan danske virksomheder også vaere med.
Det er dog vaerd at bemaerke, at Ukraine trods den geografiske placering taet på EU har et vanskeligt forretningsklima. Banksektoren og den lokale valuta er svage, og risikoen for politisk uro lurer i baggrunden. Det er vigtigt at holde sig for øje for de danske virksomheder, der øjner muligheder i landet.
del af CO2-belastningen blive talt dobbelt.
Impact investing
Alligevel vurderer jeg, at datamaterialet er tilstraekkeligt retvisende til, at vi nu inddrager en aktieporteføljes CO2-fodaftryk i vores evalueringsmodel, når vi indkøber aftaler om kapitalforvaltning på vegne af vores kunder (hvis det er et ønske, at dette element skal indgå). Dermed indeholder det endelige valg af den fremtidige investeringsstrategi f.eks. en CO2-belastning på lige vis som afkast, omkostninger og andre elementer. Min tro er, at den naeste udvikling blandt et voksende antal investorer er en bevaegelse mod såkaldt ”impact investing”, hvor man i porteføljen vaelger investeringer i selskaber, hvor man mener, at selskabet bidrager med en positiv effekt på miljøet.
Det kan vaere investeringer i ”grønne” virksomheder eller f.eks. i en virksomhed, der genanvender plast, der er samlet op i Stillehavet. Igen lyder det meget ligetil, hvor man dog skal se sin ”impact investing” godt efter, idet en aegte ”impact investing”-mulighed eller investeringsforening ikke nødvendigvis kan forventes at give et afkast. Så her kan det vaere vaerdifuldt at have en overvejet holdning til dette område, før man kaster sig ud i den slags investeringer.
Ja, selv i finansverdenen, der kan vaere en anelse stiv, sker der en evig, og spaendende, udvikling.