Professoren og de forfulgte uighurer

Kina anvender avanceret dna-teknologi til masseovervågning af mindretal i landet. Nu viser det sig, at en dansk professor har undersøgt dna-udstyr for et selskab, der har hjulpet Kina med overvågningen.

Springer Nature i alt 18 videnskabelige artikler i sagen, oplyser forlaget til JyllandsPosten.

Sagen kom frem, efter at New York Times afdaekkede, hvordan flere af forskerne bag de videnskabelige artikler ud over at arbejde på velestimerede universiteter i Vesten også havde samarbejdet med folk fra Kinas sikkerhedsministerium, Ministeriet for Offentlig Sikkerhed.

Ligesom i det danske forskningsprojekt fremgår det i flere af de videnskabelige artikler i Springer Nature, at uighurerne selv har givet samtykke til, at deres dna kan bruges.

Gaesteprofessor i Kina

Professor Niels Morling fra Retsgenetisk Institut i Danmark oplyser i sit cv, at han i 2016 var gaesteprofessor på College of Medicine and Forensics at Xi’an Jiaotong University.

Ifølge universitetets egen hjemmeside beskaeftiger College of Medicine sig med retsgenetik og er opbygget i samarbejde med Kinas Ministerium for Offentlig Sikkerhed.

Og den oplysning vaekker bekymring, fordi det kan skabe forvirring om forskernes uafhaengighed.

»Forskere skal ikke arbejde sammen med Ministeriet for Offentlig Sikkerhed eller noget andet sikkerhedsapparat i den kinesiske regering,« siger Maya Wang fra Human Rights Watch.

Professor emeritus Lene Koch, der er tilknyttet Institut for Folkesundhedsvidenskab, er også bekymret over oplysningerne. Hendes ekspertområde omfatter bl.a. forskning i genetikkens historie.

»Der er tale om meget sensitiv forskning, og i den forbindelse skal man selvfølgelig sørge for, at der er rene linjer, hvad angår den etiske side af datahåndteringen. Saerligt når vi ved, at Kina har behandlet uighurerne på en ikke saerlig gunstig måde. Det gaelder også spørgsmålet om kvaliteten af det samtykke, uighurerne har afgivet. Forskerne bør oplyse, om de pågaeldende forsøgspersoner i Xinjiang har givet frivilligt, informeret og individuelt samtykke til at vaere med i projektet,« siger hun.

Professor Niels Morling oplyser i skriftlige svar, at hans »publicerede arbejde« ikke har »relation til Xi’an Jiaotong University«, som altså er opbygget i samarbejde med Kinas Ministerium for Offentlig Sikkerhed.

Han skriver også, at »materialet« til hans forskningsprojekt »blev udtaget og bragt til Danmark af en ph.d.-studerende ved Københavns Universitet«. Uddybende skriver han, at »den ph.d.-studerende tilhører Uighurbefolkningen og er fra Xinjiang-provinsen«.

I andre projekter har der vaeret mistanke om, at samtykker ikke var reelle, selv om de vestlige forskere troede det.

»Når man går ind i et samarbejde med andre mennesker, kan det vaere svaert at tjekke, hvad de andre mennesker laver. Det er sådan set, uanset om det er en blikkenslager, eller det er en svensker eller en kineser. Jo laengere vaek man kommer, jo svaerere bliver det. Jeg kan ikke kinesisk. Der bliver man nødt til at stole på sin samarbejdspartner,« siger Niels Morling og fortaeller, at den uighuriske studerende selv har medvirket til at tage blodprøverne.

Morling ved ikke, praecist hvordan prøvetagningen er foregået, og om andre har vaeret involveret: »Det kan jeg ikke sige med sikkerhed.«

Der er ifølge Niels Morling ikke sket brud på danske regler.

»Retsgenetisk Afdeling har overholdt reglerne, som var gaeldende på tidspunktet, hvorpå de Videnskabsetiske Komiteer i Region Hovedstaden godkendte forskningsprojektet,« lyder det i et skriftligt svar.

Professoren har ad flere gange samarbejdet med Thermo Fisher og bl.a. fået betalt rejse og ophold af selskabet. Morling har ikke de store kommentarer til, at Thermo Fisher stoppede salget til Kina efter kritik for at hjaelpe med overvågning.

»Jeg er blevet immun over for amerikanske forhold og kinesiske forhold. Jeg siger bare: ”Nå”. Hvis man hører, hvad Trump han siger, og hvad det er, han truer med, og jeg ved ikke hvad,« siger han, og på spørgsmålet om, hvorvidt han mener, der finder undertrykkelse sted af uighurerne i Xinjiang-provinsen, svarer han:

»Det har jeg ingen kommentarer til.«

Prodekan kraever redegørelse

Niels Morling afviser også at have forbindelser til det kinesiske styre.

»Jeg er ikke bekendt med, at jeg har haft forbindelse med ’det kinesiske styre’ – herunder til ’det kinesiske ministerium for offentlig sikkerhed’, ud over, at jeg har holdt foredrag i Kina, har besøgt retsgenetiske laboratorier og er vejleder for studenter fra kinesiske uddannelsesinstitutioner,« skriver han.

Netop den oplysning står dog i modsaetning til et cv på Københavns Universitets egen hjemmeside fra 2012. Her står, at Niels Morling er ekspert i rådgivningsudvalget for »the Institute of Forensic Science, Key Laboratory of Forensic Genetics, Ministry of Public Security, China«. Altså i Kinas Ministerium for Offentlig Sikkerhed. Det fremgår også af universitetets hjemmeside, at han er kontaktperson på et samarbejdsprojekt mellem instituttet i Kina og Københavns Universitet.

Han mener, at titlerne skal ses som haeder eller tak for et foredrag. Han mener, at kontakt med de kinesiske myndigheder er en fordel:

»Hvis man vil øge retssikkerheden og forbedre de retsgenetiske undersøgelser, må man jo hjaelpe dem. Så må man holde foredrag, og så må man, hvis det også er nødvendigt, tage studenter til København, og det er det, vi gør. Og det er efter opfordring og aftale med både Udenrigsministeriet og universitetet.«

Niels Morling siger også, at man jo også kan forsøge at knytte ham til Kinas regering, bare fordi han har »forårsruller i køleskabet«.

Prodekan for forskning Mogens Holst Nissen fra Det sundhedsvidenskabelige Fakultet på København Universitet kraever nu en redegørelse om sagen:

»Vi tager det meget alvorligt, at videnskab bliver udført etisk forsvarligt og lever op til reglerne for god videnskabelig praksis. Men da vi ikke kender sagens detaljer endnu, kan vi på det nuvaerende grundlag ikke udtale os konkret om forskningssamarbejdet og den tilhørende databehandling,« skriver han i en e-mail.

Thermo Fisher er ikke vendt tilbage på Jyllands-Postens henvendelser.

Kina har tidligere afvist, at landet forfølger uighurerne i Xinjiang-provinsen.

Der er tale om meget sensitiv forskning, og i den forbindelse skal man selvfølgelig sørge for, at der er rene linjer, hvad angår den etiske side af datahåndteringen. LENE KOCH, PROFESSOR EMERITUS