Tidligere sikkerhedsrådgiver: Derfor ville USA købe Grønland
USA’s tidligere sikkerhedsrådgiver John Bolton giver i et interview en første større analyse af, hvorfor USA ønskede at købe Grønland.
En skør idé. Typisk Trump. Absurd.
Praesident Trumps tilbud om at købe Grønland i august sidste år har fået mange ord med på vejen. Det var statsminister Mette Frederiksen, der kaldte det »absurd«. Det udløste en mellemsvaer diplomatisk krise mellem Danmark og USA, som varede et par døgn, før den blev glattet ud.
Men nu fortaeller den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver i Det Hvide Hus John Bolton, at der faktisk lå en velovervejet strategisk analyse bag det opsigtsvaekkende tilbud. Det var ikke et hurtigt skud fra hoften eller en løs idé, som praesidenten ellers tit excellerer i.
Tilbuddet om at købe Grønland var en vigtig del af hele USA’s nationale sikkerhedsstrategi, forklarer den 71-årige John Bolton i et interview med den britiske avis The Times:
»Den grundlaeggende bekymring er, at Kina forsøger at blive en arktisk magt. Det er et meget stort tema (for os),« forklarer Bolton og fortsaetter:
»Det er en del af Kinas forsøg på at haevde sig rundt omkring i verden. Vi kalder det dollar-diplomati – at skovle penge ind i små lande med en stor gaeld, som Kina så kan kontrollere. De gør det overalt i den sydlige stillehavsregion og altså også i strategisk vigtige områder som f.eks. Grønland.«
John Bolton, der var Trumps sikkerhedsrådgiver i halvandet år og har en lang karriere for skiftende praesidenter bag sig, udgav forleden sine erindringer, ”The Room Where It Happened: A White House Memoir”.
De former sig ikke mindst som en nådesløs afregning med Donald Trump, der fremstilles i uhørt negative vendinger og uden de nødvendige evner til at bestride praesidentposten.
I selve bogen skriver Bolton ikke meget om Grønland. I et enkelt afsnit omtales kort tilbuddet om at købe verdens største ø. Men hér forekommer der ikke at ligge nogen større forkromet analyse bag. Idéen drukner i hvert fald i en lang, ophidset samtale, som Trump netop har haft med Frankrigs praesident, Emmanuel Macron.
Skaenderi med Macron
»Samtalen med Macron rullede videre til kl. 18. Da den sluttede, blev jeg tilbage for at få truffet en beslutning om, hvorvidt Trump skulle rejse til Danmark efter topmødet (G7-topmødet i Biarritz, Frankrig, red.).
På det tidspunkt var Trump faldet ned igen og begyndte at diktere et tweet om, hvorfor han ikke ville rejse til Danmark, men ville gøre det engang i fremtiden,« skriver Bolton i bogen.
Trump nåede at sammenligne et køb af Grønland med en god, gammeldags ejendomshandel. Og han nåede at laegge et forgyldt Trumphotel ind på den grønlandske indlandsis på Twitter – dog med et løfte om, at sådan ville han ikke gøre.
Derefter blev hele aktionen afblaest. Når den nåede at vaekke global opsigt, haenger det sammen med, at Grønland i de senere år er rykket helt op i toppen af den sikkerhedspolitiske dagsorden. Isen smelter i de arktiske områder og åbner for helt nye strategiske og kommercielle muligheder. Kina ønsker at blive anerkendt som en arktisk magt, der skal have indflydelse på nyordningen af forholdene i Arktis.
Alle stormagter er optaget af dette nye kapløb mod klodens top. Rusland, Kina, USA foruden alle de lande, der støder op til regionen – Canada, Danmark, Norge – er via Arktisk Råd i løbende dialog om den videre udvikling for regionen.
Kampen om Arktis
En erklaeret målsaetning om at fastholde Arktis-regionen som et lavspaendingsområde er kommet under pres, også fra USA. Berømt er en tale af udenrigsminister Mike Pompeo sidste år. Her lagde han op til, at der på sigt kan komme til at gaelde samme sikkerhedspolitiske spilleregler for Arktis som for alle andre regioner.
USA har ikke undervejs givet mange begrundelser for at sit ønske om at købe Grønland. Trump nøjedes selv med at betegne USA’s interesse som »strategisk«, da han bekraeftede tilbuddet i august sidste år.
Statsminister Mette Frederiksen kaldte hurtigt tilbuddet »absurd«, hvilket taendte Trump alvorligt af over for det internationale pressekorps foran Det Hvide Hus.
Statsministeren fik at vide, at hun var grov, og at hun udviste en utilbørlig optraeden over for USA’s praesident.
Sagen blev kompliceret af, at det allerede en måned forinden var aftalt, at Trump skulle komme på officielt besøg i Danmark, inviteret af dronning Margrethe. Besøget var planlagt til den 2.-3. september sidste år.
Få dage efter Mette Frederiksens klare nej meddelte Trump på Twitter, at han havde udskudt sit planlagte besøg i Danmark på ubestemt tid. Han henviste direkte til statsministerens sprogbrug og afvisning.
»A great woman«
Trump og Frederiksen talte bagefter i telefon sammen og førte, hvad Statsministeriet senere betegnede som en konstruktiv samtale. Trump lod efterfølgende forstå, at alt nu var godt igen mellem USA og Danmark. Statsministeren kaldte han nu for en storslået kvinde.
Kort efter meddelte den amerikanske ambassadør i Danmark, Carla Sands, at USA planlaegger at genåbne et konsulat i Grønlands hovedstad, Nuuk. I begrundelsen hedder det, at USA har »en strategisk interesse i at styrke politiske, økonomiske og kommercielle forhold i hele den arktiske region«.
Hun tilføjede, at USA håber at »kunne uddybe og styrke forholdet mellem USA, Grønland og Danmark«. Den amerikanske regering er ved at udarbejde »en substantiel pakke med økonomisk støtte, der kan give fornyet energi til vaeksten i Grønland«, hed det.
Det drejer sig om en samlet investering på 83 mio. kr. til civile projekter i Grønland, herunder et konsulat. I december gav Udenrigsministeriet i København grønt lys til, at USA kan åbne et konsulat. Også det grønlandske hjemmestyre har støttet idéen. Det åbnede med en reception den 10. juni.