Fire små flag på Twitter viser, hvordan det klassiske diplomati flytter sig
Fire små kinesiske flag på et konferencebord i Wien fortaeller alt om, at også det internationale diplomati undergår enorme forandringer i disse år.
Flagene var et amerikansk stunt, alene henvendt til den digitale verdensoffentlighed. USA og Rusland havde sat hinanden staevne i et fint palae i den østrigske hovedstad for at se på muligheden for at forlaenge den såkaldte Ny Start-aftale, der regulerer antallet af strategiske atommissiler.
En vigtig pointe er, at USA forlanger, at også Kina skal inddrages i aftalen, men det ønsker Kina ikke, og der var heller ingen kinesere til stede i Wien. Meningen med de fire flag var derfor at udstille, at Kina ikke ønsker at forhandle om atomvåbenkontrol.
Flagene blev stillet op. Der blev taget et billede. Den amerikanske chefforhandler, Marshall Billingslea, lagde det på Twitter. Derpå blev de samlet sammen igen, og de amerikansk-russiske forhandlinger kunne begynde.
De, der stadig tror, at diplomati udelukkende handler om at opbygge tillidsforhold, skabe fortrolighed og afprøve muligheder til faelles bedste, må anskaffe sig nye laerebøger. Alle disse klassiske dyder er i dag kun et tweet, et foto eller en opdatering vaek fra en global digital udbredelse.
Diplomater har stadigvaek til opgave at fremme deres staters interesser. Den iskolde kalkulation ved forhandlingsbordet af, hvad man ønsker at opnå, er sikkert den samme. Men cirkusset rundtomkring er kommet til og skal håndteres – helst lynhurtigt. Det kan let løbe ud af kontrol.
Efter Wien-happeningen gik der ni minutter, så svarede det kinesiske udenrigsministeriums talsmand, også på Twitter. Han frabad sig den amerikanske tone. For ikke så laenge siden ville Beijing have afsendt en verbalnote eller noget andet fra diplomatiets vaerktøjskasse, som ville vaere uger undervejs med diplomatpost. Nu fyres der et tweet og et foto af. Hurtigt videre.
International politik har altid haft et element af show over sig. Praesident Trump og Nordkoreas Kim Jong-un mødtes sidste år på den indre-koreanske graense udelukkende for at blive fotograferet sammen. Franske praesidenter føler sig finere end andre og placerer sig altid ved siden af topmødets vaert på familiefotoet. Trump fjernede Montenegros praesident for at komme frem i første raekke på et foto. Billedet er budskabet i en visuel tid.
Det handler om, at chefen tager sig godt ud. Sådan var det såmaend også i praedigitale tider. I sine nyligt udgivne erindringer fortaeller davaerende ambassadør i USA, Ulrik Federspiel, at han forsøgte at få statsminister Anders Fogh Rasmussen til at runde toilettet efter et besøg i Det Ovale Vaerelse. Det ville give de ventende journalister indtryk af, at mødet med praesidenten trak ud over den afsatte tid. Fogh skulle ikke på toilettet, men Federspiel holdt ham hen, og journalisterne købte udlaegningen råt. Ambassadøren havde tricket fra sin tyske kollega.
Men diplomatiet er speedet heftigt op med de sociale medier. Man kan argumentere for, at diplomatiets klassiske lukkethed også har ført til rene katastrofer. Kunne Første Verdenskrig vaere undgået, hvis man dengang havde kunnet tweete? Svaert at sige, men hvis man hele tiden må regne med, at hvad man siger i fortrolighed kan ryge ufiltreret ud i den globale landsby, laegger det vel en daemper på åbenhjertigheden. Det kan diskuteres, om det skaber en sikrere verden.
Stuntet med de fire flag i Wien får i hvert fald naeppe Kina til at stille hurtigere op til atomforhandlinger.
Kunne Første Verdenskrig vaere undgået, hvis man dengang havde kunnet tweete?