Vi har brug for samarbejde i rigsfaellesskabet

Der er netop landet en ny rapport fra Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), som har beskrevet, hvordan fremtiden kan se ud i rigsfaellesskabet. Konklusionen er klar: Samarbejdet i rigsfaellesskabet skal styrkes. Fra konservativ side er vi helt enige. Vi mener, at det netop nu er vigtigere end nogensinde før, at nationerne i rigsfaellesskabet har et godt arbejde imellem sig.

Vi står i en brydningstid, hvor området omkring Arktis er ved at gå fra at vaere lavspaendt til at blive et højrisikoområde. Verdens tre største magter, USA, Kina og Rusland har de seneste år optrappet deres tilstedevaerelse i Arktis. USA forsøgte sidste år forgaeves at købe Grønland og har nu gjort kur ved at donere 83 mio. kr. til det grønlandske selvstyre. Kina har forsøgt at få Huawei som leverandør til 5Gnetvaerket op Faerøerne, og Rusland placerede nogle år tilbage deres flag på havbunden under Nordpolen i et forsøg på at gøre krav på området.

Alt dette sker for øjnene af os alle, mens regeringen blot kigger på. I Det Konservative Folkeparti anerkender vi selvfølgelig, at vi absolut skal arbejde taet sammen med vores vigtigste sikkerhedspolitiske allierede, USA. Men måden, den amerikanske praesident forsøger at føre slagets gang på, er taet på uacceptabel, og det kan i vaerste fald vaere undergravende for samarbejdet i rigsfaellesskabet.

Mette Frederiksen sagde i august, at Grønland ikke er dansk, hvorefter regeringen ”glemte” at saette Faerøerne på verdenskortet, til forståelig frustration fra Faerøerne. Dette underbygges af en konstant retorisk nedprioritering af samarbejdet i rigsfaellesskabet. Desuden siger Steen Lynge, der er udenrigsansvarlig for Grønland, at »den nuvaerende konstruktion af rigsfaellesskabet er isolatorisk og dermed en spaendetrøje for vort lands udvikling.« Så når udenrigsminister Jeppe Kofod i DR’s ”Deadline” siger, at Danmark har en god dialog med Grønland og Faerøerne, så runger det hult i regeringens selvisolerede ekkokammer.

For det virker helt aerligt ikke til, at regeringen tager problematikken alvorligt, og det er aergerligt og potentielt skadeligt, fordi flere stormagter prøver at spille landene i rigsfaellesskabet ud mod hin anden således, de lettere kan få adgang til det arktiske område. Fra konservativ side synes vi, at det burde vaere på sin plads at saette spørgsmålstegn ved stormagternes reelle hensigter i rigsfaellesskabet.

Samtidig giver regeringen naermest USA carte blanche til et grønlandseventyr. Vi skal arbejde taet sammen med USA, men måden, Jeppe Kofod og resten af Socialdemokratiet gør det på, graenser til det naive. Er det en gave til Grønland, når USA poster mange penge i landet og samtidig åbner et konsulat i Nuuk? I rigsfaellesskabet må vi konstant huske på, at der er geopolitiske årsager til den pludselige interesse for det arktiske område.

Rapporten fra Diis konkluderer, at vi fortsat skal styrke rigsfaellesskabet, og det vil Det Konservative Folkeparti kaempe for. Det er centralt i en tid, hvor USA, Kina og Rusland prøver at opnå stigende indflydelse i området.