Venstreskibet er ladet med substansløst EU-fnidder
Venstres nej til at give regeringen mandat til at forhandle på Danmarks vegne i EU fjerner fokus fra vigtige EU-beslutninger, som skal traeffes i den naere fremtid.
Venstres europaparlamentarikere anklager i JP 22/6 Socialdemokratiet for »amartøroptraeden« i forbindelse med de svaere forhandlinger om EU’s kommende budget. Det er pudsigt. For mens Socialdemokratiet sigter efter et ansvarligt budget – og har gjort det hele tiden, så aendrer Venstres EU-kurs sig ofte og højlydt.
Bag sig traekker Venstre et desperat zigzagmønster. Som en jolle, der forsøger at sejle op imod en staerk vind. Den uansvarlige, offentlige tvivl om Danmarks position i forhandlingerne kan i sidste ende skade danske interesser.
I 30 år har Folketingets EU-positive partier samlet sig om Danmarks kurs i forhold til de største EU-spørgsmål – herunder saerligt rammerne for EU’s budget. Men i sidste uge gjorde Venstre op med denne borgfred i et pinligt forsøg på at skabe splid om forhandlingsmandatet for EU’s syvårige budget, der ellers havde bred opbakning fra SF til Konservative.
Det var lige til at blive søsyg af. Tidligt tirsdag 16/6 meddelte Venstres formand, Jakob EllemannJensen, at Venstre ikke kunne bakke op om regeringens budgetansvarlige linje i EU og derfor naegtede at støtte det tvaerpolitiske mandat, som sikrer statsministeren en staerk position i forhandlingerne med de øvrige statsog regeringschefer.
Ved frokosttid samme dag aendrede Venstre dog kurs . Nu ville man gerne vaere med til at give mandatet. Men partiet ventede ikke laenge med igen at skifte retning. Blot en time senere trak Venstre igen sin opbakning. Matroserne på Venstrejollen fremstod da efterhånden også temmelig søsyge. De kunne i hvert fald ikke pege på nogen substantiel uenighed med regeringens linje på EU-budgettet. Alligevel ville de ikke vaere med til at støtte den.
Da Venstre stemte nej til forhandlingsmandatet, undskyldte man sig med, at der manglede klarhed om finansieringen af Danmarks EU-bidrag. Det er uhørt, da finansieringsspørgsmål altid løses i finanslovsforhandlingerne, der som bekendt først starter efter sommerferien. I disse dage tager vi stilling til Danmarks EU-politik. Venstre bør kunne adskille de to ting og forholde sig til, hvorvidt de er uenige i Danmarks europapolitiske linje, når de skal give et europapolitisk mandat.
At EU-politik er blevet et populaert emne i Danmark er et velkomment nybrud. Fra at vaere gemt vaek blandt de bagerste sider i aviserne og i Folketingets Europaudvalg, er EU lige nu flyttet ind på avisforsiderne og i folketingssalen. Det er fuldstaendigt på sin plads. For gennem EU traeffer vi beslutninger, der har stor indflydelse på vor alles hverdag og fremtid.
Det er vigtige politiske spørgsmål: Hvordan afbøder vi klimakrisen? Hvordan gennemfører vi en digital omstilling til gavn for danske arbejdspladser? Hvordan sikrer vi, at der ikke er farlig kemi i billigt børnelegetøj fra Kina? Debatten om EU’s budget er central. Men den skal baseres på politisk substans. Desvaerre har Venstre nu taget den som gidsel i sin iver for at lave lidt Christiansborgfnidder.
Venstres nej til mandatet i sidste uge er ikke udtryk for andet end politisk drilleri. Det er aergerligt, for det fjerner fokus fra de store, vigtige EU-beslutninger, som skal traeffes i den naere fremtid. Samtidig svaekker splittelsen Danmark i forhandlinger med vores europaeiske kolleger – uanset hvor substansløs splittelsen måtte vaere.
Socialdemokratiets holdning til EU’s budget er uaendret. Budgettet skal prioritere den grønne omstilling, forskning og digital udvikling som skaber arbejdspladser. Det skal samtidig vaere et økonomisk ansvarligt EU-budget, der ikke løber løbsk. Endeligt skal vi stille rimelige modkrav til de lande, som vil låne penge af EU i forbindelse med den økonomiske genopretning efter coronakrisen.
I denne alvorlige sundheds- og økonomiske krise er det vigtigere end nogensinde at stå samlet. Derfor burde Venstre laegge Christiansborg-drillerierne på hylden, gemme krudtet til substansen og gå ind i den vigtige debat om, hvordan og hvad EU skal bruges til i fremtiden.
Venstres nej til mandatet i sidste uge er ikke udtryk for andet end politisk drilleri.