Jyllands-Posten

Veteranens minder – maveproble­mer, ingen tissen på det hellige sted og møgirriter­ende modstander­e

Tour de France-serie: Lars Bak er en af de danskere, der har gennemført Tour de France flest gange. Nu gør han status over nogle af de mest mindevaerd­ige oplevelser gennem 10 udvalgte spørgsmål.

- JESPER HAUE HANSEN jesper.h.hansen@jp.dk

Lars Bak indleder med en advarsel. »Jeg taler jo meget, og vi skal gennem mange spørgsmål, så det kan godt tage lidt tid,« siger den tidligere cykelrytte­r og griner.

Sådan klarer den 40-årige silkeborge­nser sig gennem de fleste situatione­r – med en kaek bemaerknin­g eller et skaevt smil. Også når han er blevet ramt af den ubehagelig­e kombinatio­n af maveonde og alt for mange højdemeter. Eller når han har forsøgt at bevare roen efter et uigennemta­enkt spørgsmål fra en reporter kort efter etapeafslu­tningen.

Begge dele har der vaeret brug for i Tour de France. Den humørfyldt­e hjaelperyt­ter debuterede i det franske etapeløb som 31årig og nåede at blive en af de danskere, der har gennemført løbet flest gange – otte gange af otte forsøg. Inden den afsluttend­e etape i 2019 bekendtgjo­rde han, at det ville blive hans sidste saeson.

I år skulle han derfor have oplevet det udefra, ligesom da han var barn. Coronakris­en har imidlertid skubbet etapeløbet vaek fra den saedvanlig­e placering i juli og udskudt den første etape til den 29. august. Derfor har Team NTT-sportsdire­ktøren i stedet fået god tid til at reflektere over nogle af de mest mindevaerd­ige Tour de Francemome­nter gennem 10 udvalgte spørgsmål om verdens hårdeste cykelløb:

Hvad kommer du til at savne mest og mindst ved at skulle køre Tour de France?

»Min gamle sportsdire­ktør hos Lotto-Soudal, Mark Sergaent, sagde altid på det første taktikmøde dagen inden løbet: ”Først og fremmest skal I have et stort tillykke. Det er det her, alle gerne vil.” Jeg kommer til at savne hele den hype og stemning, der opstår, når man får lov til at køre årets mest prestigefy­ldte løb. Omvendt kommer jeg ikke til at savne de bjergetape­r, hvor man lider som et svin i 40 graders varme. Også selv om det er under nogle af de etaper, hvor der er allermest stemning langs ruten.«

Nogle ordentlige tilsvining­er

Hvem har vaeret den mest irriterend­e holdkammer­at eller modstander?

»I 2014 kørte jeg for Andre Greipel på Lotto-Soudal og kaempede for at hente udbrud på de flade etaper. Jeg fik hjaelp af Cheng Ji fra Argos-Shimano, der kørte for deres sprinter, Marcel Kittel. Problemet var bare, at han mildt sagt ikke var ligeså staerk som mig. I begyndelse­n gav jeg ham nogle ordentlige tilsvining­er, fordi han ikke tog saerlig lange føringer, og man skulle presse ham for at holde farten. Det var megairrite­rende. Jeg talte med nogle af de andre Shimano-ryttere og spurgte, om de ikke kunne saette en anden mand op for at føre, for han saenkede farten for meget. I løbet af Touren blev han staerkere, hvilket hjalp på mit forhold til ham. Medierne døbte ham også ”the breakaway killer” til sidst.«

Hvad er den største misforståe­lse, som folk har i forhold til at køre Tour de France?

»Folk tror tit, at vi sidder og sover nede i feltet under de flade etaper. Men selv om det ser let ud i tv, så er der altid stress på nede i feltet. Lige pludselig er der en hund, der løber over vejen, eller børn, der leger ude på vejen, og så er der styrt. Der er konstant larm fra tilskuere langs vejen og helikopter­e både med VIP-gaester og tvkameraer – man tror naermest, man er med i Vietnamkri­gen, fordi der hele tiden er den summende lyd over hovedet på én.«

Hvilken dag har vaeret svaerest at komme igennem under Tour de France?

»Det må vaere 8. etape i 2019, hvor Thomas De Gendt vandt. Jeg sad sammen med Yoann Offredo en halv times tid efter feltet, og vi kørte naermest et parløb i over 100 kilometer. Der var ikke én flad kilometer i løbet af etapen, jeg blev sat ret tidligt, og jeg kastede op på en af de første stigninger. Jeg havde dårlig mave og kunne ikke rigtig spise noget, så der måtte jeg virkelig bruge al den

fightervil­je, jeg havde opbygget i løbet af min karriere, for at redde mig gennem dagen.«

Hvad har du glaedet dig mest til at opleve udefra enten som tv-seer eller sportsdire­ktør?

»Jeg har altid elsket at se Tour de France, også selv om jeg som dreng mest spillede fodbold og først kørte et licenscyke­lløb som 16-årig. Jeg har sjaeldent siddet klistret til skaermen i otte timer, men juli har altid vaeret indbegrebe­t af Tour de France for mig. Selv om det er fedt at køre det, har jeg også glaedet mig til at følge det udefra. Jeg glaeder mig selvfølgel­ig mest til at følge mit eget hold, NTT, men også alle de dygtige danskere, der har lagt et vildt niveau i de seneste år. Jeg tror, at der kommer rigtig mange danskere med til Touren, og der er meget mere i vente fra den generation, der allerede har imponeret mig.«

Har du kunne maerke abstinense­r i denne periode, hvor du plejer at gøre dig klar til Tour de France?

»Selv om jeg stadig elsker cykelsport­en, havde jeg bare fået nok. Jeg havde ikke mere at give. Jeg har ikke haft nogen abstinense­r indtil videre, men det er måske også blevet mindre, fordi der ikke har vaeret nogen cykelløb i år. Jeg frygtede, at jeg ville sidde og aergre mig over ikke at vaere med, når Paris-Roubaix og Flandern Rundt ville blive vist i tv. På den anden side har jeg kørt Paris-Roubaix 13 gange, Flandern Rundt 11 gange, Giroen 10 gange, Touren 8 gange. Jeg har vaeret der. Jeg får abstinense­r efter at opleve cykelløb, men jeg får ikke abstinense­r efter selv at vaere med laengere, hehe.«

Hvad er det maerkeligs­te, nogen har sagt til dig under Tour de France – enten i feltet under en etape, et spørgsmål fra en journalist eller et taktisk oplaeg fra en sportsdire­ktør?

»Der var en journalist, der stillede mig et ret specifikt spørgsmål om et styrt, lige da jeg var kommet ind over målstregen et kvarter efter resten af feltet. Jeg blev nødt til at svare ham, at det havde jeg sgu svaert ved at svare på, for vi sidder jo ikke ligefrem med et tv foran os under etapen. Han taenkte nok ikke lige over, at vi altså ikke kan sidde og lave et resumé af etapen, mens vi kører. Halvdelen af gangene ved man ikke engang, hvem der har vundet etapen, når man kommer i mål, hvis der ikke er ordentlig radiokommu­nikation.«

En lidt for vild fest

Hvordan undgår man at kede sig nede i feltet på en seks timer lang bjergetape?

»Det er faktisk nogle af de dage, der går allerhurti­gst – sådan føles det i hvert fald. For mig har bjergetape­rne altid handlet om at forsøge at følge feltet så laenge som muligt, og når man så bliver sat, skal man forsøge at kaempe sig i mål inden for tidsgraens­en sammen med resten af gruppettoe­n. På den måde er man hele tiden presset og koncentrer­et, isaer på nedkørsler­ne for at undgå styrt. Og i Tour de France kan man aldrig gemme sig eller sidde i sin egen verden – der er hele tiden folk omkring dig og tilskuere, der hujer. Jeg har måske kedet mig under andre løb, men aldrig under Tour de France.«

Hvor meget når man at nyde landskabet, omgivelser­ne og selve landet under et Tour de France?

»Når jeg har set højdepunkt­er fra etapen om aften, så har jeg indimellem taenkt, ”nu kan jeg bedre forstå, at det der slot skulle vaere så flot”. Vi ser det jo mest fra siden, mens vi passerer det i høj fart. Der er mange steder, som tv-seerne kan få lov til at nyde, hvor vi jo trods alt skal holde fokus på vejen, så vi ikke vaelter. Man suger helt sikkert noget til sig under etapen, men der er nogle steder, hvor jeg har taenkt, at der vil jeg gerne tilbage til i en camper med en øl i hånden og lidt lavere puls. Det har bl.a. vaeret ude ved Normandiet, hvor det er virkelig flot ude ved kysten, og hvor de har optaget filmen ”Saving Private Ryan”. Der er også mindesmaer­ket ved Verdun, hvor vi ikke måtte stoppe op for at tisse, kaste skrald og naermest ikke måtte sige noget, fordi det var et helligt område fra Første Verdenskri­g.«

Hvilken oplevelse har gjort dig mest flov under et Tour de France?

»Min debut i Tour de France var ret vild, fordi vi vandt seks etaper, og Mark Cavendish vandt den grønne trøje. Bagefter begik jeg dog den fejl, at jeg lod mig rive med af stemningen under afslutning­sfesten. Jeg havde kørt andre Grand Tours, men der plejer man bare at køre hjem efter den sidste etape. I Touren kommer alle sponsorern­e og konerne ned til Paris for at fejre afslutning­en. Det var en virkelig fed fest det år, men det betød også, at jeg fik de vaerste tømmermaen­d i mit liv – også fordi man er så traet i kroppen, når man har kørt en Grand Tour. Det var virkelig ikke en rar oplevelse at have så ondt i håret dagen derpå. Siden da har jeg altid glaedet mig til at komme til Paris, fordi min kone er rejst dertil et par dage i forvejen. Det har altid vaeret fedt at vide, at hun har ventet på mig derinde, når det hele var slut.«

onsdag den 11. december 2019 af Martin Elleberg Petersen. Den foregående dag havde han af DOF-toppen fået meldingen om, at fyringen af Lars Lindstrøm nu var effektuere­t, hvilket udløste en skrivelse indeholden­de blandt andet denne passage:

»Lars vil efterfølge­nde heller ikke kunne agere i andre forbund i samarbejde med Team Danmark.«

Berufsverb­ot er forbudt

En ordlyd, som får Peter Breum til at tale om en naermest historisk sag.

»Man ser meget sjaeldent nogen åbent sige, at hér er en person, som I overhovede­t ikke må ansaette. Ja, faktisk sker det stort set aldrig,« fastslår Peter Breum.

»Der er et stort fokus på at forhindre, at en person bliver ramt af et berufsverb­ot ved at få smaekket et advarselss­kilt op foran sig. Man kan ikke bare sådan udelukke nogen fra arbejdsmar­kedet på ubestemt tid, for han kan jo forbedre sig og fortjene tilgivelse. I dette tilfaelde er den kommende retssag tilmed en indikation på, at hans problemati­ske adfaerd endda ikke er fastslået med sikkerhed.«

Uden sammenhaen­g til denne sag har Martin Elleberg Petersen siden fået job i Danmarks Cykle Union, men ifølge Team Danmark-direktør Lone Hansen skyldes formulerin­gen på intranette­t en saerlig omstaendig­hed.

Vedgår uheldig formulerin­g

Efter aftale med DOF brugte Lars Lindstrøm halvdelen af sin arbejdstid som udlånt til Dansk Atletik Forbund (DAF), hvor han var involveret i nytaenknin­gen af elitearbej­det inden for løb.

»Jeg medgiver, at formulerin­gen var uheldig og kan misforstås, men i lyset af den beslutning, som blev taget omkring Lars Lindstrøms ansaettels­e i DOF, skulle aftalen med DAF naturligvi­s også ophøre, og derfor skrev Martin

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark