– i Sampension overvejer man fortsat at hyre via video
Sampension har ansat 24 nye medarbejdere ved brug af digitale jobsamtaler under coronanedlukningen. Det er forløbet så godt, at pensionsselskabet muligvis vil fortsaette med rekrutteringsmetoden.
Christian Christensen var midt i sin jobsamtale, da den blev afbrudt. Fra højttalerne på hans computer hørtes en drengestemme. Det var Tina Philipsons søn, som tilsyneladende også ville vaere med.
»Det var da med til at gøre atmosfaeren mere afslappet, fordi det er noget, man normalt ikke oplever under de rammer,« siger Christian Christensen, nyansat udvikler i Sampensions fondsadministration.
»For mig var det omvendt. Jeg blev lidt hylet ud af den,« tilføjer Tina Philipson, chef for fondsadministrationen.
For begge parter var ansaettelsessamtalen lidt anderledes, end de ellers har vaeret vant til. Den foregik på video. Uden hverken svedige håndflader, hårde stolerygge, nypudsede laedersko eller kondenserede vandflasker på bordet. I stedet sad Christian Christensen mageligt til rette på sit hjemmekontor, og Tina Philipson ligeså i sin kaelder.
»Jeg synes helt klart, at det var en fordel også at se noget af personen bag. I stedet for det normale, hvor man sidder sammen meget opstillet i et lokale. Det var rigtig godt i den indledende samtale,« siger Christian Christensen.
Christian Christensen er en af 24 nye medarbejdere, som Sampension har rekrutteret i løbet af coronanedlukningen. Også i rekrutteringsprocessen blev smittetryk og hjemsendelse katalysator for nytaenkning i pensionsselskabet. For hvordan finder man den perfekte kandidat, når nu man har fået at vide af regeringen, at man helst skal blive hjemme fra arbejde – og dermed også de mødelokaler, man skulle have afholdt samtaler i? Den mest åbenlyse løsning blev videoopkald.
»Det var ret akavet de første par gange, hvor vi talte i munden på hinanden og sad og vinkede, når vi skulle laegge på. Det er en samtale, der skal gennemføres på en anden praemis. Men det har vi øvet os rigtig meget på i nogle måneder nu,« siger Søren P. Espersen, som er kommunikations- og HRdirektør i Sampension.
Sampension er ikke den eneste virksomhed, der har måttet ty til digitale midler under nedlukningen. Selv om coronakrisen indtil videre har resulteret i flere fyringer end ansaettelser, og flere virksomheder har vaeret tilbageholdne med sidstnaevnte, har der ikke vaeret fuldstaendig stilstand på jobmarkedet.
Fordele og ulemper
Ifølge Ledernes Hovedorganisation fandt flere end 200 af fagforeningens ledige medlemmer et nyt arbejde under nedlukningen.
Derfor har rekrutteringsbureauer i både Danmark og udlandet også haft travlt med at digitalisere deres processer.
Det gaelder bl.a. for Inger Ingvardsen, der som adm. direktør i rekrutteringsvirksomheden Pointer Search har vaeret nødt til at laegge meget af sin arbejdsrytme om under coronanedlukningen. Hun ser både fordele og ulemper i det uvante medie.
»Meget af det faglige kan man godt afdaekke på video. Men den personlige udstråling, gennemslagskraft, energiniveau, højde og drøjde har man ikke en jordisk chance for at vurdere gennem skaermen,« siger Inger Ingvardsen.
Videosamtalerne stiller nogle andre krav til både arbejdsgiver og kandidat. Med videomøderne følger en raekke nye spilleregler.
»Man skal forberede sig lidt på en anden måde. Taenke mere over, hvordan samtalen forløber, og give kandidaten bedre tid til at tale,« siger Søren P. Espersen.
Men i Sampension ser man en raekke fordele i videoopkaldene, som gør, at man overvejer at fortsaette med at bruge dem, også efter folk er begyndt at vende tilbage på kontorerne.
»Onlinemøder bliver mere konkrete og to the point,« siger Søren P. Espersen.
Det nikker Tina Philipson genkendende til. Normalt bruger hun op mod halvanden time på en indledende samtale. Under nedlukningen har hun ikke haft en eneste, der varede mere end 30 minutter.
Ifølge Søren P. Espersen er den digitale løsning også mere fleksibel, når man skal arrangere samtalerne.
»Vi gennemfører over 60 rekrutteringer om året, hvor vi måske har fem-seks kandidater i spil. Det er 360 samtaler, og det er alligevel ret meget. Med videoopkald sparer vi noget tid. Hvis samtalen også bliver lidt kortere, sparer vi endnu mere tid. Så det er meget mere effektivt, og det vil vi jo gerne udnytte. Om vi kommer til at gøre det fast,
ved jeg ikke, for det afhaenger også meget af stillingen, der er slået op,« siger Søren P. Espersen.
»Det er en del lettere at tage 50 minutter ud af kalenderen frem for at bruge to timer med transport frem og tilbage,« tilføjer Christian Christensen.
Der bør vaere et fysisk møde
Netop fleksibiliteten naevner også Inger Ingvardsen som den helt store fordel ved videosamtalerne.
»Fremover vil vi nok begynde at afholde de indledende samtaler over telefonen eller på video. Det er hurtigere at arrangere videomøder. Så kan de også afholdes med ret kort varsel. Normalt kan der jo sagtens gå fire-fem dage med at afholde fysiske møder med alle kandidaterne. Så vi kan spare en del tid på videoopkald,« siger Inger Ingvardsen.
Men videomødernes fleksibilitet er ikke nok til at overbevise hende om, at fremtidens rekrutteringsproces kan digitaliseres helt.
»Isaer lederstillinger kraever, at folk kan få deres budskaber igennem. Det er svaert at vurdere, om de kan det over et videoopkald. Kropssproget er jo 90 pct. af det, der bliver sagt,« siger hun.
Derfor bør der ifølge Inger Ingvardsen altid vaere et fysisk møde med kandidaten, inden vedkommende bliver ansat.
»Vi har hele vejen igennem vaeret meget enige med klienterne om, at der blev nødt til at vaere et fysisk møde i den sidste del af processen. Og det er jo også gensidigt for kandidaten, at man gerne vil mødes med den kommende leder, så man har mulighed for at maerke, om kemien er der,« siger Inger Ingvardsen.
De første sekunder af samtalen er ifølge Inger Ingvardsen essentielle, hvis man som kandidat skal efterlade sig et godt indtryk. Under normale forhold handler det bl.a. om måden, man går og står på – og om kvaliteten af ens håndtryk.
Tina Philipson mener dog, at der er nogle elementer af videosamtalen, der kan vaere med til at give et helt andet indblik i kandidatens karakter og kompetencer.
»Allerede i det, at det foregår digitalt, får man trykprøvet kandidaterne. Har de styr på teknikken? Kan de finde ud af at logge på? Fungerer det? Og hvis det ikke gør, hvordan reagerer de så?« siger Tina Philipson og tilføjer:
»For Christian spillede det bare. Men for nogle af de andre gjorde det ikke. Og så bliver de måske nervøse, og man finder ud af, om de f.eks. har bud på, hvordan man løser problemet. Så allerede der får man rigtig meget at vide om kandidaterne.«
Noget tyder på, at videosamtaler i rekruttering er kommet for at blive. Men hvis det digitale medie bliver set som en form for trykprøve af kandidaterne, hvad skal man så som kandidat vaere opmaerksom på, når man forbereder sig på en samtale?
Ifølge Inger Ingvardsen er der flere ting på listen. Dels er det stadig vigtigt at forsøge at holde øjenkontakt, selv om det kan vaere svaert gennem et kamera. Det oplevede Tina Philipson under en af sine samtaler.
»Jeg havde en samtale, hvor teknikken ikke spillede. Så vi tog den over Facetime i stedet på min iPad, hvor kameraet sidder ude i siden. Det var faktisk ikke saerlig ideelt. For når du kigger ind i skaermen, kigger du ikke i kameraet,« siger hun.
Henslaengt i sofaen
Det kan ifølge Inger Ingvardsen også vaere farligt at blive for magelig. Selv om det måske er lettere at slappe af, når man som Christian
Christensen har mulighed for at føre samtalen i vante omgivelser, er det ikke alle, der som ham har adgang til et hjemmekontor. En af de kandidater, Tina Philipson talte med under nedlukningen, sad lidt for henslaengt i sin sofa under opkaldet. Det gav ifølge Tina Philipson et ikke saerlig favorabelt indtryk.
Ret ryg er også en af de første ting på Inger Ingvardsens liste over ting, kandidaten skal huske på. Modlys er heller ikke optimalt. Et vindue i ryggen kan gøre det naesten umuligt for konsulenten eller arbejdsgiveren at holde øje med ansigtsmimik.
»Det er også bedst, hvis man bruger en nogenlunde neutral baggrund. En uredt seng fremstår f.eks. ikke saerlig godt,« siger Inger Ingvardsen.
Fra arbejdsgiverens side stiller det også nogle andre krav. Inger Ingvardsen naevner forberedelsen af interviewet som essentielt, så man undgår, at folk taler i munden på hinanden.
»Alle vores møderum skal indrettes, så der er mulighed for at lave videoopkald. Så vi investerer i opgradering af teknikken. Og så vil det blive et tilbud, at man kan tage førstesamtalen digitalt,« siger Søren P. Espersen.
Efteruddannelse i at føre ansaettelsessamtaler over video ser han dog ikke som en nødvendighed.
»Vi har haft tre måneder, hvor vi har gjort det sådan her. Afdelingsmøder, kundemøder, ansaettelsessamtaler kører bare nu. Der har vaeret noget passiv viden, som vi er blevet tvunget til at gøre brug af, og det er gået bedre end forventet,« siger Søren P. Espersen.