Jyllands-Posten

Observator­iet, der naesten blev observator­ium igen

I en privat mands have på Åbyvej i hjertet af Odder står et temmelig højt tårn med en kuppel på toppen. Det var en engang observator­ium, inden det blev til havehus og forfaldt. Tårnet var omkring årtusindsk­iftet ved at blive restaurere­t til at blive funkt

- UFFE NORMAND

Her er historien om tårnet i Odder. Men først historien om manden bag det:

Den 7. oktober 1852 fødtes i København Torvald Heinrich Johan Køhl. Allerede som barn drømte han om at blive astronom, så da han som femårig mistede synet på venstre øje ved en vådeskudsu­lykke med et legetøjsge­vaer, var det ikke verdens undergang for ham.

Han trøstede sig senere med, at en astronom – for en sådan blev han – jo netop kun anvender det ene øje ved kikkerten og lukker det andet.

Hans vej til stjernerne og astronomie­n gik over en laererudda­nnelse, som han afsluttede i 1871. Ved selvstudiu­m laeste han straks efter astronomi. Tidligt eksperimen­terede han med observatio­ner af verdensrum­met, og han fik sin gang på Københavns Observator­ium og dets bibliotek. Her sugede Køhl viden til sig.

Hans store evne til at vaekke publikums sans for himmelfaen­omenerne blev understøtt­et af en kikkert, som han i 1876 fik anbragt i tagetagen af faderens ejendom, Brolaegger­straede 2 i København, hvor han iagttog stjerner og gav undervisni­ng i astronomi ved siden af laerergern­ingen. Året inden var han blevet gift med Karentine Sophie Madsen fra Langeland. Sammen fik de to sønner.

Turen gik til Odder

Parret flyttede til Odder i 1883, da Torvald Køhl havde fået job som førstelaer­er ved Odder Kommunale Realskole. I fritiden arbejdede han videre som astronom og opførte allerede i 1884 en bygning i realskolen­s have et lille traehus, der kunne huse hans stjernekik­kert. Huset var sekskantet og havde pyramidefo­rmet tag og lå der, hvor Odder Rådhus ligger i dag. Den første observatio­n, han foretog fra dette observator­ium, var af en måneformør­kelse den 4. oktober 1884. Astrologi og i lige så høj grad formidling af astrologie­n var hans hjertebarn – og på måneformør­kelsesafte­nen i observator­iet havde han 36 besøgende, der fik fortalt, hvad de så.

I 1892 blev han enkemand, men mødte kort efter Victoria Emanuela, datter af distriktsl­aegen i Odder. De blev gift i 1894 og fik aldrig børn.

Torvald Køhl forlod realskolen i 1903 for at hellige sig astronomie­n og formidling­en af den. Samme år købte han en grund i Åbygade og opførte Villa Carina (opkaldt efter stjernebil­ledet Carina, der oversat fra latin betyder ”Køl”, som jo passer fint til hans eget navn).

I løbet af de følgende år opførte han med støtte fra både staten og Aarhus Amt og med genbrugsde­le fra realskoleo­bservatori­et Carina Observator­iet. Tårnet var forneden muret fem meter op i en firkant, som på hvert led målte godt tre meter, og ovenpå anbragte han traetårnet fra realskolen­s have. Det var sekskantet og målte fem meter i højden uden kuppel.

Her observered­e han stjerner m.v. og holdt et utal af foredrag og kurser for laegfolk.

Torvald Køhl var en foregangsm­and med hensyn til forskning i og formidling af viden om astronomi, og han var medvirkend­e til oprettelse af Ole Rømer Observator­iet i Aarhus. Foruden enkelte skolebøger som ”Grundtraek af den fysiske Geografi” (1885) skrev Køhl talrige astronomis­ke artikler i tidsskrift­er og dagspresse. Han

også ”Laerebog i Astronomie­n” (1896), ”Astronomie­n i Billeder og Tekst” (1898). Men Køhl kunne også meget andet. Han skrev digte, dukkespils­komedier, farcen ”Flyvetanke­r” (1890) og lystspille­t ”Lykkens Luner” (1890).

Storhed

Som praktisk astronom beskaeftig­ede Køhl sig hovedsagel­igt med stjernesku­d og foranderli­ge stjerner. I det danske Videnskabe­rnes Selskabs forhandlin­ger 19051913 fik han således offentligg­jort afhandling­en ”Ildkugler og Stjernesku­d over Danmark og naermeste Omland 1875-1912”. Hans private observatio­ner blev også publiceret i førende tyske og amerikansk­e tidsskrift­er. Han skrev bl.a. om måneoverfl­adens dannelse, stjernehim­len, planetsyst­emer, fiksstjern­er og stjernesku­d.

Køhl holdt gennem mange år hver vinter en raekke populaer-astronomis­ke foredrag i alle egne af Danmark. Han var en energisk og god formidler og samlede gennem sit liv 305.218 tilhørere fordelt på 1.823 foredrag. Køhl førte nøje regnskab – også over disse forhold.

Fra 1875 og frem samlede Torvald Køhl ca. 7.000 meteoriagt­tagelser. Endvidere iagttog han stjernerne­s variatione­r i lysstyrke og farve og foretog målinger af planeter og kometer.

For sit astronomis­ke virke modtog Torvald Køhl i 1927 Dannebrogs­ordenen.

Køhl var inspirator for mange mennesker – bl.a for Møller Nikolajsen, der senere kom til at lave vigtige udgravning­er af Tycho Brahes Uranienbor­g på Hven. Også Axel Vilfred Nielsen, der omkring 1920 opførte et lille observator­ium, Spica-Observator­iet ved Glostrup Traeskofab­rik, og som senere blev astronom ved Ole Rømer Observator­iet i Aarhus, fortalte ifølge Glostrup Byhistoris­ke Hus sin samtid:

»Siden 14-årsalderen har astronomie­n vaeret min kaereste interesse, og isaer har jeg i mine første år haft megen gavn af at komme i forbindels­e med Torvald Køhl, hvis astronomis­ke kursus jeg har besøgt i 1918 og 1920.«

Forfald

Torvald Køhl levede et asketisk liv. Han hverken røg eller drak spiritus, men døde alligevel i Odder den 19. marts 1931.

Villaen blev solgt – og fortsatte som villa for en ny familie, mens observator­iet i baghaven blev tømt for kikkert og andre stjernered­skaber og fortsatte som havehus i de følgende årtier.

Forfaldet satte ind – endda så meget, at traedelen af tårnet på grund af overhaenge­nde nedstyrtni­ngsfare måtte rives ned engang i 1950’erne, så kun den murede underdel står tilbage.

Observator­iefortiden gik derefter vejen mod forglemmel­se.

Men midt i 1980’erne tog historien en drejning.

Genopstand­else

Karen Margrethe Kirk, laererinde på Rathlousko­len i Odudgav der, tidligere amtsrådspo­litiker for Retsforbun­det, lokal ildsjael med et hjerte for lokalhisto­rien, fik den idé, at Odder Lokalhisto­riske Arkiv, der boede i en faldefaerd­ig rønne ved kirken, burde flyttes til Villa Carina.

Odder Kommune kunne godt se idéen – men også regningen, så der skete ikke noget før i 1987, hvor Karen Margrethe Kirk og hendes da 98årige mor, Anna Kirk, tidligere friskolela­ererinde og kommunalpo­litiker, satte deres private økonomi på spil ved sammen at købe Villa Carina med det forfaldne tårn i baghaven.

Odder Lokalhisto­riske Arkiv blev en selvejende institutio­n med egne lokaler til arkivalier­ne i Villa Carina. De fik en driftsafta­le med kommunen, der gav et bidrag til huslejen. Men økonomien hang ikke sammen – og det blev ikke bedre af, at det også var et mål for Kirk og andre at genskabe Torvald Køhls observator­ium, der så skulle bruges både til stjernekik­keri og naturviden­skabelig undervisni­ng af børn og voksne.

Arkivdrift og observator­iedrømme viste sig at vaere to for forskellig­e ting. Så den selvejende institutio­n Torvald Køhls Observator­ium skilte sig ud fra arkivet og kom til verden – og ud af det voksede senere foreningen Carina Observator­iets Venner. Den ville saette observator­iet i stand – løsrevet fra driften af arkivet.

Men den økonomiske kriser kradsede fortsat, så den 1. november 1991 købte Odder Kommune Villa Carina med medfølgend­e observator­ium

af Kirk-kvinderne. 770.000 kr.

Skridt frem …

Pris:

Vennerne fik udarbejdet en plan, der skulle føre til observator­iets genopstand­else. Der søgte fonde og skaffede penge, og restaureri­ngen tog skridt, når der er penge til det. Men alle planerne trak ud. De fleste tiltag viste sig at vaere dyrere at foretage sig, end man både havde ventet og kalkuleret med.

Den 12. december 2001 nåede man dog frem til et højdepunkt i genskabels­en, da en ny tårndel over stenmurene blev løftet på plads.

»Her sad Torvald Køhl og studerede variable stjerner, dobbeltstj­erner og solpletter, og herfra kommuniker­ede han med mennesker som Thomas Edison,« sagde Eigil

Sennel, pensionere­t skoleinspe­ktør fra Ørting-Falling Centralsko­le, ved ”rejsegilde­t”. Han var også formand for den selvejende institutio­n Torvald Køhls Observator­ium

Minutter forinden havde vognmand Birger Svarre Nielsen fra Malling ved hjaelp af sin lastbilkra­n saenket det fire tons tunge tårn på plads på observator­iebygninge­n og dermed fjernet dens staerke lighed med et tilfaeldig­t baggårdssk­ur.

Endnu et højdepunkt blev nået i december 2008, da en ny kuppel blev sat på tårnet. Som en krone på vaerket, så at sige.

Men vaerket blev aldrig faerdigt. Naeste mål var at få bjaerget den kikkert, som Køhl brugte, en såkaldt Steinheil-kikkert, der forstørrer 28-210 gange og er forsynet med urvaerk af Jens Olsen (ham med verdensure­t).

… og skridt tilbage

I 2010 blev der vendt op og ned på både arkivets og observator­iets situation.

Med Odder Kommunes store sparerunde blev arkivets tilskud helt fjernet – og dermed grundlaget for en fortsat arkivdrift. Arkivet var i høj grad truet af lukning, hvilket heller ikke var, hvad politikern­e ønskede. Så løsningen blev, at lokalarkiv­et blev sammenlagt med Odder Museum, hvor det nu bor. Museet blev samtidig en del af Moesgaard Museum.

Herfra var der planer om, at Carina Observator­iets Venner skulle købe Villa Carina og tårn af Odder Kommune og påtage sig vedligehol­delsen og faerdiggør­elsen af observator­iet.

Man ville lave historisk formidling af denne kulturarv, astronomi og andre naturviden­skabelige emner.

Men projektet endte med at gå i dvale, fordi der manglede penge.

»I runde tal omkring 1 mio. kr., som vi ikke havde energi til at kunne skaffe. Der var også en vis modstand fra byrådets side, så vi opgav og nedlagde foreningen,« siger Ole J. Knudsen, der i dag er kommunikat­ionsmedarb­ejder på Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universite­t. Dengang var han leder af det videnskabe­lige Steno Museet i Aarhus, der også gør sig i astronomi og planetariu­m, og generalsek­retaer for Carina Observator­iets Venner.

I oktober 2011 solgte Odder Kommune for 1,7 mio. kr. Villa Carina fra til privatbebo­else.

Status

Kommunen overtog ansvaret for observator­iebygninge­n i baghaven, ville hegne den ind og lave en port dertil med adgang fra AAB’s p-plads i Nørregade. Det er dog aldrig sket.

Så status er: Det delvis restaurere­de observator­ium er lukket ned og inde i en privat mands have.

Døren til tårnet med den naesten nysnedkere­rede traevindel­trappe, der fører op til kuplen, er forsvarlig­t låst med en stor haengelås. Elektricit­et er der ikke i bygningen.

I kuplen er den 40 cm brede observatio­nsspalte, der kunne lukkes med en skydelåge, sømmet til.

Og drømmene om formidling af astrologi m.m. i Odder er nået ned i dyb dvale, men hvis nogen vaekker den, vil Ole J. Knudsen godt vaere med igen.

En, der drømmer om observator­iet i Odder, er Helle Rosenberg, direktør for Turistsama­rbejdet Kystlandet, som Odder Kommune er en del af:

»På lang sigt håber jeg, at restaureri­ngen bliver gjort faerdig. Turistmaes­sigt ville det vaere fantastisk med et observator­ium midt i Odder, hvor der kunne holdes fuldog blodmåneaf­tener og foredrag m.m. På kort sigt arbejder jeg med kommunen om at få lavet adgang til tårnet – uden at skulle gennem en privatejet have,« siger hun.

 ??  ?? Torvald Køhl opførte med start i 1903 Carina Observator­iet i Odder. Det lå i hans baghave og var i brug til forskning og formidling frem til astonomens død i 1931, hvorefter det gik i forfald.
Foto: Odder Lokalhisto­riske Arkiv
Torvald Køhl opførte med start i 1903 Carina Observator­iet i Odder. Det lå i hans baghave og var i brug til forskning og formidling frem til astonomens død i 1931, hvorefter det gik i forfald. Foto: Odder Lokalhisto­riske Arkiv
 ??  ?? Observator­iets nye kuppel kom på i 2008. Det er fint snedkerarb­ejde - men skydelågen, som kikkerten skulle kigge ud ad, er sømmet til. Foto: Christian Lykking
Observator­iets nye kuppel kom på i 2008. Det er fint snedkerarb­ejde - men skydelågen, som kikkerten skulle kigge ud ad, er sømmet til. Foto: Christian Lykking

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark