Mindesmaerke er en skaendsel

Byrådet i Skanderborg kan tilsyneladende ikke blive enige om at flytte et mindeanlaeg for gårdejer Anders Nielsen, Svejstrup Østergaard, fra en trafikalt håbløs placering ved landevejen mellem Ry og Skanderborg til kulturcentret Vestermølle. Selv om det er en gratis omgang for kommunen. Hverken beboere naer anlaegget eller kommunen har fundet det umagen vaerd at vedligeholde mindestenen og dens omgivelser.

Er man i byrådet klar over, hvem Anders Nielsen var, og hvilken betydning han har haft for dansk landbrug og danske andelsvirksomheder?

Anders Nielsen var – uden nogen form for overdrivelse – den største organisatoriske kraft, som landbruget og andelsbevaegelsen nogensinde har haft. Hans mangeårige virke vil aldrig blive overgået,

Lad mig blot naevne nogle enkelte milepaele: Bekaempelsen af monopoler ved blandt andet at starte Jysk Andels-Foderstofforretning i 1898, Andelsudvalget – De samvirkende danske Andelsselskaber – i 1899, Andelsbladet i 1900, som han også var redaktør for, Landbrugsraadets dannelse i 1919. Jeg kunne blive ved.

Anders Nielsen var også meget aktiv omkring uddannelsen af landmaendene. Indtil begyndelsen af 1980’erne udgav Andelsudvalget stadig ”Anders Nielsens Lommebog”, som vejledte og hjalp med at holde styr på en landbrugsbedrift.

Ved sin død blev Anders Nielsen ikke haedret efter fortjeneste, men en mindesten blev det dog til.

En anden af datidens store maend var laerer Frederik Møller, der i 1895 tog initiativ til at danne det første landsdaekkende andelsselskab – Dansk Andels AEgeksport, i dag Danaeg. Han var formand indtil sin død i 1923 og tillige direktør i de sidste fire år, og han spillede også en stor rolle i perioden, men slet, slet ikke på Anders Nielsens niveau.

Frederik Møller blev begravet på Frederiksberg Kirkegaard, og der blev opført et fornemt gravsted. Det er af Nationalmuseet erklaeret for bevaringsvaerdigt, og museet har derfor overtaget ansvaret for vedligeholdelsen og pasningen af gravstedet.

Anders Nielsen havde fortjent et lignende gravsted, men det, tror jeg ikke, han gik så højt op i. Han var en bonde med begge ben plantet i dansk muld, og hans tanker var hos den danske landmand, der skulle kunne virke under de bedst mulige vilkår. Hans hele virke var i den forbindelse enestående, så var det ikke på tide at få anbragt mindeanlaegget i en ramme, hvorfra hans store indsats kan formidles og aeres.

Det vil vaere graenseoverskridende for al anstaendighed og en skaendsel, hvis ikke Skanderborg byråd får bragt orden i denne sag hurtigst muligt.

redaktør af Andelsbladet 1981-93, Beder