Folkeskolen er praeget af økonomisk udsultning og mangel på visioner

Vi har brug for en visionsbåret skoledebat, der involverer foraeldre, laerere og paedagoger.

Folkeskolen er en stor og vigtig institution. Den er arbejdsplads for børn, laerere, paedagoger, pedeller og mange andre mennesker. Den er først og fremmest dannelses- og uddannelsessted for vore børn, og den er samarbejdspartner for børnenes foraeldre.

Flertallet af skolens mennesker har en stor del af tiden et godt liv i og med skolen.

Men skolen i Danmark og ikke mindst i Aarhus har problemer. Noget kan forklares med regeringens tvangsindgreb over for laererne. Mest kan antagelig forklares med byrådets økonomiske udsultning gennem mange år – kaldet ”effektivisering”. Og byrådets skoleplanlaegning lover at opretholde problemerne.

Alt for mange børn, foraeldre og laerere har det ikke godt med folkeskolen i Aarhus.

I 2019 fik vi i en rapport at vide:

N To tredjedele af skolerne har ikke økonomi til at levere det lovpligtige timetal.

N Specialundervisningen er underfinansieret og kapaciteten for lille. N Udvendig og indvendig vedligeholdelsesstandard og indeklima er på alt for mange skoler ringe.

N Teknisk service er utilstraekkelig.

N Det er grundigt beskrevet i bilag til budgettet for 2020 og senere år. Det førte ikke til naevnevaerdig forbedring af skolernes budget.

N I marts 2020 diskuterede byrådet rapporten Kvalitetsopfølgning på 6-18-års området om folkeskolen i Aarhus. Rapporten har nogle alarmerende konstateringer: N Alt for mange isaer af de aeldre børn har stort fravaer.

N Alt for mange børn – isaer de aeldre blandt dem – oplever ikke undervisningen og klasserummene som inddragende og inspirerende og oplever at vaere uden medbestemmelse i undervisningen.

Rapporten – og byrådet – diskuterer ikke, om de oplevelser kan vaere årsag til fravaer. Rapportens tal for udviklingen i social trivsel, ensomhed, mobning viser, at der går stadig ringere. Alt for mange aarhusianske unge slutter folkeskolen uden at vaere uddannelsesparate – det er mellem en fjerdedel og en femtedel af de unge. Rapporten – og byrådet – diskuterer heller ikke, om børnenes oplevelser kan vaere årsag til, at de unge ikke bliver uddannelsesparate.

Kommunen har som led i rapportskriveriet spurgt foraeldrene: er I tilfredse med skole-hjemsamarbejdet? Alt for mange er ikke.

Man har derimod ikke spurgt laererne: Hvad skal der til, for at børnene – isaer de aeldre blandt dem – kan opleve undervisningen og klasserummene som inddragende og inspirerende. Man har heller ikke spurgt dem: Har I tilstraekkelig med tid til at holde kontakt med foraeldrene?

Byrådet bestemte at satse på foraeldresamarbejde som løsning på fravaersproblemerne.

Senest har byrådet den 10. juni diskuteret social- og skolerådmaendenes oplaeg til indsats mod fravaer. Et foreslået ”fravaersteam” blev omdøbt til ”trivselsteam”, og det skal forestå en indsats mod fravaer og mistrivsel, forstået som adfaerdsproblemer hos børnene. Nota bene en indsats, som ivaerksaettes ved ”omprioritering af ressourcer”. Forslaget er udarbejdet uden inddragelse af laererforening, skolelederforening og foraeldre.

Et iørefaldende indslag i debatten leverede den tidligere rådmand Gert Bjerregaard (V) med en flammende kritik af skolepolitikken som årsag til fravaer. Bjerregaard insisterede på, at kommunen skal bruge flere foraeldrepålaeg og fratagelse af børnefamilieydelse for at få foraeldrene til at sende børnene i skole. En enkelt ordfører gjorde køligt opmaerksom på, at fravaeret nu er ca. som i Bjerregaards rådmandstid. Andre ordførere tog en vis afstand fra Bjerregaards model.

Hvordan ser fremtiden ud med hensyn til formindskelse eller endog løsning af problemerne? Den ser naermest ikke ud – visionerne savnes.

Politikerne stiller ikke spørgsmålet: Hvad skal der til, for at Aarhus Kommunes skolevaesen bliver flot og attraktivt for børn og foraeldre og personale, så de oplever miljøet som rart og undervisningen som engagerende?

Rådmandens og borgmesterens oplaeg til budget for 2021-2024 og investeringsplanen for 2024-2033 beskaeftiger sig ikke overordnet med problemerne. Helt overordnet vil man lade budgettet vokse med befolkningstallet – ganske vist minus et årligt ”finansieringsbidrag”, som man tidligere kaldte ”effektivisering”, og som jeg kalder ”udsultning”.

Børnetallet forventes at vokse i takt med tilflytningen. Derfor planlaegger rådmanden at bygge fire nye skoler i Gellerup, Nye, Lisbjerg, Aarhus Ø. Men derudover planlaegger man at udbygge eksisterende skoler – som forresten allerede nu mangler 117 faglokaler – i den sydlige, den vestlige og den nordøstlige del af byen op til 3,5-4– eventuelt 4,5 spor, svarende til mellem 900 og 1.200. Stordrift antages at vaere billigt med 28 elever i klasserummene. Men skaber de meget store skoler mere eller mindre eksklusion, og hvad med behovet for specialundervisning?

Der afsaettes nogle penge til modernisering og til indeklimaproblemløsning, men ikke mange og ikke hurtigt. Det voksende antal børn med behov for specialundervisning skal dels imødekommes med ombygning af Elev Skole (om nogle år), dels ved udvikling af en ”billigere mellemform” mellem almenundervisning og specialundervisning.

Man kan så lidt syrligt konstatere, at skolerådmandens og de øvrige rådmaends investeringsprogrammer for 2024-2033 (inklusive Marselistunnel til et par mia kr.) fylder mere, end borgmesterens samlede investeringramme vil tillade. Så det kan allerede nu forudses, at skolerne må påregne nogle år fremover med overbelaegning og mangel på lokaler. I budget 202124 forslaget er der ikke antydet noget om forbedret normering af laererdaekning, og meget lidt om forbedret teknisk assistance. Trådløst netvaerk er dog på investeringsplanen.

byrådssuppleant (EL), Risskov

Hvordan ser fremtiden ud med hensyn til formindskelse eller endog løsning af problemerne? Den ser naermest ikke ud – visionerne savnes.

Når man lytter til byrådsdebatten, hører man ikke mange visioner. Bortset selvfølgelig fra eksrådmand Bjerregaards ”traek foraeldrene i børnechecken”-paedagogik. Borgmesteren er stolt af by- og befolkningsvaeksten, men aldeles tavs om bevillingernes utilstraekkelighed. Skolerådmand Thomas Medom beklager, at forslaget om løsning på fravaersproblemet er udarbejdet uden at man inddrog personalet. Og så vil han finansiere arbejdet med at løse fravaers- og trivselsproblemet ved at lukke Familieskolerne. Det kan man jo også kalde en slags vision.

Aarhus og børn og laerere i Aarhus fortjener bedre. Vi har brug for, at politikerne viser vilje til at bruge flere skattepenge på vore skoler og institutioner. Vi har brug for en visionsbåret skoledebat:

Skal Aarhus satse på skoler i fabriksstørrelse – eller mindre enheder? Tvang eller inspiration som middel mod elevers åndelige fravaer og mangel på indlaering?

Vi har brug for idérigdom fra foraeldre og laerere og paedagoger.