Giver mistrivselssager brug for en ombudsmand i idraetten?
Idraetten har en etisk komité, men balladen i dansk orientering vil den ikke røre ved trods en henvendelse fra en whistleblower.
Hvad skal idraetten bruge en etisk komité til, hvis ikke en sag med så principielle braendpunkter findes vaerdig til en behandling?
Det spørgsmål sidder Carsten Laustsen med som en udløber af den seneste mistrivselssag i dansk eliteidraet.
I december 2019 skred Dansk Orienterings-Forbund (DOF) til fyring af sportschefen Lars Lindstrøm, der af en gruppe løbere blev anklaget for »uacceptabel adfaerd, manglende dømmekraft og samarbejdsvanskeligheder«.
Lars Lindstrøm har siden staevnet sin tidligere arbejdsgiver for uretmaessig fyring og aerekraenkelser i en sag, som har skabt rystelser i dansk orienteringssport.
Carsten Laustsen erkender da også blankt, at han har aktier i sagen. Utilfreds med forløbet om fyringen stillede han på DOF’s årsmøde i marts op til kampvalg for at snuppe formandsposten fra Walther Rahbek, der dog vandt afstemningen 36-34 og derfor blev siddende.
Mange debatpunkter
Ifølge Carsten Laustsen selv er det nederlag imidlertid ikke den egentlige baggrund for, at han i begyndelsen af juni henvendte sig til den etiske komité under Danmarks Idraetsforbund (DIF).
»Jeg gjorde Etisk Komité opmaerksom på det uigennemskuelige forløb omkring fyringen, men det vigtigste for mig er at få diskuteret de rent principielle ting om idraettens generelle håndtering af samarbejdsproblemer, retssikkerheden for ansatte og gråzonen mellem atleter på den ene side og traenere samt sportschefer på den anden. Hvordan presser man atleterne frem til medaljer uden at overskride deres graenser?« spørger Carsten Laustsen.
Det svar får han indtil videre ikke belyst i det ønskede forum, da komitéformand Ole Borch forrige uge vendte tilbage med følgende svar på henvendelsen:
»Vi vurderer i Etisk Komité, at så laenge denne retssag verserer, bør vi ikke tage sagen op. Hverken på baggrund af en whistleblower eller af egen drift.«
På grund af hensynet til fortrolighed ønsker Ole Borch ikke at uddybe, men Carsten Laustsen undrer sig.
»Jeg forstår godt, at de vil holde sig uden for selve striden, men overordnet er der så vigtige spørgsmål, som man godt kunne diskutere og besvare uden at blande sig i sagen. Hvis Etisk Komité skal have nogen berettigelse og noget formål, skal man da reagere i sådan et tilfaelde,« mener Carsten Laustsen.
»Jeg vil revidere mine spørgsmål og prøver så at henvende mig igen. Hvis Etisk Komité er bange for at braende nallerne, er det et spørgsmål, om konstruktionen skal vaere anderledes.«
Denne tanke har også strejfet Henrik Brandt, direktør i Idraettens Konsulenthus.
De mange år som observatør og debattør får ham til at traekke tråde fra den seneste mistrivselssag til både eliteog breddeidraetten.
»Først og fremmest viser den jo igen, at det er lidt naivt at tro, at eliteidraet altid kun er positivt og gavnligt. De dårlige sager står i kø både nationalt og internationalt, og der er en kaempe bagside ved at ville vinde medaljer til
Danmark, og de udfordringer bør vi forholde os mere kritisk til,« påpeger Henrik Brandt.
Det er vel opgaver for idraettens etiske komité?
»Idraetten vil helst selv klare sine egne affaerer, men der er en grund til, at blandt andet bekaempelsen af doping er lagt under Anti Doping Danmark og ikke laengere udelukkende håndteres af idraetten selv. På samme måde bør samfundet også tage mere ansvar for de andre skyggesider, som der jo er ved eliteidraet, så der er brug for en slags ventil. En uafhaengig instans, en form for ombudsmand, som også kunne kigge på foraeldres pacen af unge talenter, spilleafhaengighed, seksuel chikane og så videre. Alle de problemer falder lidt til jorden nu.«
Et eksempel er den aktuelle sag. Balladen er ikke begraenset til DOF, men har også ført til en løftet pegefinger over for Team Danmark, der af eksperter beskyldes for flere lovbrud i efterspillet om Lars Lindstrøms fyring.
Der er en kaempe bagside ved at ville vinde medaljer til Danmark, og de udfordringer bør vi forholde os mere kritisk til. HENRIK BRANDT, DIREKTØR I IDRAETTENS KONSULENTHUS
Bøn om tålmodighed
DIF-direktør Morten Mølholm har svaert ved at forstå kritikken og føler, at omverdenen bør vente lidt med at faelde dom over den etiske komité, som først blev operationel for et halvt år siden.
»Der sker nogle gange forkerte ting, men inden for vore egne rammer har idraetten formået at danne de nødvendige institutioner, som tager tingene op og tager dem alvorligt. Samfundet vil blive enormt traet af os, hvis det skal traede til og hjaelpe, hver eneste gang idraetten har et problem,« understreger Morten Mølholm.
»Den etiske komité er taenkt som idraettens ombudsmand, så der er ingen grund til at opfinde noget nyt. Jeg frygter, at det vil skabe en enorm fremmedgørelse i idraetten, og jeg tvivler på den reelle effekt.«