Novo Nordisk Fonden sender 400 mio. kr. efter topforskere
Novo Nordisk Fonden fortsaetter med at sende millionbeløb efter landets mest lovende forskere. Denne gang er der bevilget 400 mio. kr. til 41 forskere.
41 forskere er kommet et stort skridt taettere på at kunne realisere deres drømme.
Novo Nordisk Fonden har nemlig valgt at sende omkring 400 mio. kr. efter en lang raekke forskere, der hver får 10 mio. kr. over en femårig periode.
»Dette er et instrument for de rigtigt dygtige forskere, uanset hvor på deres karrieretrin de er,« siger Birgitte Nauntofte, adm. direktør i Novo Nordisk Fonden.
Programmet støtter både yngre talenter i den tidlige etableringsfase, dygtige forskningsledere midtvejs i karrieren og etablerede professorer på højt internationalt niveau. Med bevillingerne ønsker Novo Nordisk at give forskerne en kernefinansiering, der gør, at de får mulighed for at udfolde deres idéer.
Projekterne spaender vidt. Et skal skabe ny viden om proteiner i planter, der kan bruges til at forbedre eksisterende afgrøder for at sikre en fremtidig fødevareproduktion. Et andet projekt handler om, hvad det egentlig har af betydning for det ufødte barn, hvis dets mor lider af en stofskiftesygdom under graviditeten.
Selv om projekterne altså spaender vidt, er der også ni forskellige projekter, der alle sammen centrerer sig om medicinalselskabet Novo Nordisks kernekompetencer, endokrinologi, f.eks. diabetes, og metabolismeforskning, altså laeren om omsaetning af naeringsstoffer i kroppen.
»Vi har set, at mange forskere har fundet instrumentet superattraktivt at søge, hvilket afspejler sig i antallet af relevante ansøgninger. Der er blevet sagt nej til rigtig mange gode projekter af høj kvalitet,« siger Birgitte Nauntofte.
Hun fortaeller, at der generelt har vaeret en overvaegt af maend blandt ansøgerne, men at kvinderne til gengaeld har haft en noget højere succesrate. I alt har der vaeret 349 ansøgere, hvilket giver en succesrate på 11,7 pct.
»Succesraten blandt ansøgerne er ikke høj, og sammenholdt med tilbagemeldingerne fra professorerne, der har behandlet ansøgerne, viser det, hvor meget talent der er i vores land,« siger Birgitte Nauntofte.
Når det kun er lidt mere end 10 pct. af ansøgerne, der rent faktisk får en bevilling, men I samtidig siger, at kvaliteten er høj, hvorfor har I så ikke fordoblet bevillingen i stedet for at sige nej til meget talent?
»Nu er det andet år i traek, at vi har set rigtig mange ansøgere, og hvor succesraten er blevet lavere end for f.eks. projektbevillinger. Der er meget mere talent end det, vi har støttet med karriereprogrammet,« siger Birgitte Nauntofte og tilføjer:
»Når vi udbyder et program, gør vi det i f.eks. en tre-femårig årraekke, hvorefter vi evaluerer, hvad der er kommet ud af programmet med henblik på at overveje eventuelle aendringer.«
Flere støttemuligheder
Hvordan undgår man så, at en masse talentfulde mennesker ikke mister modet, fordi de er blevet forbigået?
»Selv om man har fået afslag her, har vi mange andre projektmidler, man kan søge. Det gaelder f.eks. en raekke treårige projekter, og alt i alt ligger der omkring yderligere 1 mia. kr, som udbydes i fri konkurrence, og hvor der er mulighed for at søge,« siger Birgitte Nauntofte.
Novo Nordisk Fondens direktør mener, at fonden generelt daekker hele viften. Ser man på tvaers af de mange bevillingsformer, kan forskere søge om bevillinger på alt fra 3 mio. kr. og helt op til 60 mio. kr.
De støttede forskere i denne omgang er ansat ved universiteter, hospitaler og andre offentlige forskningsinstitutioner i hele Danmark og resten af Norden.