Nye droneaftaler kan blive vigtige for Danmark – om nogen tid
Dronebranchen jubler over et nyt projekt, hvor myndigheder og dronefirmaer sammen skal løse en af de helt store knaster for kommerciel droneflyvning. Gevinsterne ligger dog år ud i fremtiden.
Når sommeren går på haeld, slår testområdet for droner på Fyn dørene op for et nyt projekt, hvor droner skal laere at flyve sammen med anden trafik i luften, så dronerne med tiden kan flyve fastlagte ruter selv.
Det lyder ikke som det helt store vingeslag, men bliver af branchen selv set som et helt afgørende skridt på vejen til at få åbnet for de mange muligheder, som droneflyvning uden opsyn giver.
Projektet
Testområdet for droner ved H.C. Andersen Lufthavn ved Odense skal fremover bruges til at udvikle systemer, så droner kan flyve i samme luftrum som fly og andet bemandet trafik.
I dag har dronerne lov til at flyve på bestemte tidspunkter, hvor der så ikke bliver ført fly og helikoptere ind i området, men skal droner en dag kunne flyve rundt autonomt i hele Danmark, er der brug for et system, der kan holde styr på begge dele på én gang. Helt automatisk – modsat flytrafikken i dag, hvor flyveledere sidder og dirigerer hvert fly.
»Vi har cirka 2.000 fly om dagen i Danmark normalt, men inden for de naeste 5-10 år vil antallet af droner vaere måske 10 gange så stort. Så procedurerne er nødt til at vaere mere automatiserede,« siger Steen Myhre Erichsen, chef for ubemandet trafik hos Naviair, som bestyrer det danske luftrum.
Men systemer til at dirigere al trafik i luften automatisk er kun en del af projektet. Det handler også om at sikre et id-system for droner, ligesom biler og motorcykler skal have en nummerplade på.
»Der har vaeret rigtig meget snak om privatlivets fred i forhold til droneflyvning – men med et id-system kan du altid se, hvem der flyver hvor, ved at slå op i systemet. Ligesom du i dag kan se, hvilke fly der er i luften, hvis du bruger en app som Flightradar,« forklarer Michael Dela, kontorchef i Center for Luftfart hos
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Klyngen
Alle kender robotklyngen omkring Odense, som for alvor kom på landkortet med to milliardsalg, der bare satte endnu mere gang i underskoven af nye robotfirmaer.
Droneklyngen, der er fokuseret omkring H.C. Andersen Lufthavn nord for Odense, er endnu på kravlestadiet rent kommercielt, men bygger på meget af det samme, der fik robotklyngen til at opstå: et staerkt miljø omkring automatisering på Syddansk Universitet i Odense og et bredt samarbejde mellem alle de vigtige aktører.
Droneflyvning uden for synsvidde er stadig kraftigt begraenset af loven i både EU og USA, men er det store mål for de fleste aktører. En drone, der kan flyve rundt og inspicere højspaendingsledninger eller vindmøller, bliver for alvor en forbedring, når der ikke skal stå en operatør og holde øje imens. Transportflyvning fra A til B giver kun mening, hvis der ikke skal køre en bil under dronen med en spotter, der hele tiden har visuel kontakt.
I dag er der 120 medlemmer af brancheorganisationen UAS Danmark, for droner bliver allerede brugt i mange sammenhaenge, fra tvoptagelser til slukning af ildebrande. Men det store ryk kommer, når der bliver åbnet for autonome flyvninger. Og det skal der altså nu tages første skridt til.
Potentialet
Hvor stor den danske droneklynge kan blive, eller hvor omfattende de kommercielle muligheder er, tør de faerreste spå om. Det hele kommer an på, hvordan reglerne ender med at blive, eller om andre lande kommer først og kan tage de store ryk, mens danske drone-startups må nøjes med at se på.
Men først når mulighederne for at tjene penge på dronerne åbner sig i større skala, vil droneklyngen for alvor skalere tilsvarende op, lyder vurderingen fra UAS Danmark.
»Når man begynder at kunne flyve uden for synsvidde, kommer der store kommercielle muligheder i droneteknologi. Så kommer der en markant stigning i antallet af droneoperatører. Udviklingen i robotklyngen kom, da der var en kommerciel basis. Og den er vi først nu ved at danne for droner,« siger Teit Silberling, kommerciel chef hos UAS Danmark.
Tidshorisonten
Fremtidsmusik er altid sjov at synge med på, men i sidste ende vil alle gerne vide, hvornår de spaendende muligheder ikke bare bliver testet
over et stykke vand nord for Fyn, men kan brede sig til vores hverdag.
Det spørgsmål er umuligt at svare på, fordi så mange forskellige forhindringer skal ryddes af vejen først, inklusive helt uforudsigelige politiske beslutninger i EU.
Hos UAS Danmark lyder det mest optimistiske bud på tre-fem år, før der er mulighed for at flyve droner rundt i hele Danmark autonomt. Men det vigtige er heller ikke så meget det praecise antal år, som det er, om andre lande kommer hurtigere frem end Danmark.
Det nye projekt traekker på en af Danmarks styrker, nemlig et taet samarbejde mellem myndigheder, private firmaer og brancheorganisationer, hvor alle er indstillet på at vaere fleksible og rykke hurtigt.
Men i sidste ende kan det vaere EU-regler, som bliver den største kaep i hjulet. De vil så til gengaeld vaere faelles for alle.
Når man begynder at kunne flyve uden for synsvidde, kommer der store kommercielle muligheder i droneteknologi. TEIT SILBERLING, KOMMERCIEL CHEF, UAS DANMARK