I skyggen af coronakrisen kan tusindvis af borgere gå rundt med uopdaget kraeft

Kraeftens Bekaempelse vurderer, at tusindvis af borgere med symptomer på alvorlig kraeft har holdt sig vaek fra egen laege under coronakrisen.

Omkring 6.000 borgere har under coronakrisen haft så alvorlige symptomer på kraeft, at de skulle have vaeret undersøgt på hospital i et kraeftpakkeforløb. Men det er ikke sket, fordi de undlod at kontakte deres egen laege, som skulle henvise dem til hurtig udredning.

Det viser beregninger, som Kraeftens Bekaempelse har lavet på baggrund af tal fra sundhedsmyndighederne.

»Det er en lidt rustik opgørelse, men den viser, hvad det er for en udfordring, vi skubber foran os. For man må formode og håbe, at de borgere, som ikke har startet et kraeftpakkeforløb under coronakrisen, hen over sommeren og efteråret vil kontakte deres egen laege for at få en henvisning. Det er en stor opgave, som sundhedsvaesenet skal kunne klare samtidig med andre opgaver,« siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kraeftens Bekaempelse.

Utilsigtede fald

Antallet af henvisninger til pakkeforløb for kraeft faldt markant, da statsminister Mette Frederiksen i marts, i uge 11, lukkede Danmark ned. Dette, til trods for at der var kapacitet til at tage sig af de kraeftmistaenkte. Fra ca. 3.000 henvisninger om ugen i de første uger af året faldt antallet til 1.200 i ugen før påske. Siden er antallet af henvisninger steget igen, men det er fortsat ikke oppe på normalt niveau, fremgår det af en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen om aktiviteten i sundhedsvaesenet fra årsskiftet frem til naestsidste uge af maj.

Både Sundhedsstyrelsen og Kraeftens Bekaempelse kalder det bekymrende med det store fald i antallet af henvisninger til udredning i et kraeftpakkeforløb, fordi det kan betyde, at kraeften opdages med forsinkelse, hvilket igen mindsker muligheden for helbredelse.

»Vi må kraftigt opfordre folk til at vaere opmaerksomme på symptomer på kraeft og kontakte egen laege,« siger Jesper Fisker og tilføjer, at Kraeftens Bekaempelse nøje vil holde øje med, at sundhedsvaesenet fortsat har kapacitet til at løse opgaven.

Da krisen brød ud, skete der generelt et fald i aktiviteterne i sundhedsvaesenet, f.eks. blev udredning og behandling af patienter udskudt, ligesom befolkningen i mindre grad søgte behandling. I april steg aktiviteten igen – i maj er den steget yderligere, men det er ikke på alle områder, at aktivitetsniveauet er normaliseret, fremgår det af Sundhedsstyrelsens rapport.

Screeninger for livmoderhalskraeft og børnevaccinationer er bl.a. områder, hvor der er sket et utilsigtet og – ifølge styrelsen – bekymrende fald. Antallet af celleprøver fra livmoderhalsen i almen praksis og speciallaegepraksis lå før krisen på over 5.000, men var i uge 15 helt nede på 650 – i uge 17 i slutningen af april blev der udført 3.400 celleprøver, hvilket er en del under normalen for en uge.

En pukkel af operationer

»Jeg er meget enig med Sundhedsstyrelsen i, at det er bekymrende, for det betyder, at nogle vil have en mere fremskreden kraeft, når den bliver opdaget, og så bliver behandlingsmulighederne og dermed mulighederne for helbredelse også dårligere,« siger Jesper Fisker.

Også antallet af udførte planlagte operationer faldt markant under coronakrisen fra omkring 20.000 om ugen før marts til 12.500-13.000 i slutningen af april og starten af maj, og dermed er der ifølge styrelsen langt til en normalisering sammenlignet med efteråret 2019.

På Rigshospitalets anaestesiog operationsafdeling aflyste man et stort antal operationer, bl.a. fordi personalet skulle vaere en del af bemandingen på intensivafdelingen til at tage sig af covid 19-patienter. Kun livseller førlighedstruende operationer blev gennemført.

Siden slutningen af april har afdelingen igen kørt på fuld kraft, men aflysningerne har skabt en pukkel af operationer, som ledende overlaege Torsten Lauritsen først forventer vil vaere afviklet i begyndelsen af 2021.

»Personalet vil gerne yde en ekstra indsats, som bedst kan gennemføres i weekender, men aftalerne med de faglige organisationer og regionerne, der skal gøre det muligt, er fortsat ikke på plads, så det er ikke realistisk, at vi kommer i gang før i slutningen af august eller begyndelsen af september. Min forventning er, at vi skal ind i begyndelsen af det nye år, før puklerne er vaek,« siger Torsten Lauritsen.

Alene i Region Hovedstaden er 500 gynaekologiske, 2.400 mave-tarmkirurgiske og 2.500 ortopaedkirurgiske operationer blevet udskudt som følge af covid-19-epidemien, oplyser den ledende overlaege.

Vi skal ind i begyndelsen af det nye år, før puklerne er vaek. TORSTEN LAURITSEN, LEDENDE OVERLAEGE, RIGSHOSPITALET