Danmark giver nyt grønt lys til slutspurten for kontroversiel gasledning

Vejen er banet for Nord Stream 2’s sidste etape. Imens forbereder USA nye sanktioner mod europaeiske virksomheder, og EU ruster sig til modsvar.

Den danske Energistyrelse har banet vejen for, at den sidste stump af gasledningen Nord Stream 2 kan blive anlagt i Østersøen. Det skete mandag, da styrelsen godkendte brugen af fartøjer med ankre til at laegge de omkring 100 km rør, der mangler.

Nord Stream 2’s ønske om at bruge skibe med ankre kommer, efter at selskabets oprindelige rørlaegger, Allseas, for et halvt år siden trak sig ud af projektet, efter at mere end 90 pct. af rørene var lagt. Det skete, fordi USA vedtog sanktioner, der ville ramme det schweiziske selskab.

USA mener, at Nord Stream 2 vil øge Ruslands kontrol med Europas forsyningssikkerhed.

Siden har Nord Stream 2 arbejdet på at finde en afløser, der ikke frygter amerikanske sanktioner. En mulighed er det russiske fartøj ”Akademik Cherskiy”, der i løbet af foråret er flyttet fra Vladivostok til Rügen i Nordtyskland, hvor Nord Stream 2 har logistisk base. Andre fartøjer kan også komme i spil efter tilladelsen til også at bruge skibe med anker.

Hidtil er arbejdet udført af skibe med computerstyret dynamisk positionering (DP). Allerede i den oprindelige miljøundersøgelse blev der åbnet for, at skibe med ankre kunne tillades.

Det sker nu, efter at Energistyrelsen

har vurderet, at der ikke er risiko for, at et anker rammer gamle miner eller rester af kemiske våben.

»Videreetablering af rørledningerne kan foretages med DP-rørlaegningsfartøjer, rørlaegningsfartøjer med ankre, enten selvstaendigt eller i kombination med hinanden, da påvirkningerne på miljø, sikkerhed og sundhed af aendringen vurderes til at vaere mindre, ubetydelige eller ikke-eksisterende,« står der i afgørelsen.

Nye sanktioner på vej

Nord Stream 2 peger på, at der allerede er brugt fartøjer med ankre til at laegge en del af rørledningen i tysk farvand, og at resten af projektet vil blive anlagt i overensstemmelse med tilladelsen.

»Vi overvejer stadig forskellige muligheder og vil informere om vores planer i rette tid,« skriver selskabet i en udtalelse.

Genoptages arbejdet, vil de sanktioner, som den amerikanske kongres vedtog før jul, vaere nytteløse. Og den udvikling har allerede fået de mest Nord Stream 2-skeptiske amerikanske senatorer til at varsle nye skridt.

Et nyt lovforslag er fremsat med tvaerpolitisk støtte fra bl.a. republikanske Ted Cruz og demokratiske Jeanne Shaheen. Det vil udvide de nuvaerende sanktioner, der er rettet mod selskaber, der laegger rør på havbunden, til også at omfatte bl.a. forsikringsselskaber, havnefaciliteter og selskaber, der verificerer projektet til sidst.

»Denne nye lov vil en gang for alle fastslå, at de, der er involveret i enhver form for installation af rørledning for projektet, vil møde lammende og omgående sanktioner,« skriver Ted Cruz i en udtalelse.

Hvis loven vedtages, får den virkning, når den amerikanske praesident har underskrevet den.

Det, forbereder den tyske regering sig nu på, vil ske. Nord Stream 2 er godkendt af tyske myndigheder.

Også EU forbereder sig på et nyt opgør med USA om sagen. For selv om projektet er politisk upopulaert i mange EU-lande, er det underlagt europaeiske regler og har en raekke store europaeiske energiselskaber som investorer.

»EU’s holdning til amerikanske sanktioner mod europaeiske selskaber, der udfører legitime og lovlige aktiviteter under europaeisk lov, er utvetydig. De er uacceptable og i strid med international lov, og EU er staerkt imod,« skrev EU’s udenrigspolitiske repraesentant Josep Borrell til Europa-Parlamentet i juni.

Han tilføjede, at EU-Kommissionen forbereder et svar på »ekstraterritoriale sanktioner indført af tredjelande«.