EMMANUEL MACRON
Født: 21. december 1977 i Amiens i det nordlige Frankrig. Var ansat som finansinspektør i Frankrigs finansministerium, inden han i 2008 blev ansat i et velbetalt job hos investeringsbanken Rothschild. Mellem 2012 og 2014 var han rådgiver for Frankrigs davaerende socialistiske praesident, François Hollande.
I 2014 blev han økonomiminister i Hollandes regering. Dannede i april 2016 bevaegelsen ”En Marche!” (”Fremad!”) og forlod i august samme år regeringen.
Blev valgt som Frankrigs praesident den 7. maj 2017. igennem de økonomiske og sociale konsekvenser af coronakrisen, som i Frankrig torsdag havde kostet hele 29.893 liv. Det svarer til 458 døde pr. 1 mio. indbyggere. Det tilsvarende tal i Danmark ligger f.eks. på 105. Castex har lovet, at han vil føre en mere social kurs, der også skal tage højde for miljø og økologi.
Dårlig første halvleg
Ifølge franske eksperter har Macron med Castex for alvor sat et regeringshold, han nogenlunde selv kan bestemme over. Dermed begynder han sin valgkamp til 2021, når han efter al forventning i år vil forsøge at genvinde praesidentposten. Og gør man lige nu regnskabet for hans tid i første halvleg som franskmaendenes politiske leder op, ser det på ingen måde overbevisende ud.
Macrons parti, La République en marche, har netop indkasseret en valglussing af de mere spektakulaere ved kommunalvalget den 28. juni. Partiet vandt ikke i en eneste større by. Til gengaeld lykkedes det partiet De Grønne at demonstrere, at det nu er tilbage i storform og mere til. Partiet vandt magten i både Bordeaux, Lyon, Strasbourg og Marseille. Macrons parti fik ikke flertal i en eneste større by. Hans tidligere sundhedsminister, Agnès Buzyn, fik et elendigt resultat i Paris, hvor siddende borgmester, socialisten Anne Hidalgo, genvandt retten til at stå i spidsen for lysenes by i fem år.
Afklapsningen var formentlig vaelgernes tak for sidst til Macron oven på hans uheldige figur under coronakrisen, de gule vestes mange ugentlige demonstrationer, flere skandaler, som selv for franskmaend, der er vant til en vis kaliber udi genren, var chokerende, samt ikke mindst en stribe staerkt upopulaere reformer.