Hvad vil DF? Ved DF det selv?

Vi ved ikke, om Dansk Folkeparti vil pege på lederen af den borgerlige bloks største parti som statsminister. Vi ved ikke, hvad DF forestiller sig, hvis Danmark, som partiet ønsker, meldes ud af EU. Og vi har meget svaert ved at regne ud, hvor DF egentlig står på klimapolitikken. Og om hengivenheden over for de aeldre vaelgere raekker så langt, at DF vil hjaelpe Mette Frederiksen med at sende ”Arne” på tidlig pension.

Partiformand Kristian Thulesen Dahls diagnosticering af partiets dårligdomme fejler ingen ting. DF-formanden slår fast, at vaelgerne ikke laengere tror på DF af den simple og indlysende grund, at de ikke ved, hvor de har DF. Derfor fik partiet en syngende lussing ved seneste folketingsvalg. Men det ligger trods alt mere end et år tilbage i tiden. Kristian Thulesen Dahl har haft rigeligt med tid til både at analysere og til at komme med nogle klare bud på en politik, som kan rette op på de skrantende meningsmålinger.

Han kan ikke undskylde sig med, at han først skal saette sig ind i jobbet. Kristian Thulesen Dahl har vaeret med helt fra begyndelsen, har altid siddet i inderkredsen af DF og vaeret en del af den magtfulde partiledelse, som bestemt ikke har rystet på hånden over for de medlemmer, som har sat sig op mod partitoppen. Med den baggrund virker det naesten patetisk, når han nu taler om vigtigheden af at høre baglandet. Man kunne få den mistanke, at Kristian Thulesen Dahl er lige så meget i tvivl om partiets retning, som vaelgerne er, og derfor bruger baglandet som daekke for sin egen vildrede.

Dansk Folkeparti sprang ud af et liberalt parti, men er med tiden blevet mere socialdemokratisk i økonomisk forstand. Omsorgen for aeldre og andre velfaerdsforbrugere er ikke gratis. Op gennem 00’erne trådte det i baggrunden i forhold til det vaerdipolitiske faellesskab, som DF fandt med Foghregeringerne. Nu frygter DF-formanden, at Venstre er på vej vaek fra den stramme udlaendingepolitik, og det udstiller, hvor tynd tråden er til det borgerligt-liberale faellesskab, når udlaendingepolitikken skrives ud af ligningen.

DF har fået konkurrence fra et nyt parti, Nye Borgerlige, som bekender sig til borgerlig økonomisk politik og en stram udlaendingepolitik. Samt fra Socialdemokratiet, som er slået ind på en hårdere udlaendingepolitisk kurs. DF-vaelgerne kan dele sig efter anskuelse og i begge partier finde en renere vare end Dansk Folkepartis sammensurium. Er man til borgerlig økonomisk politik og stram udlaendingepolitik, kan man gå til Nye Borgerlige, elsker man velfaerdsstaten og alle dens ydelser og en stram udlaendingepolitik, så byder socialdemokraterne sig til.

Det interessante i det fire sider lange interview, som Kristian Thulesen Dahl gav til søndagens Indblik Weekend, er, at han helt undlader at tage stilling til, hvor DF så skal placere sig.

Dagen efter at Thulesen Dahl var på banen, blev pladsen overladt til et andet af den borgerlige bloks små partier: Liberal Alliance, hvis formand, Alex Vanopslagh, omvendt formår at tale sig helt uden om det emne, som har afgjort adskillige valg: udlaendingepolitikken. Vanopslagh naevner det slet ikke, men kan vel ikke vaere helt uvidende om, at ganske mange udlaendinge i Danmark ikke er rundet af og heller ikke køber ind på den grundtvigske ånd, som LA-formanden besynger så højt. Betingelserne for, at den borgerlige blok finder sammen og står som et alternativ, er bestemt ikke blevet lettere, efter at de to partiformaend har talt.