Er eliteidraettens ledere på et forkert spor?

Flere sager i dansk eliteidraet de seneste år tyder på, at der er store udfordringer med ledelsen i nogle af de hårdt satsende idraetsforbund.

Jyllands-Posten (JP) bragte for nylig en raekke artikler med fokus på fyringen af davaerende sportschef i Dansk Orienterings-Forbund (DOF) Lars Lindstrøm, der i december 2019 blev fyret for »uacceptabel adfaerd«. Lars Lindstrøm har nu staevnet sin tidligere arbejdsgiver for usaglig fyring og aerekraenkelser. Denne sag er en af flere, der handler om ledelse i dansk eliteidraet. Størst opmaerksomhed skabte ”svømmesagen” efter DR’s dokumentar fra april 2019.

Siden fulgte en uvildig advokatundersøgelse, som efterlod isaer Dansk Svømmeunions sportslige og administrative ledelse med en sønderlemmende kritik. Derudover fik også Team Danmark (TD) kritik med på vejen. TD spiller også en rolle i sagen om DOF.

Badminton Danmark og senest har Danmarks Cykle Union (DCU) stået for skud i sager om ledelse. Ifølge DR beskylder bestyrelsesmedlemmer og tidligere DCU-medarbejdere formanden, Henrik Jess Jensen, for magtmisbrug, nepotisme og inkompetent ledelse. En sag, ”Etisk Komité” under Danmarks Idraetsforbund nu går ind i. Disse sager vidner om, at dansk eliteidraet har markante ledelsesmaessige udfordringer.

Team Danmarks direktør, Lone Hansen, udtaler i JP den 24. juni, at »… lederne inden for eliteidraetten forventes at besidde ledelsesmaessige kompetencer, som er på linje med det omkringliggende samfund«. Det efterlader et spørgsmål, om det alene gaelder en sportschef, som i dette tilfaelde med DOF-sagen? Eller gaelder det også et forbunds øvrige ledelse? I dette tilfaelde DOF’s bestyrelse og ikke mindst DOF’s formand, Walther Rahbek?

I DOF-sagen er det blandt andet kommet frem, at sportschefen laenge har vaeret under internt pres fra klubber og kredse. I 2010 udarbejdede DOF’s politiske ledelse en ny strategi for udviklingen af eliteatleter og talenter. Det udviklede sig til en magtkamp, og ifølge tidligere landstraener Torbjørn Gasbjerg var det Lars Lindstrøm, der tog de taesk, der kom. Det er naturlig nok, da det var ham, der var ansat af bestyrelsen med det daglige ansvar for elite- og talentarbejdet.

Der har i en periode på 10 år vaeret en intern magtkamp i DOF om retningen og indholdet af elite- og talentarbejdet, som Lars Lindstrøm som sportslig frontfigur skulle realisere i hverdagen over for atleter og landstraenere i DOF. Bestyrelsen må med andre ord have vaeret helt klar over, at deres strategi var kontroversiel.

Der hviler altid et stort ansvar på en bestyrelse som arbejdsgiver over for sine ansatte. De bør bakke op om den strategi, de selv har besluttet. På eliteområdet er det en mulighed, som formanden for et forbund minimum får en gang om året, hvor Team Danmark og forbund afholder et såkaldt styregruppemøde. På dette møde fremlaegger forbundets sportslige ansvarlige målsaetninger, strategier, aktivitetsplaner og budget for det kommende år. Formanden for et forbund er en del af processen for netop at sikre, at elitearbejdet er forankret i forbundets politiske ledelse. Alligevel fremstår der generelt usikkerhed om det.

Verner Møller, idraetsprofessor ved Aarhus Universitet, fremhaever dette emne i DOF-sagen: »Dansk idraet bør i langt højere grad få udpenslet, hvad man må og ikke må. Den opgave har man forsømt at tage på sig, så landstraenere og sportschefer famler i blinde,« sagde han i JP den 24. juni. Samme bekymring har Kristoffer Henriksen, lektor, forskningsleder og sportspsykolog ved Syddansk Universitet og sportspsykologisk konsulent ved Team Danmark. I et blogindlaeg på https://idrottspsykologi.info/ udtrykker Henriksen, at »… traenerne savner viden og oplever uklare krav. Hvem definerer vaerdierne? Hvordan gør jeg medaljer og mental sundhed foreneligt i praksis. Hvordan rammer jeg balancen?«

Der mangler i den grad en vejviser for udviklingen af dansk eliteidraet. Team Danmark er underlagt Lov om eliteidraet og er dermed den øverst ansvarlige organisation for dansk eliteidraet. De arbejder for, at elitearbejdet sker på en social og samfundsmaessig forsvarlig måde. Altså, at hver enkelt atlet, ansat og frivillig i dansk idraet skal behandles ordentligt. Men hvad er ordentligt i denne sammenhaeng? Der er meget, der tyder på, at Verner Møller og Kristoffer Henriksen rammer plet med deres betragtninger om, at landstraenere og sportschefer famler i blinde og med risiko for ikke at vaere beskyttet af simple og anerkendte retsprincipper.

Team Danmark arbejder ud fra en samarbejdsmodel med de enkelte forbund, hvor sportslige praestationer belønnes. En afvejning af tidligere og potentielle topresultater og medaljer ved

EM, VM og OL er et vigtigt argument for, at et forbund kunne få økonomisk støtte fra Team Danmark. Men hvad er en medalje vaerd? Lad os tage et eksempel. Dansk Svømmeunions politiske og sportslige ledelse valgte i taet samarbejde med Team Danmark en markant kursaendring for udvikling af elitesvømmere og talenter i 2003. Den nye kurs blev blandt andet frem til 2012 lagt i haenderne på to udenlandske traenere, Mark Regan og Paulus Wildeboer, som i andre lande havde bevist, at de kunne udvikle verdensklasseatleter. Vi ved i dag fra Kammeradvokatens undersøgelse, at den menneskelige pris var ufattelig høj i form af angst, depression og spiseforstyrrelser hos nogle af de tidligere svømmere.

Der er meget, der tyder på, at Verner Møller og Kristoffer Henriksen rammer plet med deres betragtninger om, at landstraenere og sportschefer famler i blinde.

I DOF viste den nye strategi for elitearbejdet fra 2010 sig også at vaere guld vaerd. Dansk orientering med Lars Lindstrøm i spidsen har i det seneste tiår vundet et hav af medaljer i både herre-, dame- og i mixdiscipliner. Isaer har Maja Alm haft enorm succes med hele syv VM-titler. Har medaljerne daekket over en »manipulerende, diktatorisk og ekskluderende« sportschef med behov for »behandling for uhensigtsmaessig adfaerd«? Eller blev Lars Lindstrøm fyret på grund af en årelang magtkamp, hvor DOF’s formand til sidst – blandt andet gennem tilsidesaettelse af basale personaleretslige principper – og med opbakning fra Team Danmark brugte dønningerne fra svømmesagen som påskud for at slippe af med den succesrige sportschef? Det er uvist.

Det er også endnu uklart i DOFsagen, hvad der er indholdet af de reelle kritikpunkter fra 12 løbere. Modsat svømmesagen har vi i sagen mod Lars Lindstrøm ikke fået indblik i indholdet af kritikken. Og ej heller hvor langt tilbage kritikken straekker sig. Fra JP’s artikler kan det virke, som om DOF-formanden, Walther Rahbek, mere eller mindre egenhaendigt har skrevet en redegørelse, som ligger til grund for fyringen af Lars Lindstrøm. Hvis det er tilfaeldet, er det et eksempel på, at dansk eliteidraet på ledelsesniveau i den grad har meget at laere endnu. Formaend, bestyrelsesmedlemmer, sportschefer, traenere, konsulenter m.fl. – alle ledelsesansvar i idraetten bør klaedes bedre på med kompetencer i ledelse, så de matcher civilsamfundet.

Allan B. Grønkjaer er ph.d-studerende ved Norges Idrettshøgskole, Oslo, og tidligere sportchef i Bueskydning Danmark.