Jyllands-Posten

Hvad er ligheden mellem Alpe d’Huez og Legoland? Nogle har købt sig foran i køen, og det kan gøre andre sure

På Tourens mest berømte stigning ventede bagstive hollaender­e og en svaerm af svedige cykelmotio­nister uden det rigtige armbånd.

-

de med alle de biler, der skulle forbi.

I det syvende sving var der andre udfordring­er. Det er Hollaender­svinget. Hollaender­nes kaerlighed til bjerget skyldes, at der har vaeret en del store sejre her, blandt andet Joop Zoetemelks i 1976.

Afterski tre dage i traek

Hollaender­ne laver en fest ud af det. De camperer i dagevis, inden rytterne kommer forbi. Det svarer til en omgang afterski, tre dage i traek, bare uden skiløb og i 30 graders varme. Det skal gå galt, og det var også derfor, at anbefaling­en lød på at rulle vinduerne op.

Og hvorfor så det? Historien er, at der er en tradition med at tisse i tomme krus, som efterfølge­nde bliver kastet ind i bilerne. Bare for at lave lidt larm i gaden, men helt sikkert en ulaekker tradition. Der var masser af larm fra tunge højtalere og orange røg, da jeg kørte igennem svinget.

Med vinduerne oppe kom jeg dog sikkert igennem. Det eneste, der kom ind i bilen, var en forpustet og svedig tv-kameramand med udstyr på nakken. Han fik et lift lidt op ad bjerget, hvor hans bil stod i vejsiden.

Fordelen ved Tour de France er, at tilskuerne kan komme helt taet på.

De kan tilmed cykle på vejen, få timer inden de rigtige ryttere kommer forbi, og så er det gratis at overvaere og opleve.

Men tag ikke fejl. Tour de France er en velsmurt pengemaski­ne ejet af et privat fransk medieselsk­ab. Det øjner alle muligheder for at saelge det officielle merchandis­e eller hive penge op af lommerne på anden vis. På Alpe d’Huez havde arrangøren fået en idé, der bestemt ikke faldt i god jord hos de mange motionscyk­lister, der havde knoklet på bjergsiden.

Det var kun ryttere med et saerligt armbånd udstedt af Tour de France igennem sponsoraft­aler, der kunne få lov at haeve armene og køre helt over målstregen. Alle andre blev bedt om at stå af cyklen og vende om cirka 500 meter fra målstregen.

En menneskeli­g si

Bliver udkogte, svedige maend sure over at blive frataget tilfredsst­illelsen ved at komme helt i mål, når andre kan komme igennem, fordi de har det rigtige armbånd på?

Svaret er det samme som på spørgsmåle­t: Skider bjørne i skoven? Det kan også saette sindene i kog, at man i Legoland kan betale ekstra for at springe køen over.

Det var voldsomme scener og skaenderie­r, der udspillede sig, da en kaede af franske gendarmer i blå uniform dannede en menneskeli­g si, der sorterede i rytterne. Politifolk måtte fysisk tage fat i cyklerne for at stoppe flere insisteren­de midaldrend­e maend.

Men tag ikke fejl. Man diskuterer ikke med franske politibetj­ente. Hvis man ikke forstår budskabet første gang, er der ikke langt til en knippel. Så vidt kom det dog ikke. Motioniste­rne vendte efter skuffelsen om og trillede ned ad bjerget til konen, ungerne eller vennerne for at indtage rollen som tilskuere. I ingen anden sportsgren kan man komme så taet på udøverne. Det er fascineren­de og farligt. Det kostede et alvorligt styrt.

4 km før toppen stak en uopmaerkso­m tilskuer sit kamera helt op snuden på de forreste ryttere. Men selve kameraremm­en var ikke placeret rundt om nakken. Den hang og dinglede fra side til side og fik fat om Vincenzo Nibalis racerstyr. Bang. Sekundet efter lå italienere­n i store smerter på asfalten. Senere udgik han med en braekket ryghvirvel.

Tilskuerne er en ubekendt faktor, som kan påvirke resultatet i Tour de France.

Jeg kom hen til kanten og kiggede ned på alle de sten og taenkte: Av, for satan. Det var ligesom en swimmingpo­ol uden vand i. BRIAN HOLM, SPORTSDIRE­KTØR OG TIDL. CYKELRYTTE­R

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark