Magtfuld komité kraever mere åbenhed om topchefers bonusprogrammer

Komitéen for God Selskabsledelse laegger op til en raekke store aendringer for dansk erhvervslivs måde at forklare alt fra lønninger til jobskifter på.

Landets magtfulde bestyrelser skal tvinges til at regne på, hvad direktørernes bonusprogrammer kan blive vaerd, og laegge tallene frem for offentligheden.

Det er blot en af mange nye anbefalinger, som Komitéen for God Selskabsledelse ønsker, at erhvervslivet tager til sig.

Komitéen med Matas-formand Lars Frederiksen i spidsen vil således bl.a. have virksomhedernes bestyrelser til at fremlaegge detaljerede regnestykker for, hvad der sker med direktørlønningerne, hvis selskabets aktiekurs udvikler sig på flere forskellige måder.

Det kunne f.eks. vaere ved et kursfald på 50 pct. over en periode, hvis aktien stiger med 10 pct., eller hvis den stiger med 50 pct.

»Vi vil tvinge bestyrelserne til at gennemregne den type scenarier, så man netop ikke bliver overrasket over, at der kan komme et eksorbitant stort vederlag. Tilsvarende at man ikke som bestyrelse pludselig bliver overrasket, hvis en direktør kun får den faste løn,« siger Lars Frederiksen.

Men ligger der så ikke implicit i det en holdning om, at man historisk i bestyrelserne har vaeret for dårlige og sagt ja til nogle bonusprogrammer, som man retrospektivt godt kan se ikke har vaeret struktureret på en hensigtsmaessig måde?

»Jo, for det er lige praecis derfor, vi har den anbefaling. Det har vi, fordi bestyrelserne skal anerkende, hvor store sådanne programmer egentlig kan gå hen og blive,« siger formanden.

De nye anbefalinger er netop sendt i høring, og der laegges op til grundlaeggende aendringer på en lang raekke områder.

Det gaelder alt fra fokus på virksomhedernes samfundsansvar, baeredygtighed, bestyrelsesevaluering og til håndtering af skattepolitik.

Højaktuel debat

Et andet centralt element er en ny anbefaling om, at et fratraedende direktionsmedlem ikke traeder direkte ind i bestyrelsen. Tidligere blev det anbefalet, at en fratraedende adm. direktør ikke traeder direkte ind som formand eller naestformand i bestyrelsen.

Den debat er på det seneste blevet højaktuel, efter f.eks. Ørsted har foreslået den snart afgående topchef, Henrik Poulsen, som nyt bestyrelsesmedlem.

Planen er, at Henrik Poulsen fortsaetter som topchef for Ørsted indtil senest den 31. januar 2021, hvorefter han vil blive nomineret til selskabets bestyrelse på generalforsamlingen i marts 2021.

Ørsted laegger dermed direkte op til at bryde det, der står til at blive de kommende anbefalinger, men så faktisk ikke alligevel.

Det skyldes, at der er tale om anbefalinger, som man som virksomhed bør følge. Hvis man aktivt vaelger at gå imod anbefalingerne, skal man forklare hvorfor.

Det sidste har Ørsted gjort. Over for branchemediet Energiwatch forklarede og forsvarede Ørsted-formand Thomas Thune Andersen bl.a. beslutningen med, at den helt specielle profilering, som selskabet har fået, og den viden, som Henrik Poulsen har i markedet generelt, vil vaere meget vaerdifulde for virksomheden.

Kontrol med direktion

»Bestyrelsen skal kontrollere direktionen, og hvis man går direkte fra direktionen til bestyrelsen, kan det vaere svaert at overvåge direktionen på en objektiv måde, fordi man altid er påvirket af sit eget fantastiske arbejde,« siger Lars Frederiksen på et generelt plan.

Han understreger samtidig, at aktionaerer til tider søger nye måder at agere og taenke på hos en ny direktion.

»Det kan blive begraenset, hvis f.eks. den nye adm. direktør på et eller andet punkt skal passe på, at vedkommende ikke traeder den tidligere direktør over taeerne,« siger Lars Frederiksen.

Er det lige så godt at forklare, hvorfor man ikke følger anbefalingerne, som det er rent faktisk at følge dem?

»Ja, det er det som udgangspunkt,« siger Lars Frederiksen.

Han henviser til, at medlemmerne i komitéen netop ikke skal vaere hvidere end sne. Helt tilbage i tiden var det et krav til det oprindelige Nørby-udvalg, at medlemmernes virksomheder ikke levede op til alle anbefalingerne.

Det skulle de ikke, fordi det i givet fald ville føre til anbefalinger, der ikke var ambitiøse nok. Samme princip gør sig grundlaeggende gaeldende for komitéens nuvaerende medlemmer, der f.eks. taeller både Ørsteds og Coloplasts formand.

Hele formålet med vores arbejde er, at der skal vaere transparens omkring de beslutninger, der bliver taget i virksomhederne. LARS FREDERIKSEN, FORMAND, KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE

Guide for store og små

I praksis betyder det, at medlemmer sådan set godt kan have gået imod anbefalingerne i deres respektive virksomheder, så laenge de har vaeret gode til at forklare om årsagerne bag.

»Virksomheder er forskellige, og det skal vaere en guide for både de helt store C25-selskaber og ned til small capselskaberne. Det betyder også, at nogle af anbefalingerne vil vaere relativt lette at nå for nogle virksomheder, og det kan vaere rigtig svaert for andre,« siger Lars Frederiksen.

Hele pointen er, at der rent faktisk kan vaere rigtig gode grunde til, at man ikke følger anbefalingerne, hvilket også bare kan vaere ikke at have et revisions- eller nomineringsudvalg.

»Hele formålet med vores arbejde er, at der skal vaere transparens omkring de beslutninger, der bliver taget i virksomhederne,« siger Lars Frederiksen.