Efter et år med grøn enighed varsler Skipper et hårdt opgør
Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, forsvarer de politiske resultater et år efter, at danskerne valgte det rødeste folketing i 40 år, men saerligt på klimaområdet mener hun ikke, at det nye flertal har leveret nok. Hun udpeger forhandlinge
Denne artikel kan passende begynde med en vejrtraekningsøvelse: Luk først øjnene og taenk tilbage på det seneste halve år i dansk politik: En ukendt virus dukker op. Regeringen lukker landet ned. Folketinget indfører i al hast frihedsindgreb, hvis lige ikke er set siden Anden Verdenskrig. Graenselukning. Hjaelpepakker for milliarder strømmer ud fra Finansministeriet. Opholdsforbud. Aftale på aftale. Pressemøde på pressemøde. Forpustet? Så tag nu en dyb indånding. Det kommende politiske efterår bliver endnu vildere.
I hvert fald ifølge Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper.
»Hvis man tror, at det har vaeret lidt vildt i dansk politik det sidste halve år, så tror jeg, at man skal tage en rigtig dyb indånding, inden man går ind i efteråret,« siger hun. Forklaringen kan koges ned til tallet fire. Det er omtrent maengden af CO2 målt i millioner ton, som Folketinget siden folketingsvalget har aftalt reduktioner for.
For at nå Danmarks klimamål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 skal tallet ende på ca. 20 mio. ton. Folketinget er altså nået ca. en femtedel af vejen.
»Vi burde vaere nået laengere efter et år. Det går for langsomt. Enhver kan se, at ambitionsniveauet skal vaere højere, og enhver kan også se, at efteråret med klimaforhandlinger om landbrug, transport og ikke mindst en grøn skattereform mildest talt bliver vanskeligt,« siger Pernille Skipper.
Tusind ender skal gå op
Jyllands-Posten møder den politiske ordfører, lige inden folketingsåret går på haeld. Vi skal tale om det første år efter valget. Om røde resultater. Eller mangel på samme.
Pernille Skipper fremhaever selv klimapolitikken, hvor partiet har vaeret med i en stribe aftaler, herunder klimaloven, der fastsaetter 2030-målet på 70 pct.
Den seneste klimaaftale handler om industri og energi og favnede alle partier i Folketinget undtagen Nye Borgerlige. Her fremgår det bl.a., at partierne skal forhandle en
»grøn skattereform« til efteråret indeholdende en afgift på CO2-udledning.
Enhedslisten er staerk tilhaenger af en CO2afgift og har presset på for at få regeringen, der er skeptisk, med om bord. Men den konkrete udformning af afgiften udestår. Den skal ifølge aftalen tage hensyn til alt fra »baeredygtig erhvervsudvikling« og »sunde offentlige finanser« til »et staerkt velfaerdssamfund« og »social balance«.
Hvad siger det om sådan en grøn skattereform, at både du og Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, var glade for de formuleringer?
»Det siger jo, at der ikke rigtig står noget. Der står bare, at der skal laves en skattereform, og at vi skal have en CO2-afgift. Det er vi enige om bredt set, men der er jo tusind ender, der skal gå op,« siger Pernille Skipper.
»Jeg tror, at den grønne skattereform bliver det store ideologiske svaerdslag i efteråret.«
Radikalt forslag »på månen«
Et svaerdslag, der ifølge Skipper også vil finde sted internt i den røde blok.
Enhedslisten mener, at de penge, der opkraeves ved en CO2-afgift, skal tilbage til virksomheder i form af tilskud til grøn omstilling. Samtidig skal højere afgifter på benzin og diesel bruges til at haeve den grønne check, så de laveste indkomstgrupper ikke rammes hårdt af stigende priser på f.eks. fødevarer.
De Radikale mener derimod, at en del af overskuddet fra CO2-afgiften skal føres tilbage til virksomhederne i form af lavere selskabsskat.
»Det er jo helt på månen. Det vil dels favorisere de store virksomheder, men også give penge tilbage til dem, som ikke omstiller sig,« siger Pernille Skipper, der dog ikke vil
Jyllands-Posten taler hen over sommeren med partilederne om et ualmindeligt år i dansk politik.
svare på, hvor Enhedslistens graense går for at vaere med i en aftale:
»Vi opererer ikke med ultimative krav, men at bruge pengene i en grøn skattereform på selskabsskattelettelser har jeg
Ville du gerne stå i spidsen for en valgkamp mere, hvis du fik lov?
»Jeg regner med, at reglerne er, som de er.«
Hvorfor er det, at du her vejer dine ord så meget?
»Der er jo ikke en afgørelse endnu. Det er det helt aerlige svar. Vi har en rotationsordning. Det er en rigtig god idé, at man ikke kan sidde og gro fast herinde på Christiansborg. Det er det. Giver det os en udfordring? Uden tvivl.«
Hvordan?
»Det er klart, at når man skal skifte ud, så er der noget erfaring, der går tabt. Det giver udfordringer for et parti. Det ville det gøre for alle.«
Folketingsmedlem Henning Hyllested (EL) har foreslået at aendre vedtaegerne, så du kan sidde en valgperiode ekstra. Det skal afgøres ved jeres naeste årsmøde – dette efterår. Støtter du det forslag?
»Den diskussion går jeg ikke ind i. Det ville simpelthen ikke vaere fair over for medlemmerne. Hvis jeg talte til den ene eller anden side, så ville det kunne kapre en diskussion. Det svarer jeg ikke på.«
Kunne klimaordfører Mai Villadsen overtage efter dig?
»Vi har ikke en afgørelse endnu. Når vi har, skal vi nok sige til.«
Hvad med retsordfører Rosa Lund?
»Vi har ikke en afgørelse endnu. Når vi har, skal vi nok sige til.«
Finansordfører Rune Lund?
»Vi har ikke en afgørelse endnu. Når vi har, skal vi nok sige til.«
Mand eller kvinde?
»Vi har ikke en afgørelse endnu. Når vi har, skal vi nok sige til. Jeg har øvet den her, jeg tror ikke, at jeg begår fejl,« siger Pernille Skipper.
»Alle kan jo godt forstå, hvorfor jeg ikke vil svare på det spørgsmål. Det må I gerne citere mig for.«