Eksperter: Danskerne bør øge deres risiko for at undgå negative renter

Medmindre man har brug for pengene, bør man investere dem frem for at lade dem stå på en konto og betale negative renter, lyder det fra uafhaengige økonomiske rådgivere.

Danskerne er nødt til at løbe en større risiko.

Så kort er meldingen fra en erfaren privatøkonomisk rådgiver. For det er skidt for såvel vores egen privatøkonomi som samfundsøkonomien, at vi har flere hundrede mia. kr. stående på vores indlånskonti til ingen eller negativ rente.

Danskerne er derfor nødt til at bevaege sig vaek fra deres komfortzone og flytte pengene vaek fra indlånskontoen. Og et godt sted at begynde er aktiemarkedet.

»Det kan vaere en god idé for private danskere at overveje aktiesparekontoen. Det er en skattebegunstiget ordning for frie midler, som er tilgaengelig i de fleste banker. Her er det også nemt at købe og saelge, hvis man skulle få brug for pengene,« siger Kim Valentin, adm. direktør i det uafhaengige rådgivningsfirma Finanshuset i Fredensborg.

Danskerne kan også overveje at opsøge andre banker for at høre, om de kan tilbyde en lille, positiv rente på indlån, men privatrådgiveren gaetter på, at det er en mulighed med en stakket frist, fordi alle banker inden for en kortere periode vil begynde at opkraeve negative renter på indlån.

Mange danskere har også fået øjnene op for det danske sommerland.

»At investere i et sommerhus kan på mange måder vaere fornuftigt. For det første har det en besparende effekt, fordi man erfaringsmaessigt bruger faerre penge på udenlandsrejser. For det andet er det en god forretning, fordi du kan leje det ud under en skattemaessig gunstig ordning,« siger Kim Valentin.

Men i virkeligheden er det kun fantasien, som saetter en graense for, hvad du kan investere i.

»Hvis du har penge stående på en konto, som du ikke har brug for inden for kort tid til eksempelvis at købe en bolig for, og som du bare har glemt at investere, er det bare med at få dem investeret i obligationer, aktier eller mursten. Jeg mener klart, at der er et afkast at hente ved at investere frem for at stå kontant,« siger Rune Wagenitz Sørensen, adm. direktør i det uvildige rådgivningsfirma Miranova Fondsmaeglerselskab.

Han opfordrer dog alle til at maerke efter, hvorfor man i det hele taget har penge stående kontant.

»Der er nogle, som ikke kan lide risiko. Så hvis frygt er årsagen til at have nogle kontanter stående, mener jeg bare, at man bør acceptere de negative renter. Men hvis de står der som følge af, at man bare ikke har fået gjort noget ved det, så er det bedre at placere pengene i eksempelvis en bred, global investeringsfond,« siger Rune Wagenitz Sørensen.

Giv pensionen et tjek

En anden måde at skrue ned for risikoen på er ved at justere på pensionsopsparingen.

»Den kan man eventuelt skrue lidt på, så der er lidt mindre risiko. På den måde omformer du risikoen, så der samlet set ikke er mere af den,« siger Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg.

Ifølge medlemsorganisationen Forbrugerrådet Taenk skal kunderne vaere varsomme, når bankerne rådgiver dem til at undgå at betale negative renter.

»Jeg tror, at der ligger en bagtanke bag bankernes rådgivning, fordi de gerne vil have forbrugerne over i investeringsprodukter, hvor de kan tage høje gebyrer. Bankernes investeringsprodukter er dyre. Det er der meget, der tyder på,« siger Morten Bruun Pedersen, cheføkonom i Forbrugerrådet Taenk.

Forbrugernes vagthund peger på, at det er vigtigt, at bankerne ikke bruger de negative renter som en undskyldning for at malke kunderne.

»Det er maerkeligt, at man

kronekursen i forhold til euro.

Hvis bankerne betaler omkostningerne ved de negative renter, får de ikke den ønskede effekt, fordi danskerne så bare lader pengene stå på en konto frem for at investere dem. Det er derfor ifølge professoren godt for samfundet, at bankerne nu begynder at lade kunderne betale de negative renter.

Han er dog overrasket over, at det går så langsomt med at sende regningen videre, men forklarer det med, at der er tale om en unik situation, som bankerne aldrig har stået i før.

»Bankerne ved derfor ikke, hvordan danskerne reagerer, når de skal betale negative renter på indlån. Haever de pengene og putter dem ind i madrassen derhjemme? Eller investerer de dem i aktier eller ejendomme? Vi ved det reelt ikke,« siger Jesper Rangvid.

Negativ rente giver fordele

Selv om det går ud over danskerne, at de skal betale negative renter på indlån, minder en anden professor om, at fordelene ved negative renter for mange overstråler ulemperne.

»Hvis man brokker sig over at skulle betale negative renter på indlån, så glemmer man, at man som realkreditlåntager nyder godt af negativ obligationsrente på flekslån med op til 10 års løbetid, og at man har ufatteligt lave renter på selv 30-årige realkreditlån,« siger Michael Møller, professor ved Copenhagen Business School.

Jyske Bank er gået forrest i forhold til at indføre negative renter for kunderne. Da banken den 1. maj saenkede graensen til 250.000 kr. for privatkunder, blev indlån for 25 mia. kr. omfattet.

For år tilbage tjente banken 1,2-1,4 mia. kr. årligt på indlån. Efter nedsaettelsen af graensen den 1. maj har den stadig en årlig nettoudgift på ca. 200 mio. kr. på kundernes indlån.

Sydbank oplyser, at indførelsen af negative renter betyder, at ca. en tredjedel af indlånene nu har negative renter, mens resten stadig er friholdt. Friholdelsen koster banken knap 200 mio. kr. om året, som den indtil nu ikke får daekket af kunderne.