Er det voldtaegt, når en 13-årig pige har sex med en voksen?

Det er forkert at kalde det samleje, når en voksen har sex med et barn, mener Enhedslisten, der nu vil have Straffelovrådet til at se på lovgivningen.

Dommen lød på seks års faengsel, da en tidligere idraetslaerer sidste år blev kendt skyldig i at have voldtaget en 13-årig pige.

Torsdag var dommen reduceret til to års faengsel. Østre Landsret vurderede modsat byretten, at det ikke kunne bevises, at de seksuelle forhold med den 32årige mand var sket under vold og tvang.

Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, vil have set lovgivningen efter i sømmene. Konkret vil retsordføreren have Straffelovrådet, der rådgiver regeringen om strafferet, til at se på, om der altid skal vaere tale om voldtaegt, når en voksen har sex med et barn.

»Vi skal passe på at lave lovgivning ud fra enkeltsager, men jeg synes ikke, det giver mening, når der står i straffeloven, at man kan have samleje med et barn. Vi skal beskytte børn mod overgreb,« siger Rosa Lund.

I dag er der ifølge loven tale om voldtaegt, hvis en voksen har sex med et barn, som er under 12 år, men hvis barnet f.eks. er 13 år, som tilfaeldet var i den konkrete sag, så er der tale om ulovligt »samleje« og altså ikke nødvendigvis voldtaegt.

»Vi har lige fået en stor betaenkning på paragraf 216 (også kendt som voldtaegtsparagraffen, red.), i forhold til at det skal vaere en samtykkebaseret lovgivning, og så synes jeg, at Straffelovsrådet også bør se på aldersgraensen for, hvornår noget er voldtaegt,« siger Rosa Lund, der mener, at ordlyden i straffeloven skal aendres, så et barn på f.eks. 13 år i juridisk forstand ikke har »samleje« med en voksen.

Hvad skal det så hedde? »Voldtaegt.« Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus, holder ferie og vil derfor endnu ikke forholde sig til, om Straffelovrådet skal involveres, men han skriver:

»Selvfølgelig kan vi drøfte, om lovgivningen fungerer hensigtsmaessigt i lyset af den hjerteskaerende sag.

Hvorvidt Straffelovrådet skal involveres, vil jeg ikke tage stilling til her midt i sommerferien.«

Var det frivilligt?

Foraeldrene til pigen har over for Ritzau understreget, at »et 13-årigt barn aldrig nogensinde vil indgå frivilligt i en sådan relation« som den i sagen.

Ifølge tiltalen tog idraetslaereren bl.a. den dengang 13-årige pige ud i skov, hvor hun fik håndjern på haenderne bag på ryggen og et halsbånd omkring halsen, hvorefter hun skulle vaere blevet voldtaget. En anden gang i løbet af 2018 skubbede laereren, ifølge tiltalen, den 13-årige pige op mod et skab i et redskabsrum på skolen og befølte hende på brysterne og i skridtet.

Det fremgår også, at laereren skulle have holdt pigens arme fast på hendes ryg, mens han med den anden hånd tog fat om hendes hals og udtalte, »du skal gøre, hvad jeg beder dig om, ellers vil det gå ud over din familie«.

I dommen fra byretten var der enighed om, at den tiltalte var skyldig i flere voldtaegter, og man valgte at tage straffelovens § 216, stk. 3 i brug, hvor straffen »kan stige til faengsel i 12 år, hvis voldtaegten har haft en saerligt farlig karakter, eller der i øvrigt foreligger saerligt skaerpende omstaendigheder«.

Landsretten mente dog ikke, der var beviser for voldtaegt og trusler. JyllandsPosten har fået indsigt i domsbogen, hvor det f.eks. fremgår, at Østre Landsret ser anderledes på den omtalte episode i skoven.

Byretten i Naestved vurderede, at det var »bevist«, at tiltalte »tvang sig (til) analt samleje med eleven ved et kraftigt halsgreb på hende, anvendelse af håndjern og halsbånd og en underforstået trussel om yderligere vold«.

Østre Landsret skriver om forholdet, at den også finder den tiltalte skyldig, men med den aendring, at den tiltalte frifindes for delen om »tvang, vold, trussel om vold eller trusler i øvrigt«.

Anklager overrasket

Anklageren, Lene Hjorth, ved Statsadvokaten i København er overrasket over resultatet:

»Saerligt fordi retten deler sig så meget, som den gør. Vi ser nogle gange, at naevningene er delt, men at dommerne også er det, er overraskende.«

Ifølge Lene Hjorth har vurderingen af pigens forklaring vaeret afgørende:

»Det er et spørgsmål om trovaerdighed. Pigen er afhørt i seks timer. Forsvareren har pillet elementer ud, som hun mener gør, at pigen er utrovaerdig. Ligesom jeg har valgt elementer, der gør, at jeg finder hende trovaerdig. Og så er der en masse vidneudsagn, der beskriver pigens adfaerd efterfølgende.«

Om sagen kan gå hele vejen til Højesteret, tvivler Lene Hjorth på:

»Det er Rigsadvokaten, der skal vurdere, hvorvidt den skal indbringes for Højesteret. Det kan den sådan set kun, hvis den har principiel karakter. Det har den ikke i forhold til skyldsspørgsmålet, for det er en helt almindelig trovaerdighedsvurdering, man har foretaget.«

»Spørgsmålet om, hvorvidt der har vaeret vold eller tvang, kan ikke. Og strafudmålingen afspejler den praksis, vi ser, når man kun dømmes for det, han er blevet dømt for,« siger hun.

Ifølge Ritzau har laereren holdt fast i, at pigen selv havde opsøgt ham, og at de havde et gensidigt seksuelt forhold. Han har desuden forklaret, at han har vaeret udsendt til Afghanistan i 2008 og fik ptsd. Det betød, at han mistede sin dømmekraft og dermed indirekte var skyld i forholdet til pigen.

Laereren blev med torsdagens dom også frakendt retten til at arbejde med børn og unge under 18 år.

Vi skal passe på at lave lovgivning ud fra enkeltsager, men jeg synes ikke, det giver mening, når det står i straffeloven, at man kan have samleje med et barn. ROSA LUND, RETSORDFØRER, ENHEDSLISTEN

En 32-årig tidligere idraetslaerer blev torsdag idømt to års faengsel i Østre Landsret i København. Bl.a. for seksuelle forhold til en 13-årige pige, blufaerdighedskraenkelse og forsøg på besiddelse af børneporno. Foto: Jens Dresling.