Et vulkanudbrud eller en krise kan aendre de globale klimaforandringer
Kloden kan de naeste fem år nå en temperaturstigning på 1,5 grader, lyder det i FN-rapport. Men uforudsete ting kan aendre meget, påpeger dansk forsker.
Den globale opvarmning fortsaetter med uformindsket styrke og kan – med 20 pct. sandsynlighed – i løbet af de naeste fem år nå en temperaturstigning på 1,5 grader i forhold til den førindustrielle tid, fastslår FN’s meteorologiske organisation, WMO, i en ny rapport.
Det har fået mange klimaeksperter til at komme med nye advarsler om udviklingen og om en øget risiko for, at klimaforandringerne kommer helt ud af kontrol.
Så galt behøver det dog ikke at gå, siger én af Danmarks førende klimaforskere, professor Jens Hesselbjerg Christensen fra Københavns Universitet. Han understreger, at rigtig meget peger i den forkerte retning, men siger samtidig, at uforudsete ting pludselig kan aendre rigtig meget.
»Det er f.eks. rigtig laenge siden, at vi har haft et alvorligt vulkanudbrud – det sidste var Pinatubo i Filippinerne i 1991. Det saenkede faktisk temperaturen på hele kloden med en halv grad i totre år. Tidligere har der vaeret et par alvorlige vulkanudbrud hvert århundrede. Og der skal ikke så meget til, før det skubber rigtig meget ud af det spor,« påpeger Jens Hesselbjerg Christensen.
Geoengineering
Når en vulkan går i udbrud, sender den enorme maengder svovlholdige gasser og CO2 op i atmosfaeren, hvilket er med til at danne en slags naturligt skjold mod varmen fra solen. Et skjold, der er med til at begraense den globale opvarmning.
Man kan også sende aerosoler op i atmosfaeren – en form for såkaldt geoengineering – hvilket er ét af de kunstige greb, verdens lande kan benytte for at forsøge at bremse opvarmningen, ligesom man kan begynde at opfange CO2 fra atmosfaeren og deponere den i undergrunden eller ude i havet, påpeger Jens Hesselbjerg Christensen, der dog samtidig siger, at han ikke er fortaler for geoengineering.
Den danske professor peger også på, at coronakrisen og nedlukningen af store dele af verden har fået udslippene af drivhusgasser til at falde markant, hvilket, set med klimabriller, traekker i den positive retning. FN’s miljøorganisation, Unep, har tidligere i en rapport slået fast, at den globale udledning af drivhusgasser hvert år frem til 2030 skal falde med 7,4 pct., hvis man skal nå målet om en maksimal temperaturstigning på 1,5 grader.
Under coronakrisen er udledningen mange steder – i en kortere eller laengere periode – faldet med mere end 7,4 pct.
»Tilsvarende vil man, hvis verdensøkonomien falder fra hinanden, se, at udledningen af drivhusgasser vil falde kraftigt,« forklarer Jens Hesselbjerg Christensen.
Han peger dog samtidig på, at situationen på mange måder er kritisk. Med den maengde CO2, der allerede er sendt ud i atmosfaeren, vil temperaturen på kloden i løbet af de naeste 80 år, selv hvis vi helt stopper med at udlede, stige med 0,5 grader og formentlig senere med yderligere 0,25 grader. Dermed vil den samlede stigning ende taet på 2 grader, uanset hvad vi gør – medmindre vi begynder at opfange CO2.
Ifølge rapporten fra WMO er temperaturen allerede steget mere end én grad. FNmeteorologerne har set på udviklingen de naeste fem år. storme i Vesteuropa.
Professor Sebastian Mernild, direktør for klimacentret Nansen Centeret i Bergen i Norge, mener, at den nye rapport er endnu et bevis på, at klimaet er på gal kurs. Og at man naeppe vil kunne leve op til klimaaftalen fra Paris.
Parisaftalen siger, at temperaturstigningen skal holdes under 2,0 grader og helst ikke må overstige 1,5.
»Det vil vaere umuligt at holde temperaturstigningen på under 1,5 grader. Vi kan måske holde den under 2,0, men det bliver meget svaert. Hvis vi kommer over de 1,5, er den mest optimistiske del af Parisaftalen vaek. Spørgsmålet er, om politikerne har vaeret for uvidende eller for ambitiøse, i forhold til hvad man kan nå,« siger Mernild.
Han peger bl.a. på, at man isaer i Arktis har set en kraftig temperaturstigning. Ifølge rapporten fra WMO har opvarmningen i Arktis vaeret mere end dobbelt så stor som i resten af verden. Den 19. juni i år nåede temperaturen i den sibirske by Verkhojansk op på 38 grader, 20 grader mere end normalt.
»Der er formentlig tale om en 100.000-årshaendelse, hvilket er meget bekymrende. Men den slags vil vi se flere af i fremtiden,« forudser Sebastian Mernild.