På klokkeslaettet for Christian X's ridt lagde de buketten i gul og blå
Fredag var det 100-årsdagen for Christian X’s berømte ridt på den hvide hest. Det blev markeret på klokkeslaettet, hvor kongen krydsede graensen.
Praecis klokken 9:20 traeder Kirsten Abild fra Genforeningsog Graensemuseet frem fra menneskemaengden og laegger en buket med blå og gule blomster – Sydslesvigs farver. Hun traeder et respektfuldt skridt tilbage og kigger ydmygt ned på buketten, der nu ligger ved foden af den to meter høje mindesten ved Høkkelbjerg i Taps lige nord for Christiansfeld.
Derefter traeder Jørn Pedersen, borgmester i Kolding Kommune, frem på samme vis og laegger en buket i Dannebrogs farver, og det samme gør Lars Mouritsen, regimentschef og oberst, og Morten Nielsen, chefsergent, fra Slesvigske Fodregiment, mens de begge tilføjer en højtidelig honnør.
Der er samlet en menneskemaengde på omkring 100 om mindestenen, der er placeret lige der, hvor graensen lå, før Sønderjylland stemte sig hjem i 1920, og hvor der 100 år tidligere var opført en aeresport.
Symbolet på Genforeningen
Den 10. juli 1920 klokken 9:20 var kong Christian X redet over graensen og gennem aeresporten på den berømte hvide hest. Gårdejeren Peter Jessen Refshauge havde holdt en tale.
»Allernaadigste Konge! I dette højtidelige historiske Øjeblik, da Deres Majestaet overskrider denne Graense, der nu i saa lang en Aarraekke har skilt Danske fra Danske, for at tage det gjenvundne Land i Besiddelse,« lød det i talen i 1920, som fortsatte:
»Thi Kjaerligheden til vort Flag, vort Folk, vort Faedreland er staerkt og levende i Sønderjylland, og intet Steds i Danmark er AErbødigheden og Hengivenheden for Danmarks Konge og hans Hus større end her i Sønderjylland. 56 Aars Fremmedherredømme har ikke formået at udslette disse følelser i vore Hjaerter.«
Herefter takkede en rørt konge for talen, løftede pigen i den hvide kjole op på sin hest og red til Christiansfeld og skabte en af de største symbolske begivenheder fra Genforeningen.
Dannebrog faldt på ny
Peter Jessen Refshauges ord kom ikke ud af ingenting. Det kan man høre, når de frivillige vaerter fra Genforeningsog Graensemuseet fortaeller om deres foraeldres historier fra dengang.
»Jeg har altid haft den sønderjyske sag helt inde i ryggen. Min far, han var lige her for 100 år siden,« fortaeller Dorthea Lyngbye, der fredag også kan fejre 25-års jubilaeum sammen med Genforeningsog Graensemuseet, hvor hun har vaeret med lige siden starten.
Hendes øjne fyldes med vand.
»Den her,« siger hun og peger ned på en broche, der er fastlåst til den grønne striktrøje, »det var hans indgangstegn til festen på Dybbøl Banke i 1920. Han var kravlet op i et trae, hvorfra han havde set det hele fra oven, fortalte han. Under festen på Dybbøl var der kommet et fly susende hen over festen. Fra flyet kastede de Dannebrog, som dalede nede fra himlen. Da sagde far: ”Der var ikke et øje
Da sagde far: ”Der var ikke et øje tørt” DORTHEA LYNGBYE, FRIVILLIG I GENFORENINGS- OG GRAENSEMUSEET
tørt,”« fortaeller hun og fjerner et par trillende tårer med en serviet.
Det er ikke kun Dorthea Lyngbyes foraeldre, der var med til fejringen af Genforeningen for 100 år siden. Det samme gaelder for mange af de andre frivillige; Bente Ibenfelts mor hadede tyskerne, fordi morens far var sendt i krig på den tyske side i Polen og Rusland. Hun fejrede Genforeningen i Haderslev. Per Wives far havde tre striber over ryggen. De stammede fra skolemesterens kaep, efter han var kommet til at tale dansk i stedet for tysk i timerne. Hans far fejrede dengang Genforeningen i Aabenraa.
I dagens anledning har museet samlet sine frivillige til markeringen af de to jubilaeer. Foruden 100-året for Genforeningen fejrede museet nemlig også sit eget 25-års jubilaeum.