Coronakrisen gør ondt på pressefriheden

De frie medier er i en lang raekke lande under pres, efter at coronavirussen har øget muligheden for at knaegte fundamentale frihedsrettigheder, advarer eksperter og interesseorganisationer. Ifølge Journalister uden Graenser er der begået brud på pressefr

I denne uge blev munden lukket på den kinesiske systemkritiker Xu Zhangrun, da 20 politibetjente førte ham vaek fra hans hus i en af Beijings forstaeder. Han er sigtet for at ligge i med prostituerede. Men iagttagere mistaenker, at den virkelige årsag var en anden.

Juraprofessoren og skribenten havde laenge vaeret en torn i øjet på Kinas magtapparat, og umiddelbart inden anholdelsen vovede han at give praesident Xi Jinpings omfattende censur og løgne skylden for pandemien.

Xu Zhangrun er ikke alene om at blive bragt til tavshed af magthaverne under coronakrisen, advarer eksperter og ngo’er.

Ifølge organisationen Journalister uden Graenser (RSF), der kaemper for pressefrihed verden over, er der sket brud på mediernes ret til uafhaengigt at daekke coronavirussen i 90 af klodens 193 FN-lande. Det gaelder blandt andet Ungarn, Tanzania, Iran og Tyrkiet.

De fleste af nationerne på listen er tredjeverdenslande, hvor pressefriheden i forvejen har det svaert, og hvor coronavirussen kun har forstaerket en allerede nedadgående trend. Samtidig konkluderer RSF dog, at der under coronakrisen ligeledes er sket en erosion af pressefriheden i flere lande med en langvarig demokratisk kultur, heriblandt Tyskland, hvor journalister er blevet overfaldet under demonstrationer, og Storbritannien, hvor regeringen uberettiget har anklaget medier for at sprede falske nyheder.

Coronakrise brug »som et påskud«

Årsagerne er forskellige, og graden af alvor varierer fra land til land. Men faelles for flere af landene på listen er, at regeringerne har brugt krisetidens diverse nødlovgivninger og arbitraere regler til at stramme grebet om den frie presse.

»Det er isaer foruroligende at se coronakrisen blive brugt som et påskud til, at brud på pressefriheden kan vokse og sprede sig over verden – inklusive i lande, der ellers anses som demokratiske,« siger RSF’s generaldirektør, Christophe Deloire.

FN er saerdeles opmaerksom på problemet. Derfor kom FN’s menneskerettigheds

»Rent psykologisk er det noget, der ligger dybt i os alle. Når vi ser en faelles fjende, står vi last og brast og kaemper for det, vi har kaert. Men samtidig bliver man mindre kritisk over for magthaverne, og interne stridigheder bliver mere tabubelagte. Så bliver det svaerere for pressen at lave kritisk journalistik om dem,« siger professoren.

En opfordring til at forsvare demokratiet

Presset på frihedsrettighederne, herunder pressefriheden, er som følge af coronakrisen blevet så stort, at en lang raekke prominente politikere og meningsdannere har underskrevet en opsigtsvaekkende erklaering, der opfordrer til handling.

Organisationen bag er det Stockholm-baserede Institute for Democracy and Electoral Assistance (Idea), som arbejder for at styrke demokratiske institutioner verden over.

Blandt de over 500 underskrivere af erklaeringen finder man både 13 nobelprismodtagere og en lang liste af politikere og tidligere praesidenter, herunder Argentinas Mauricio Macri og Polens Lech Walesa.

I erklaeringen, som har fået navnet ”En opfordring til at forsvare demokratiet”, skoser underskriverne de magthavere, der har brugt coronakrisen til at stramme grebet om pressefrihed og andre grundlaeggende frihedsrettigheder.

»Autoritaere regimer bruger, ikke overraskende, krisen til at lukke munden på kritikere og stramme deres politiske greb.

Nogle demokratiske lande bekaemper endda pandemien ved at tilrane sig nødbeføjelser, der begraenser menneskerettigheder og øger statslig overvågning uden hensyn til juridiske begraensninger eller parlamentarisk kontrol,« indledes erklaeringen og konkluderer:

»Det er ikke et tilfaelde, at pandemien startede i et land, hvor den frie strøm af information bliver knaegtet, og hvor regeringen straffede dem, der advarede om faren ved virussen.«

Foghs fond skrev under

På listen af underskrivere står også Alliance of Democracies Foundation, som blev stiftet af tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen i 2017. Fonden arbejder ligesom Idea for at udbrede demokrati globalt, og derfor var det naturligt, at erklaeringen skulle underskrives, fortaeller organisationens direktør, Jonas Parello-Plesner.

»Mange af de demokratiske tilbageslag på pressefrihed og andre parametre, som vi allerede så før coronakrisen, er kun blevet forstaerket efter virussens udbrud. Derfor var det vigtigt for os at sige, at vi selvfølgelig gerne vil forblive sunde og raske, men at det ikke må ske på bekostning af vores frihedsrettigheder,« siger han.

Jyllands-Posten har kontaktet den kinesiske ambassade i Danmark for at få en kommentar til anholdelsen af Xu Zhangrun. Ambassaden er ikke vendt tilbage på avisens henvendelser.