»Jeg har lagt rabatten på bordet, og det er et vigtigt signal«
EU-formand Charles Michel vil give Danmark rabat på det naeste budget, men fastholder, at en ny fond skal give 500 mia. euro i direkte støtte til corona-ramte lande. Det er et kompromis, siger han i dette interview.
Det er ment som en joke, men det lyder umiddelbart, som om EU-formand Charles Michel seriøst overvejer det.
Omkring midtvejs i interviewet med en gruppe internationale aviser får han spørgsmålet, om han ikke skal true EU’s regeringschefer med, at de først får lov at forlade Bruxelles igen efter naeste uges topmøde, når de er blevet enige om et nyt syvårs budget. Spørgsmålet er blevet forhandlet på adskillige topmøder allerede.
»Jeg kender jo den belgiske premierminister rigtig godt. Jeg vil ikke udelukke, at vi er nødt til at bede hende om at lukke de belgiske lufthavne, indtil vi har en aftale,« smiler Michel, der selv er belgier.
Det er selvfølgelig for sjov. Man kan sikkert ikke spaerre Mette Frederiksen og 26 andre regeringschefer inde mod deres vilje. Men behovet synes at vaere der.
Udover EU-budgettet skal de enes om en fond, der skal genoprette EU’s økonomi efter coronapandemien. Det er den største forhandling nogensinde i EU’s historie. Milliarder står til at skifte haender. Uenighederne er store. Og det hele haster.
»Prognoserne viser et stort chok i 2020. Vi står foran store nedture, fallitter og ledighed de kommende uger. Derfor er det så vigtigt ikke at vente, men at traeffe beslutninger nu og sende et staerkt signal,« siger Charles Michel.
Rabatten
Nogle timer forinden har han praesenteret sit kompromisforslag til de afgørende forhandlinger.
For Danmarks vedkommende er det allervigtigste at begraense stigningen i EUbidrag. Dels med en dansk rabat, dels ved at få størrelsen på det samlede budget ned »så taet på 1.050 mia. euro som muligt«, som Mette Frederiksen har aftalt med et flertal i Folketinget.
Hvad angår fonden, så blev den oprindelig foreslået til 750 mia. euro, hvoraf 500 mia. skal gives i EU-tilskud uden tilbagebetaling og 250 mia. som lån. Danmark ønsker, at mere bliver lån.
Da Michels dokumenter udkommer fredag, har han i forhold til det samlede budget barberet lidt af sit forrige udspil fra februar. Dengang foreslog han 1.094 mia. euro. Fredag siger han 1.074 mia. euro. Det svarer til en nedgang på under 2 pct. Det vil betyde en stigning i Danmarks årlige bidrag, men omfanget er endnu ukendt.
Fondens sammensaetning har han intet gjort ved.
Men Danmark står til fortsat at få omkring 1,5 mia. kr. om året i rabat. Det kan ses i forhold til det samlede bidrag på omkring 20 mia. kr. om året.
»Jeg har lagt rabatten på bordet, og det er et vigtigt signal. For mange andre lande er det meget svaert at acceptere rabatterne, fordi de er totalt imod princippet. Som du ved, så mener de, at der på grund af brexit ikke laengere er basis for at fortsaette rabatterne,« siger Michel, med henvisning til at det var Storbritannien, der fik den første rabat, og en håndfuld andre lande siden fulgte.
»På den anden side holder jeg fast i en fond på 750 mia. euro og balancen mellem støtte og lån. På den måde prøver jeg at sende et signal om, at jeg har hørt på mange medlemslandes ønsker om, at det er vigtigt at vaere ambitiøs,« siger Michel.
Det har ikke vaeret muligt at få en kommentar fra den danske regering, der det seneste år har arbejdet målrettet på at få rabat, og som undervejs er blevet hårdt kritiseret for at fokusere for ensidigt på netop rabatten.
I Venstre, der ikke støtter regeringens forhandlingsmandat, modtages Michels budskab nu med beklagelse.
»Vores bekymring har vaeret, at det her meget ensidige fokus på rabatten kunne føre til, at andre ville sige, at ”fint, Danmark og andre lande får rabatten, og så har vi lukket munden på dem”. Og så er der ikke mere at komme efter. Det gør jo så, at vores indflydelse på, hvor stort budgettet bliver, og hvad det bliver brugt på, risikerer at blive mindre, fordi der er blevet lagt så meget politisk kapital i dette rabatspørgsmål,« siger EU-ordfører Jan E. Jørgensen.
Betingelserne
Et andet stort slagsmål i forhandlingerne handler om, hvilke betingelser modtagerlandene skal leve op til for at få del i støttekronerne. Og hvilke økonomiske reformer de eventuelt skal gennemføre. Hertil knytter sig spørgsmålet om, hvor meget indflydelse de andre EU-lande skal have på deres økonomiske politik. Isaer Holland kraever både reformer og indflydelse for at sende støttekroner mod Sydeuropa.
Michels kompromisforslag er en model, hvor et kvalificeret flertal blandt alle lande skal blåstemple, hvorvidt hvert enkelt land lever op til deres egne nationale planer for, hvordan genopretningspengene bruges.
»Jeg tror, det her vil give meget intense diskussioner de kommende dage,« konstaterer Charles Michel.
Regnemaskiner i brug
Diskussioner har der også vaeret om, hvilke kriterier størstedelen af pengene fra fonden skal fordeles efter. Mange lande, heriblandt Danmark, har kritiseret, at der blev lagt for stor vaegt på data, fra før pandemien ramte. På den måde får lande, der ikke er hårdt ramt, isaer i Østeuropa, også stor glaede af fonden.
Michels kompromis er, at 70 pct. af pengene fordeles efter data fra før krisen. De sidste 30 pct. afventer og fordeles senere på udviklingen i 2020 og 2021.
»Jeg anser 70-30 som meget pragmatisk,« siger Michel, vel vidende at der i samtlige hovedstaeder fra nu og den naeste uge vil blive regnet på, hvad det vil betyde for hvert enkelt land.
Jeg tror, det her vil give meget intense diskussioner de kommende dage. CHARLES MICHEL, EU-FORMAND