De slidte og traette skal ikke »traekkes« vaek fra arbejdsmarkedet, Jakob Ellemann-Jensen

Det er »en vanvittigt dårlig idé« at ville »traekke raske mennesker ud af arbejdsmarkedet«. Så kort og koldt affaerdigede Jakob EllemannJensen forleden i JP forslaget om tidlig pension til nedslidte danskere.

Venstres formand bekymrer sig om nationens økonomi, siger han. Det er al aere vaerd. Men når det drejer sig om hverdagen for de slidte seniorer, der ønsker økonomiske muligheder for at traekke sig lidt tidligere, er bekymringen fravaerende. Han haevder, at retten til en tidlig pension for de nedslidte danskere, som har vaeret laengst i job, vil traekke folk ud af arbejdsmarkedet.

Dette billede svarer ganske enkelt ikke til min erfaring ude fra virkeligheden. Medarbejderne i aeldreplejen, daginstitutionerne og på sygehusene er ikke »raske mennesker«, der ligefrem skal »traekkes ud af arbejdsmarkedet«.

Raske? Jo, men også slidte og traette. Det er f.eks. social- og sundhedsassistenten, der efter et langt og ofte slidsomt arbejdsliv finder det både hårdt og belastende at klare en travl hverdag i aeldreplejen eller på sygehuset. Hun skal ikke »traekkes« fra arbejdsmarkedet, men ønsker selv at kunne traekke sig tilbage, så hun måske kan nyde nogle gode år efter arbejdslivet.

Desvaerre har Jakob Ellemann-Jensen og et flertal i Folketinget gjort det økonomisk umuligt for hende. Når hun ikke kan få folkepension på grund af en stadigt stigende folkepensionsalder, vil den eneste mulighed for tidlig tilbagetraekning ofte vaere at skulle leve alene af en arbejdsmarkedspension i nogle år, indtil der kan søges folkepension. For et typisk FOA-medlem svarer det til at skulle leve på SU-niveau i nogle år. Vel at maerke uden supplerende studiejob eller SU-lån. Vaerdig tilbagetraekning for de slidte? Nej: Velkommen til pensionsproletariatet i nogle år.

Hvor ofte har vi ikke hørt Jakob Ellemann-Jensen og andre politikere sige, at siden vi lever laengere, skal vi også arbejde laengere. Undertiden med den lille modifikation, at hvis du er så syg eller ”nedslidt”, at du ikke kan arbejde, så skal du (selvfølgelig) heller ikke. Så fortjener du en seniorpension. Det sidste er jeg helt enig i. Det var godt, at et stort flertal i Folketinget sidste år indførte seniorpensionen som et tilbud til mennesker, som er syge og nedslidte med ringe arbejdsevne og få år tilbage på arbejdsmarkedet.

Medarbejderne i aeldreplejen, daginstitutionerne og på sygehusene er ikke »raske mennesker«, der ligefrem skal »traekkes ud af arbejdsmarkedet«.

Til gengaeld er jeg uenig i at karakterisere alle andre som ”raske”, der absolut skal arbejde laengere og laengere. Det bør vaere et frit valg, ikke mindst for de slidte med et belastende arbejde, som de har stadigt svaerere ved at klare.

Blandt dem er der mange kortuddannede og lavtlønnede, som trods et langt arbejdsliv mangler den økonomiske frihed til at kunne traekke sig vaerdigt tilbage fra arbejdslivet. Hvad med at bekymre dig lidt mere om dem og deres økonomi som pensionister, Jakob Ellemann-Jensen?

aldrig vaere underlaegningsmusikken til danskernes liv, for i kirkeklokkernes kalden hører vi efterklangen af 1.000 års kristendom, der er vandmaerket på vores land, kultur og sekulariserede samfund.

Jeg mangler et kulturelt selvopgør, og jeg begriber ikke, hvor det bliver af.

Med klang og efterklang slår klokkerne dagens tid, årstidens tid, sorgens tid og højtidens tid – og der er bud i slaget til hver enkelt af os, for hvad enten vi er troende eller ej, er vi med evangeliets ord om tilgivelse sat fri til at leve vores liv uden hver dag at skulle arbejde på vores frelse og overholde religiøse regler, uden at dele verden, mad og mennesker op i rent og urent. Vi er altså på en gang bundet og frisat af den ånd, der ligger i kristendommen.

Nuvel. Men det bekymrer mig, at der skal minareter til for at kalde borgerligheden sammen. Det bekymrer