Indenrigsluftfarten er en klimasynder

Med forslaget om at opkøbe flysaeder i indenrigsfly og dermed understøtte en klimaskadelig transportform demonstrerer regering og forligspartier, at klimamålsaetningerne ikke skal tages alvorligt. Der er ellers nok at tage fat på: i alt 20 mio. tons CO2 skal politikerne sløjfe for at nå målet om 70 pct. drivhusgasreduktion i 2030. Og her peger pilen utvetydigt og indiskutabelt mod CO2-tunge sektorer som landbruget og transporten. Men med statsstøtte til indenrigsruterne gør man jo denne massive udfordring endnu svaerere.

Hvornår kommer det øjeblik, hvor man må sige ”Lad falde, hvad ej kan stå”? Luftfarten er ikke baeredygtig, og med 2030 og 2050 som pejlemaerker er det svaert at se, hvordan den kan blive baeredygtig. Er det virkelig så samfundsmaessigt vigtigt, at indenrigsluftfarten overlever, at man naermest må tvinge passagererne op i flyene?

Denne totalt uigennemtaenkte håndsraekning til flybranchen viser samtidig, at regeringen er ude af takt med progressive udviklinger og tiltag i andre europaeiske lande. I Schweiz eksempelvis. Her har Nationalrådet vedtaget at indføre en flybilletafgift. Og Nationalrådet går også ind for at fremme graenseoverskridende togrejser, herunder nattog, daekket af indtaegterne fra afgiften på flybilletter.

Med sit håbløse knaefald for lobbyisterne og sin bevidstløse videreførelse af nødvendighedens politik vender regeringen desuden ryggen til den klimapolitisk vakte ungdom. Men Dan Jørgensen og Benny Engelbrecht kerer sig øjensynlig ikke om børn og unges fremtid på kloden.