Saet racismens ord og statuer på museum

Vi skal erkende og laere af fortiden for at undgå gentagelse af dens svigt. Vi er børn af de befolkninger, som var og er dominerende. Statuer og ord kan i dag vurderes i forhold til deres brud på nutidens generelle menneskerettigheder. Dansk racismehistorie er lang. Guldkysten, slavehandel, grønlaendere, tatere, spaghettier, gaestearbejdere, muslimer, perkere, muhamedanere og mørkhudede udviser alle racisme. International opmaerksomhed accelererer, og vi kan blive globalt fordømt som under Muhammedkrisen, hvis et racistisk motiv ikke reelt prøves for drabet på Bornholm.

De ”røde” indianere kaldte de invaderende europaeere for blegansigter. Begge dele var også racistisk ment. Det er ordet neger og endda sort eller hvid også. Man kalder ikke nogen noget, som de ikke er, eller som de bliver stødt over. Hvid er også selvbestaltet racistisk for ingen er hvide ”som sne” eller har uskyldens hvide farve.

Ingen er heller neger og pr. definition sort som kul. Enhver har sin egen farve i et spektrum fra lys til mindre eller mere mørklødet. Vores faelles forfader var midt imellem som buskmaend i dag. Hvis du fastholder at tilhøre det herskende hvide mindretals race og bruger de undertryktes betegnelse sort eller neger for en dermed mindrevaerdig race, vil det forhindre ethvert samarbejde om baeredygtighed med det af os frembragte flertal af verdens befolkning.

Statuer for racistisk belastede kan gå på museum, og brug af racismens ord må ophøre, men vores ansvar for dem må ikke glemmes og må forblive en fast del af nutidens undervisning og debat. Medmenneskelighed og almindelig god respektfuld udtryksfrihed er nødvendige for vores overlevelse.