Besaettelse er besaettelse
Verden er i disse dage vidne til kulminationen af 53 års besaettelse, der fører den palaestinensiske befolkning laengere vaek fra en baeredygtig tostatsløsning – den eneste gangbare løsning.
Siden 1967 har palaestinensere på Vestbredden, i Gaza og Østjerusalem levet under israelsk besaettelse. For mange betyder besaettelsen ikke noget i historisk perspektiv, men her i Danmark er det anderledes. Danskerne levede under besaettelse og tyranni i fem mørke år under Anden Verdenskrig, og dermed ved de, hvad det vil sige at leve uden frihed og selvbestemmelse. Blot tanken om, hvis den tyske besaettelse af Danmark havde varet et halvt århundrede med kontinuerlig tyveri af dansk jord, mens danskerne blev kategoriseret som andenrangsborgere i deres eget land. Det er skraemmende og utaenkeligt.
Men det er der, vi er nået til i Palaestina, og i disse dage er vi vidner til kulminationen på 53 års besaettelse, der sigter mod at undergrave palaestinensernes ret til selvbestemmelse og vil føre os laengere vaek fra en baeredygtig tostatsløsning – den eneste gangbare løsning.
Annekteringen af 32 pct. af Vestbredden, hvor der bor 65.000 palaestinensere og 11.000 bosaettere, er helt og aldeles ulovlig og vil i sidste ende vaere dødsstødet til tostatsløsningen, mens besaettelsen formaliseres – det vil sige at gøre de facto til de jure og manifestere et apartheidregime. Derfor befinder vi os ved en skillevej mellem magt og ret, racisme og lighed, undertrykkelse og frigørelse.
Det kan på ingen måde retfaerdiggøres, hvilket udstiller det israelske argument om, at legitimitet findes gennem den utvetydige støtte fra USA og landets position som hegemoni i det internationale samfund. Nogle er af den opfattelse, at hvad USA tilbyder som maegler i Israel/Palaestina-konflikten, er rimeligt; at the deal of the century giver palaestinenserne et alternativ til besaettelse og undertrykkelse med udsigt til egen stat.
Det er ikke tilfaeldet. I stedet omfatter planen permanent israelsk militaer kontrol over palaestinenserne og en plan for et fragmenteret Palaestina som De Pelagiske Øer uden sammenhaengende territorium og uden reel politisk suveraenitet. Planen forvraenger fortaellingen om konflikten og palaestinensernes historiske ret over deres land og hellige steder, isaer Al-Aqsa-moskeen.
Hvis planen implementeres, vil det i sidste instans resultere i et nyt Bantustan og et apartheidregime med sammenbruddet af det palaestinensiske selvstyre som konsekvens. Hvis annekteringen ikke stoppes, vil det palaestinensiske folks reaktion desuden vaere vanskelig at kontrollere – dette uanset om det palaestinensiske lederskab forpligter sig til en ikke voldelig dagsorden.
Jordan har allerede advaret om, at den eksisterende fredsaftale mellem Israel og Jordan kunne bringes i fare, og flere europaeiske lande har talt om økonomiske sanktioner. Dertil understreger den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, at Tyskland i sit valg mellem folkeretten og dets saerligt gode forhold til Israel naturligvis vaelger opretholdelsen af international lov og dets principper. Hvis Israel vaelger at gå videre med annekteringen, forventes regionale spaendinger derfor at eskalere.
Det vil slå en kile ned i det internationale samfund, og usikkerhed og ustabilitet vil herske i regionen i årevis.
Palaestinenserne naegter at vaere gaester i eget hus og for Israel.
Kun konkrete internationale handelsmaessige og økonomiske sanktioner vil forhindre og rette op på ulovlighederne, sikre gensidighed og respekt for suveraenitet og sikre opretholdelsen af international lov og orden. EU og Danmark bør derfor lave en boykot af bosaettelsesprodukterne, anerkende den palaestinensiske stat samt sikre håndhaevelsen af den humanitaere og internationale lov.
Den palaestinensiske/israelske konflikt er kernen i problemet i Mellemøsten, ikke det flygtige Arabiske Forår. Den laengstvarende besaettelse i verdenshistorien må snart afsluttes, og det internationale samfund må tage sit ansvar på skuldrene og søge en retfaerdig løsning på paradokset om fred i Mellemøsten.
EU og Danmark bør lave en boykot af bosaettelsesprodukterne, anerkende den palaestinensiske stat samt sikre håndhaevelsen af den humanitaere og internationale lov.