Drømmen gik i opfyldelse, da Wozniacki løftede pokalen
Verdensstjernen, grand slam-vinderen og den tidligere verdensetter Caroline Wozniacki, der i januar indstillede karrieren, fik sine tennisdrømme opfyldt.
Caroline Wozniacki har stadig én stor tenniskamp til gode, selv om hun officielt stoppede karrieren i januar i år efter Australian Open.
Den tidligere danske verdensetter skulle have spillet afskedskamp imod amerikanske Serena Williams i København den 18. maj. Men den kamp er udsat på ubestemt tid på grund af corona-pandemien. Men den er ikke aflyst.
Det er dog tvivlsomt, hvilken tennisform danskeren vil ankomme i til det opgør, fordi hun har ikke slidt sine tennissko op efter karrierestoppet.
Siden hun stoppede med tennis, har hun rejst verden rundt, fejret Liverpools første mesterskab i hendes levetid og deltaget i optagelserne til et kommende realityprogram om bjergbestigning sammen med sin familie og aegtemanden, den tidligere NBA-spiller David Lee.
Det er uvist, hvad Caroline Wozniacki skal lave på den lange bane.
Hun har ikke lagt skjul på, at hun gerne vil stifte familie, ligesom hun også har eksperimenteret med rollen som tv-ekspert.
Basen bliver formentlig i USA, hvor parret har flere lejligheder.
Maet af tennis
Men hvorfor fortsatte hun egentlig ikke nogle år mere på tennisbanen?
Caroline Wozniacki levede på sin gode fysisk, tålmodighed, dedikation og enorme fighterhjerte.
Selv om hun først nu runder de 30 år, var kroppen maerket efter de mange år i toptennis, og desuden havde en gigtsygdom gjort det mere besvaerligt og uforudsigeligt at praestere på ypperste niveau hver gang.
Det var derfor, at hun stoppede. Og hun ville stoppe på toppen, mens hun stadig kunne spille med om titler. Hun ville ikke ende som det tynde øl.
Caroline Wozniacki var maet af tennis efter en karriere og et helt liv, der primaert har drejet sig om netop tennis, siden hun begyndte som barn i Køge Tennisklub. Med far Piotr Wozniacki som traener blev der knoklet løs, time efter time, dag efter dag. Kun søndag var fridag.
»Jeg taenker tit tilbage på, da jeg var 10-11 år, og min far og jeg kørte ud til Køge Tennisklub klokken 21.30 om aftenen, fordi alle banerne var optaget indtil da. Jeg havde traenet kl. 6 om morgenen derude, og så tog vi derud igen sent på aftenen for at traene noget mere,« sagde Caroline Wozniacki til Jyllands-Posten i 2015.
Lidt Rocky-style
Som 11-årig, i 2001, blev Caroline Wozniacki seniorklubmester i Køge Tennisklub, og få måneder senere skiftede hun til Farum for at få bedre traeningsmuligheder.
Familien flyttede med til Farum. Det var et familieprojekt.
»I dag er det sgu meget fedt at have med, at det var lidt Rocky-style, det var råt og barskt. Jeg gjorde det ikke, fordi nogen kiggede, og jeg kunne vaere stoppet lige der, fordi det var for surt, men i stedet satte jeg noget på spil,« sagde Caroline Wozniacki.
Derfra tog det fart, og sammen med sin far eller hele familien rejste hun ud til turneringer i udlandet. Det store gennembrud kom, da hun vandt junior-titlen ved Wimbledon i 2006.
Sejren kickstartede Wozniackis karriere, og hun kastede sig straks derefter over seniortennis, og det gik staerkt imod toppen. Den første WTA-seniorsejr kom i 2008 ved Nordic Light Open i Stockholm, som hun gik igennem uden at tabe et eneste saet.
I 2009 spillede hun sig i sin første grand slam-finale ved US Open, og samme år brød hun ind i top-fem i verden. 896 kampe på WTAtouren blev det i alt. Laeg dertil hele juniorkarrieren, landskampe og opgør ved de tre olympiske lege, hun har deltaget i, og at hun var fanebaerer ved OL i Rio i 2016.
Har opnået alt
Karrierens højdepunkt var grand slam-sejren i Australian Open i 2018, som kom i hus, selv om mange havde afskrevet hende til at vinde en af de fire største turneringer, fordi hun ofte var snublet på den allerstørste scene imod mindre dygtige spillere. I Australien i januar 2018 fik hun sat det hele sammen. Med den titel i hus var det også lettere at stoppe. Der manglede ikke laengere noget i samlingen, ligesom hun økonomisk har sikret sig selv og kommende generationer.
»Med 30 WTA-titler i single, en førsteplads på verdensranglisten i 71 uger, en sejr i saesonfinalen, tre olympiske lege, hvor jeg blandt andet har båret mit faedreland Danmarks flag, og en grand slam-sejr i Australian Open har jeg opnået alt, jeg kunne drømme om på banen,« skrev Caroline Wozniacki, da hun offentliggjorde sit karrierestop.
Vendte tilbage til sin far
Undervejs nåede hun at arbejde sammen med mange forskellige traenere, men det varede ofte kun i få måneder, og hun vendte altid tilbage til makkerskabet med sin far, Piotr Wozniacki.
Han var også på sidelinjen, da hun spillede sin sidste turneringskamp
»Der er mange gode minder. Bare hele rejsen med familien, hvor vi gjorde det sammen. Det har vaeret fantastisk og en fed tur,« sagde Caroline Wozniacki på banen i Australien, kort efter at den sidste bold var slået.
Caroline Wozniacki, tidl. tennisspiller, USA