Bølger af politisk korrekthed ruller i øst og vest

Det kan blive dyrt at fejlvurdere Asiens forbrugere, i forhold til hvad der er politisk korrekt i Vesten.

Efter naesten 80 år er det højst sandsynligt slut med at kalde Washingtons førende football-mandskab for ”Rødhuder”.

The Washington Redskins, der blev stiftet som sådan i 1933, er nu under så hårdt pres fra det politisk korrekte USA, at der naeppe er nogen vej tilbage. Et nyt navn diskuteres i disse uger forud for den traditionelle saesonstart i september.

I en orkestreret kampagne kraever aktionaerer i tunge hovedsponsorer som Fedex, Nike og Pepsico, at sponsoraterne traekkes, hvis ikke klubben skifter navn.

Navnet Redskins er dømt racistisk. Nu vaelger heller ikke amerikanske klubber navn for at fornaerme nogen. Tvaertimod. Navnet var da også oprindeligt en hyldest til en kontroversiel traener med indiansk baggrund.

Men som kommentatoren Eric Macramalla konstaterer i erhvervsmagasinet Forbes, skifter tiderne, og ord skifter betydning.

»Det økonomiske pres er ganske enkelt for voldsomt til at holde fast i navnet,« som han skriver.

Washington Redskins er en kommerciel forretning i den professionelle amerikanske National Football League. Klubben er ekstremt synlig og derfor følsom over for den svaert definerbare offentlige mening.

Men den står langtfra alene. I forsøget på at taekkes tidsånden ser mange selskaber ingen anden udvej end at bøje sig for presset, der i mange tilfaelde – som i tilfaeldet Washington Redskins – har karakter af regulaer afpresning.

I den politiske korrektheds hellige navn er masser af amerikanske multinationale selskaber inde i tilsvarende processer. En del europaeiske følger godt med. Andre holder deres heste, indtil det står klart, om det er døgnfluer eller dybe, vedvarende trends.

De ruller forholdsvis eksklusivt igennem den vestlige industrialiserede verden lige nu og har ingen stor fremtid for sig i Asien. At overføre den i saerklasse amerikanske og i mindre omfang nordeuropaeiske diskussion om etnicitet og hudfarve til Asien er dømt til at mislykkes.

Asien har sine egne problemstillinger om race og etnicitet.

Århundreders blanding af folkeslag, racer, sprog og religioner har skabt interne balancer og strukturer. De krydser ofte landegraenser og optraeder i nationale og regionale sammenhaenge, der som regel går hen over hovedet på selv velintegrerede udlaendinge.

Alligevel er en del vestlige selskaber allerede i faerd med at grave deres egen grav i Asien på grund af manglende føling med de 3,5 milliarder asiater, der har andre socialpolitiske udfordringer og andre måder at tackle dem på.

Et typisk eksempel er det multinationale britisk-hollandske konglomerat Unilever, verdens største saebeproducent (med eksMaersk-chef Nils Smedegaard Andersen i ledelsen), der har fremlagt en laengere strategisk redegørelse for, hvorfor man fjerner ordene ”fair”, ”White” og ”Light” fra selskabets kosmetikprodukt Fair & Lovely. Det skal nu brandes som ”mere inkluderende” og får også et nyt navn uden det farlige ord ”fair”.

Produktet er blevet solgt som ”hvidner”, selv om Unilever nu siger, at det aldrig har vaeret meningen. I den asiatiske kosmetikindustri er ”hvidner” et kaempeprodukt. Langt større end ”bruner” er i danske kosmetikafdelinger.

Enhver velassorteret forretning med produkter til kvinder har hele afdelinger med cremer, pulvere og vaesker, der gør huden hvidere. Asiatiske kvinder vil have lys hud af samme grund, som danske kvinder tilbringer timer i solariet for at blive solbraendte.

Signalvaerdien er ikke, som Unilever forudsaetter, at asiaterne gerne vil ligne blege vesteuropaeere, og at produktet skaber en racistisk ubalance.

Signalvaerdien er, at de ikke behøver knokle udendørs i rismarker eller plantager i bagende solskin.

Lige nu drives den politisk korrekte bevaegelse af racer og farver. Forrige år var det seksuel orientering, der lagde direktionskontorerne under pres.

Dengang sprang Gillette på vognen og aendrede sin reklamestrategi til en seksualpolitisk korrekt udtryksform. Efter 30 år var Gillette ikke laengere ”the best a man can get”.

Det blev ubønhørligt straffet ved kasseapparaterne. I juli 2019 måtte vaerdien af Gillette nedskrives med 54 mia. kr., inden moderselskabet, forbrugermastodonten Procter & Gamble, skrottede det projekt.

Det er en illusion at tro, at man kan oversaette den amerikanske sort-hvide diskussion eller den vestlig kønspolitisk til et asiatisk forbrugerunivers.

Det er en illusion at tro, at man kan oversaette den amerikanske sort-hvide diskussion eller den vestlige kønspolitiske til et asiatisk forbrugerunivers.

At begå den fejl kan blive rigtig dyrt.

Malerkoncernen Flügger indstiller sin nuvaerende naestformand,

til stillingen som bestyrelsesformand forud for koncernens generalforsamling den 13. august. Det oplyser Flügger i en meddelelse.