Bogbranchen tackler sin eksistentielle krise med gåpåmod
Boghandlerne knokler for at gøre sig relevante i en tid, hvor smartphones, lydbøger og streaming kaemper om forbrugernes opmaerksomhed.
Da boghandlerkaeden Arnold Busck begaerede sig konkurs i maj, var Haderslevs borgere ikke parate til at give slip på byens eneste boghandel.
En by som Haderslev kan ganske enkelt ikke leve uden boghandel, mente biskop Marianne Christiansen, der ifølge Jydske Vestkysten var parat til at skride til kamp for at undgå at miste det litteraere samlingspunkt.
Folkeaktier kom på tale, inden konkurrenten Bog & Idé sprang til og købte byens boghandel ud af konkursboet.
»Man må ikke undervurdere, hvor vigtig en boghandel er for et bysamfund og for byens selvforståelse,« siger Marianne Lyngby Pedersen, direktør for driftsselskabet bag bl.a. Bog & Idé-kaeden og Boghandler-kaeden, Index Retail.
Men selv om bogbutikkerne ofte spiller en central rolle for byer og faellesskaber, drejer mange nøglen om rundtom i landet. Den fysiske bog er presset fra alle leder og kanter, og salget af bøger i bogbutikkerne falder med et par procent hvert år. Der er knivskarp konkurrence om forbrugernes opmaerksomhed, hvor scrolling, streaming og spilkonsoller stjaeler mange af de ledige timer, alt imens e-bøger, lydbøger og online handelsplatforme som Amazon også aeder sig ind på markedet.
Tornerose er vågnet
For at undgå, at bogbutikkernes eksistensgrundlag lige så langsomt smuldrer vaek under dem, er de i fuld gang med at gentaenke deres rolle over for forbrugerne. Det fungerer ikke bare at vaere en søvndrukken fysisk pendant til onlineboghandlen.
»Tornerose er vågnet. Man skal vaere på stikkerne, hvis man skal begå sig i den komplekse verden, som vi er en del af,« siger Marianne Lyngby Pedersen.
Og som i Haderslev er nøgleordet faellesskab.
Ikke mindst hvis man spørger tidligere Gyldendalredaktør Anna Johansen.
Hun har sammen med kollegaerne Claes Benthien og Hans Ole Madsen vovet sig ud i det risikofyldte eventyr at åbne en bogbutik i Fiolstraede i hjertet af København.
»Litteraturen er ikke bare noget, man laeser i en bog. Litteraturen er også et sted, man gerne vil mødes om. Folk leder efter interessefaellesskaber og oplevelser. Der kan vi se, at der er en stigende tendens til og behov for at mødes omkring litteraturen og dele ens laeseoplevelse med forfatteren og med andre,« siger hun.
Boghandel og café
Brøg, som butikken hedder efter Suzanne Brøgger, er en litteraturbar med kombineret boghandel og café. Derudover gør ejerne meget ud af at lave arrangementer med forfatteroplaesninger, poesibanko og litteraturdebatter.
»Vi er også godt klar over, at det at åbne en boghandel lige nu er historien om humlebien, der ikke kan flyve. Det er svaert. Men vi kan bare se, at når vi forener mad, vin og litteraturoplevelser, så virker det,« siger Anna Johansen.
De fleste arrangementer bliver hurtigt udsolgt, og med plads til kun 35 mennesker i de fredede lokaler fra 1819 satser ejerne på at gøre oplevelsen intim og saerlig. For at få succes i en branche som bogbranchen er det ifølge hende i hvert fald vigtigt, at man gør noget mere end bare at vaere en butik, der saelger bøger.
»Man bliver simpelthen nødt til at tilbyde oplevelser og gøre boghandlen til et sted, hvor folk har lyst til at komme. Boghandlerne kan ikke konkurrere på pris. Det, boghandlerne skal, er at vaere staerke til at anbefale, udvaelge og skabe et faellesskab omkring litteraturen. Det er alt det, netboghandlen ikke kan,« siger Anna Johansen.
Netboghandlen er belejlig, og den er ofte billigere – begge ting noget, den moderne forbruger saetter pris på. Det samme gaelder for bogsalget i supermarkederne, hvis spotpriser har tvunget boghandler til også at dumpe deres bogpriser for at kunne følge med.
»Det er svaert at forklare kunden, hvorfor den samme bog koster 100 kr. mere i en boghandel end i supermarkedet. Men den margin, jeg skal have, kontra den margin, supermarkedet skal have, er helt forskellig,« siger Marianne Lyngby Pedersen.
Ud af kampen
Bog & Idé-kaeden har forsøgt at følge med markedet og dreje på hundredvis af optimeringshåndtag for at holde hånden under indtjeningen. Den kamp har Brøg meldt sig ud af.
»Folk forstår ikke, at der er forskel på forhandlerrabatten, når en supermarkedskaede køber mange paller ind af en bestemt bog – og når en lille boghandel køber to eksemplarer af samme bog,« siger Claes Benthien.
Stadig flere boghandler etablerer eksempelvis kaffebarer som en del butikken, så folk kan saette sig og fordybe sig i en avis, bladre i bøgerne eller begive sig i snak. Det gaelder bl.a. Politikens Boghal og Arnold Busck i København, og i Aarhus byder Løves Bog- og Vincafe på vådt og tørt. Der gøres også meget ud af at tiltraekke kunder gennem arrangementer.
Og det er sådan noget, der skal til, mener direktør for Boghandlerforeningen Bo Dybkjaer.
»Boghandlerne skal taenke sig selv og bogen ind i en større fortaelling om naervaer, fordybelse, personlighed og tilknytning,« siger han.
Hos Bog & Idé bliver der brugt kraefter på at inspirere kunderne gennem oplaesninger, faglaert personale og nyhedsmails.
Marianne Lyngby Pedersen mener, at man ikke nødvendigvis behøver en kaffekop i hånden for at bruge en boghandel som samlingspunkt.
»Det ligger ikke i vores planer lige nu. Vi har lige i underkanten af kvadratmetre. Jeg ville rigtig gerne teste det, men jeg kan ikke finde en ejer, der vil give de nødvendige kvadratmeter i deres butik,« siger hun.
Vandskader og grøn vaeg
Over for Brøg, på den modsatte side af Fiolstraede, ligger Vangsgaards Antikvariat. Da stifteren, Søren Vangsgaard, havde en filial på Strøget i Aarhus, serverede antikvariatet ligeledes kaffe og croissanter til kunderne. Men i 2015 måtte selskabet erklaere sig konkurs.
»Metroselskabet slog en grøn vaeg op en meter foran vores vindue på Rådhuspladsen (i København, red.). Fra den ene dag til den anden faldt vores omsaetning med 80 pct. Oven i det havde vi to store vandskader,« siger antikvarboghandleren.
Søren Vangsgaard havde ikke kapital nok til at komme igennem det, så han erklaerede sig selv konkurs.
»Jeg haeftede selv personligt for det hele, og det har ikke vaeret dødsjovt.«
Erhvervsmanden Tonny Vangsgaard endte med at komme sin bror til undsaetning, og antikvariatet kører nu videre i et nyt selskab med ham som hovedinvestor og Søren Vangsgaard som daglig leder.
Trods det vigende bogsalg på generelt plan i Danmark er han optimistisk på den fysiske bogs vegne. Isaer for den yngre generation, som han oplever tager de gulnede vaerker til sig. Selskabet har da også siden 2015 haft plusser på bundlinjen.
»Det ser meget bedre ud, end det gjorde for 10 år siden. Halvdelen af vores kunder er under 30 år, og mange er under 25 år,« siger Søren Vangsgaard.
Han håber på en generation af danskere, som i klikog swipeverdenens jag har brug for fordybelse og tager sig den luksus at hive otte timer ud af kalenderen til at laese en bog. Derudover er de taktile bøger også en identitetsmarkør for mange og bliver brugt til at positionere sig selv med over for omgangskredsen.
»Din reol derhjemme siger noget om, hvem du er, og er en del af din identitet.«
Det drager Brøg-stifterne ligeledes fordel af. Spørgsmålet er bare, om det primaert er et storbysfaenomen. Der skal en vis kritisk masse af litteraturinteresserede til at skabe et forretningsgrundlag.
Hos Bog & Idé, der har butikker i hele landet, maerker man, at befolkningen siver fra landdistrikterne mod storbyerne.
»Den urbaniseringsbølge, der har vaeret i gang i det danske samfund i rigtig lang tid nu, efterlader nogle mindre handelsbyer staerkt udfordrede. Det kan vi meget tydeligt se på kundestrømmen,« siger Marianne Lyngby Pedersen.
Hun tror, at antallet af boghandler generelt kommer til at falde i de kommende år. Her kan man også tage Arnold Buscks konkurs i betragtning.
Men de fysiske boghandler stopper af den grund ikke med at vaere relevante, forventer hun.
»Vi kan jo ikke sidde hjemme i sofaen og købe det hele. Det vil blive et trist samfund at leve i,« siger Marianne Lyngby Pedersen.
Brøg-stifterne har efter et år allerede – hvis man ser bort fra coronavirussens indflydelse – fået økonomi i forretningen. De vil ikke afvise, at litteraturbaren fremadrettet knopskyder en søsterbutik.
»Man skal aldrig sige aldrig, men lige nu er vi meget fokuserede på, at det her finder sine helt egne ben at stå på,« siger Claes Benthien.