Danskere med gaeld kan få det største afkast af opsparingen
Det er fornuftigt at have et vist beløb i reserve til uforudsete udgifter. Er beløbet for stort, bliver formuen udhulet.
Forbigå gaeld, forkort gaeld, fjern gaeld.
Sådan lyder de allerførste råd, når man spørger privatøkonomiske eksperter om, hvordan man kan undgå ingen eller ligefrem negativ rente af sin opsparing.
»Nedbringelse af gaeld er det sikre kort med god forrentning,« lyder det fra en af eksperterne, Ann Lehmann Erichsen, der er privatøkonom i Nordea.
Gevinsten ved at fjerne gaeld opstår således:
Hvis man har forbrugsgaeld på 50.000 kr. og betaler 6 pct. i rente, giver det en årlig renteudgift på 3.000 kr. Den besparelse kan man kanalisere direkte ud i forbrug.
Man vender simpelthen sin renteudgift til en renteindtaegt.
Men hvad gør man, når man ikke har gaeld? Den gennemsnitlige indlånsrente er ifølge Nationalbanken 0 pct. Dermed bliver pengene langsomt aedt op af inflation. Betaler man negativ rente, udhules formuen både af den og inflationen.
Der er ingen vej udenom: Der skal løbes en risiko, hvis man vil have sine penge til at vokse eller beskytte vaerdien af dem.
I PFA opfordrer man folk med stor formue til at investere, som var den en pension. Danskerne er slet ikke nervøse for at investere i en pensionsopsparing, men det er de, når det drejer sig om frie midler. I virkeligheden er mekanismerne de samme.
Højere loft for indbetaling
Tidshorisonten er afgørende, mener privatøkonom i Arbejdernes Landsbank Brian Friis Helmer.
»Hvis pengene er øremaerket til f.eks. bryllup eller boligkøb, er det fint at have dem stående. Vores råd er, at man skal have to-tre gange sin månedsløn efter skat stående til løbende forbrug og uforudsete begivenheder,« siger han.
Loftet på aktiesparekontoen er netop blevet haevet til 100.000 kr., og den er oplagt at bruge, hvis man har lyst til at prøve kraefter med aktiemarkedet.
Ellers har banker og investeringsforeninger udviklet flere investeringsprodukter med lave omkostninger. Danske Bank har ”June”, Nordea har ”Nora”, Jyske Bank ”Munny Pot”, og ”Darwin” er udviklet af Bankinvest.
Her kan man saette nogle få hundrede eller tusinde kroner ind for lige at teste, om aktiemarkedet er noget for en. Specielt ved små investeringer gaelder det om at holde omkostningerne nede. Ellers risikerer man, at store dele af afkastet aedes op på forhånd.
I et notat fra Investering Danmark fremhaeves obligationer som en mulighed. I flere år har det heddet sig, at der er stor risiko ved obligationer. Stiger renten, vil de falde i kurs, og formuen bliver udhulet.
Det er en alt for snaever måde at betragte obligationerne på, mener Investering Danmark. De seneste år har der faktisk vaeret fornuftige obligationsafkast. Vaelger man en pulje i en investeringsforening, hvor der er mange forskellige obligationer med forskellige løbetider, minimerer man risikoen.
Afkast på op til 9,1 pct.
De, der har købt obligationer med lang løbetid, har haft et afkast på mellem 5,5 og 9,1 pct. målt over blot tre år.
Afkastet på de korte obligationer når ikke op i de højder. Men på fem år har Nordea Kredit skaffet et afkast på 2,59 pct.
For folk med så store formuer, at de skal betale negativ rente, kan det i princippet give mening at købe F1-obligationer med en rente på -0,2 pct. Det giver en besparelse på 0,4 procentpoint i forhold til at lade pengene stå i banken og betale 0,6 pct.