Regeringen er på vildspor med sin strategi for kunstig intelligens

Visionen for kunstig intelligens er, at Danmark skal gå forrest. Men gør vi det? Nej – ikke som det ser ud nu.

Årsagerne er mange, men på nuvaerende tidspunkt er Danmark langtfra at blive foregangsland inden for kunstig intelligens (artifical intelligence, AI).

For det første har vi ikke det nødvendige økosystem til at udvikle AI-kompetencer, hverken inden for uddannelsessystemet eller i erhvervslivet, uanset virksomhedens størrelse.

I en McKinsey-rapport fra 2017 er det de største virksomheder, som har haft succes med AI, mens de innovative startups har det svaerere. Kontra, hvad man måske skulle tro.

De store virksomheder har vi ikke saerligt mange af i Danmark. Sammenlignet med tech-giganterne i USA er vi naermest usynlige. Men sådan behøvede det ikke at vaere, for hvis der er noget, vi kan i Danmark, er det at digitalisere og dermed få rene og standardiserede data. Vi ligger i den absolutte top på offentlig digitalisering. Det er en staerk platform til AI.

Det er heller ikke blevet lettere for startups at deltage i kapløbet, for det er over de seneste par år blevet markant svaerere at vaere AIstartup. Det skyldes isaer EU’s højere krav til datasikkerhed og GDPR-regulering. Det kraever i dag et større apparat at levere den sikkerhed, der forlanges. AI er også et felt med krav om mange specialister samlet, og det er dyrt, hvilket også gør det til sjaeldenhederne blandt startups at komme ud af starthullerne.

På universiteterne er der heller ikke meget hjaelp at hente. De danske universiteter gør det godt og er klart et af de steder, hvor mange gode elementer er i spil, men det er svaert at nå Silicon Valleys niveau. Da jeg besøgte Københavns Universitet, blev det sagt, at universiteterne med hensyn til f.eks. AI er fem år bagefter de store tech-giganter.

Så hvad nu? Skal vi acceptere vores placering nede ad ranglisten og vente på, at teknologierne kommer med båden fra USA, sådan som det var med VHS-bånd i 1980’erne?

Det bliver svaert at få tilstraekkeligt mange store virksomheder i spil eller etablere et stort AI-miljø i Danmark, hvor vi skal indhente fem års forskning. Men løbet er ikke helt kørt, hvis vi spiller kortene rigtigt.

Det, som Danmark har gjort godt så mange gange før, er, at vi kan standardisere og åbne information, som ingen andre har gjort det. Danmark er et unikt land på grund af vores homogenitet og tilpas lille størrelse. Forskellene på Aars og Frederiksberg er naermest usynlige i sammenligning med de store forskelle, man ser i andre lande. Vi er også generelt langt fremme digitalt. Det er de styrker, vi skal spille på.

Hvis staten i samarbejde med erhvervslivet åbner for standardiserede datakilder, som har vaeret igennem møllen for datasikkerhed og GDPR, bliver spillebanen pludselig markant mere tilgaengelig. De danske startups og virksomheder vil ikke laengere vaere reduceret til at sidde på tilskuerraekkerne og se Silicon Valley spille bold med kineserne.

Det kraever dog en indsats, i form af at erhvervslivet og regeringen sammen skal tage opgaven seriøst og frigøre og standardisere data. Det er i hvert fald et sted at starte for at indhente en del af det tabte.