På Tvaers: »Sug for pokker, renten er helt negativ«

Vi skal til at betale endnu mere for at have pengene stående i banken. Det kan naermest ikke vaere anderledes, når vi lever i en tid med negative renter. Flere af landets førende eksperter forventer, at bankerne vil saenke graensen for betaling for at have penge stående. Måske helt ned til et indestående på 100.000 kr. De fleste af os vånder os ved tanken om at skulle betale penge for at have penge i banken. Men selv vores allesammens vagthund Forbrugerrådet er enig i, at en bankkunde skal betale den reelle omkostning. Bankerne skal betale for at have penge stående i Nationalbanken, og den regning er det helt naturligt at sende videre til kunderne. Problemet kan opstå, hvis der kommer et ”gebyr” oveni. Og det vil der naesten med garanti komme, hvis negative renter fortsaetter. Sådan har det vaeret med realkreditlån og andre ting, vi foretager os med en bank. Til gengaeld kan mange glaede sig over, at de har negative renter på deres boliglån eller betaler en rente taet på nul. »Vi behøver ikke hente flere penge«. Sagt af topchef Kristian Teär fra B&O, efter at elektronikkoncernen offentliggjorde et årsregnskab med et underskud før skat på -367 mio. kr. og et aktiesalg på 410 mio. kr., der blot gav 356 mio. kr. i kassen efter meget store omkostninger. Lad os håbe, at topchefen får ret. Kristian Teär er den seneste i raekken af topchefer, der forsøger at redde B&O.

Stort ståhej for ingenting. Den danske venstrefløj (og partiet Venstre, hvis navn for en gangs skyld passer) jublede, da de fik indført et toårigt udbytteforbud for firmaer, der modtog mere end 60 mio. kr. i coronastøtte. Til og med den 15. juni havde ca. 8.000 firmaer søgt om støtte, og kun 6 (seks!) har bedt om mere end 60 mio. kr. og rammes dermed af forbuddet. De 7.994 andre kan udbetale udbytte, hvis det på nogen måde skulle blive aktuelt. Det er da en sejr over kapitalismen, der vil noget. Af de seks selskaber ligger SAS på en tredjeplads over selskaber, der har modtaget mest i støtte. SAS er i forvejen støttet i hoved og haleror af statskasserne i Norden, så et fiktivt udbytteforbud mod det selskab vil kun ramme statskasserne selv. Den store pyrrhussejr for venstrefløjen over kapitalisterne viser endnu en gang, hvorfor der er så få – om nogle – virksomhedsejere, der er medlem af Enhedslisten eller SF. De to partier forstår simpelthen ikke, hvordan en virksomheds økonomi haenger sammen.

Det var sikkert i en god mening – og for andre folks penge – at et flertal i Folketinget besluttede at gøre faergerejser i de indre danske farvande gratis. Altså gratis for dem, der bruger faergerne. Ikke for skatteyderne, der skal betale for det. Ud over det økonomisk tumpede i at gøre noget gratis, der alligevel ville blive brugt i stor stil, så har det forvandlet hverdagen for pendlerne på øerne til et helvede. De kan ikke vaere sikre på at komme med faergen til og fra arbejde eller bare hjem. De ”gratis” faergebilletter skulle vaere med til at holde danskerne hjemme i ferien. Men danskerne bliver jo alligevel hjemme. De faerreste enten gider eller tør ikke rejse med fly til udlandet, indhyllet i mundbind og med en feriedestination i hel eller halv dvaletilstand. De ”gratis” faergebilletter svarer til, at Fleggaard skulle halvere prisen på sine dåseøl ved graensen, selv om kunderne står i kø. Det sidste kommer ikke til at ske, fordi Fleggaard driver en virksomhed og kender lidt til udbud og efterspørgsel.

Efter de store skandaler i Skat med udbyttefusk, Britta Nielsen, forkerte ejendomsvurderinger, svindel med negativ moms ... fortsaet selv listen, er de fleste enige om, at der skal flere medarbejdere til. Tillid er godt, kontrol er bedre. Men indimellem kan man undre sig over, hvor stor Skats kapacitet alligevel er trods de manglende haender. Hvis din arbejdsgiver stiller en elcykel til rådighed, slår kontrollen til, og du risikerer et skattesmaek på flere tusind kroner. Det gaelder i øvrigt også, hvis det er en cykel med rugbrødsmotor. Her må det vaere tilladt at kraeve en bagatelgraense, og at kraefterne bliver brugt bedre. Eller også må der en regelsanering til. Til gengaeld må en arbejdsgiver gerne betale for, at en medarbejder kan tage en taxa til og fra arbejde. Uden det medfører beskatning. Og en håndvaerker må – selvfølgelig – også gerne køre til og fra arbejde i firmaets varevogn på gule plader. Men ikke på en elcykel. Kaere politikere, kan I ikke se, at det er latterligt. Måske skulle man kalde det noget med ”for miljøets skyld”. Det plejer at åbne alle døre.

Det er nemt at vaere sur på bankerne. Sådan helt generelt. Alligevel er der efterhånden ikke meget at misunde en bankdirektør og hans ansatte. Bankerne er lagt så meget i benlås af lovgivningen, negative renter og Finanstilsynet, at det ikke laengere er en dans på roser. Og det bliver det naeppe heller for bankernes aktionaerer. Nogle banker har, meget naturligt, forsøgt at skrue op for udlånene. Det betyder, at de risikerer at tage for stor en risiko, og det må de ikke. Finanstilsynets vicedirektør, Kristian Vie Madsen, siger direkte til bankerne, at den eneste holdbare løsning for sektoren er, at bankerne i en periode må acceptere en lavere indtjening på grund af de negative renter og coronakrisen. Alle, der har prøvet at leve i et kapitalistisk samfund, ved, hvad det kommer til at betyde: besparelser.

Folk enten hader eller elsker Tesla-stifteren Elon Musk. De seneste uger er vaerdien af Tesla-aktien steget med over 40 pct., og det udløser nogle ekstremt lukrative bonuspakker til Elon Musk. Der er i alt 12 trin på den bonusaftale, han har med sit eget selskab, og hvert trin udløser retten til at købe et bestemt antal aktier til en lav pris. Udløser han alle 12 trin, vil det gøre ham til en af verdens rigeste. Det kan man forarges over alt efter politisk ståsted. Inden forargelsen tager over, så husk lige tilbage til Teslas start. Han blev ofte grinet ud af de andre bilproducenter og kaldt alverdens øgenavne. Men nu er Teslas markedsvaerdi højere end flere af de samme konkurrenters lagt sammen. Elon Musk har i bedste amerikanske stil ikke fået løn. I stedet har han satset hele butikken på, at hans projekt skal lykkes. I dag er en elbil naermest synonym med ”en Tesla”, og han burde vaere enhver venstreorienteret miljøforkaempers helt. Han har fortjent hver en dollar.

De to partier forstår simpelthen ikke, hvordan en virksomheds økonomi haenger sammen.

JP Aarhus udkommer som e-avis under navnet JP Aarhus Sommer fra den 29. juni til den 2. august. Hold dig opdateret om Østjylland og få seneste nyt på jpaarhus.dk. JP Aarhus udkommer på print igen mandag den 3. august.

God sommer og god laeselyst