Afskaffelsen af refleksionsperioden er en hån imod kernefamilien

Nu skal det igen vaere muligt at indgå de såkaldte lynskilsmisser i Danmark, hvor man på et øjeblik kan fraskilles sin livsledsager og gå hver til sit. Det står klart, efter et flertal i Folketinget har besluttet at afskaffe den refleksionsperiode, der sikrede, at par med faelles børn taenkte over deres beslutning i tre måneder, før skilsmissen endegyldigt kunne traede i kraft.

Tragisk er det, at flertallet for afskaffelsen sikres af regeringen med en statsminister i front, der har slået sig op på at vaere børnenes statsminister. Netop børnene lider et enormt svigt med beslutningen og risikerer at blive offer for foraeldres skilsmisser, der ellers kunne have vaeret undgået med en kort refleksionsperiode. Ja, faktisk ved vi fra de danske tal, at op mod 10 pct. af de børnefamilier, der har vaeret omfattet refleksionsperioden, og som har søgt om skilsmisse, valgte at annullere skilsmissen og alligevel blive sammen.

Det virker fuldstaendig ulogisk, at en af de største beslutninger i ens liv og ovenikøbet en beslutning, der har enorm indflydelse for ens børn, skal kunne tages på et kort øjeblik. En skilsmisse er på mange måder rigtig ulykkelig, og selv om der utvivlsomt er mange familier, der har fået et familieliv til at fungere godt trods en skilsmisse, så må udgangspunktet stadig vaere, at barnets interesse ligger i et velfungerende aegteskab imellem barnets foraeldre og med lige adgang til både mor og far. Derfor giver en refleksionsperiode for børnefamilier rigtig god mening, og når vi allerede ved med sikkerhed, at den virker efter hensigten, så er det en direkte hån imod kernefamilien at afskaffe den.

Det er vigtigt at huske på, at man med en refleksionsperiode ikke beder folk blive sammen. Man beder blot par, der har lovet sig til hinanden indtil døden måtte skille, om at taenke sig grundigt om, inden man bryder det løfte.

Set i lyset af det, så er en refleksionsperiode på tre måneder småting.