Rigspolitiet oplever vaekst i anmeldelser af grooming
Antallet af anmeldelser om digitale sexkraenkelser til Rigspolitiet er steget »eksplosivt«. Red Barnet efterlyser en groomingparagraf.
»Grooming er et voksende problem.«
Så klar er meldingen fra Flemming Kjaerside, leder af afdelingen for cyberrelaterede seksualforbrydelser i NC3 under Rigspolitiet.
Faenomenet, hvor gerningsmanden – ofte over internettet – optraeder venligt og vinder et barns tillid for siden at misbruge den til at lokke barnet ind i et seksuelt forhold, har tiltrukket sig megen opmaerksomhed på det seneste.
I en omdiskuteret sag fra Dianalund, hvor en 32-årig laerer for nylig blev frikendt for voldtaegt, men dømt for ulovligt samleje med en 13årig elev, har netop grooming vaeret et tema. Bl.a. fordi laereren og eleven – som beskrevet i JyllandsPosten søndag – havde en langvarig Messenger-korrespondance på Facebook, som kun de to kender det fulde indhold af.
Flemming Kjaerside vil ikke udtale sig om sagen fra Dianalund. Uafhaengigt af den sag taler statistikken over de anmeldelser, NC3 modtager om sexkraenkelser via sin digitale anmeldelsesplatform, deres eget tydelige sprog.
I første halvår af 2020 har NC3 modtaget 51 anmeldelser om grooming. I hele 2019 var tallet 34.
Fra venskab til afpresning
På samme måde ser Rigspolitiet en vaekst i anmeldelser om såkaldt sextortion – altså seksuel afpresning, der bl.a. kan følge efter en groomingproces. Sådanne anmeldelser modtog NC3 50 af i 2019. I de første seks måneder af 2020 var tallet 71.
»Digitale sexkraenkelser er i det hele taget steget fuldstaendig eksplosivt gennem de seneste år. I gamle dage havde børnelokkeren svaere arbejdsforhold, fordi han skulle ud på sportspladsen eller legepladsen og lokke nogle børn til sig. Nu kan de sidde hjemme i stuen bag deres computerskaerm og udføre deres gerninger,« siger Flemming Kjaerside og tilføjer:
»Vi får anmeldelser om
Grooming: 51 Sextortion: 71
Grooming: 34 Sextortion: 50 grooming hver uge. Grooming og sextortion er faktisk meget udbredt i øjeblikket. Grooming er en voksen, som tapper sig ind på et barn og får det til at optraede nøgent eller lignende og bagefter begynder at true barnet: ”Nu skal du gøre noget mere, ellers laegger jeg tingene ud på Facebook”.«
Ifølge Flemming Kjaerside kan det stigende antal anmeldelser til dels forklares med, at det er blevet lettere at anmelde digitale sexkraenkelser. Men samtidig vurderer han, at der er vaesentlige mørketal på området, da »der er mange groomingsager, som ikke kommer til politiets kendskab, fordi børnene ikke ved, hvad de er udsat for«.
Tiltalt for 129 overgreb
Når groomingsager endelig kommer til politiets kendskab, kan de vise sig at vaere saerdeles omfattende. I august skal en 34-årig mand eksempelvis for retten i Esbjerg, tiltalt for bl.a. forsøg på voldtaegt, blufaerdighedskraenkelse og ulovlig tvang mod 129 drenge i alderen 1015 år. Ifølge anklagerne imod ham har den tiltalte på det sociale medie Snapchat udgivet sig for at vaere en mindreårig pige, chattet med drengene og udvekslet billeder og videoer med henblik på at tvinge dem ind i et seksuelt forhold.
I en anden aktuel sag mistaenker politiet en voksen mand for at udgive sig for at vaere modelspejder, fortaeller Flemming Kjaerside og kalder det en velkendt fremgangsmåde.
»De kontakter børn og siger: ”Nej, hvor ser du godt ud. Du er lige sådan en, som vi mangler. Skal vi ikke lave en casting?”,« siger han.
Ønske om ny lovgivning
Ifølge Kuno Sørensen, der er psykolog i Red Barnet, bør lovgiverne på Christiansborg indføre en såkaldt groomingparagraf i straffeloven. I dag findes der kun en forsøgsparagraf til at daekke denne form for seksuel kraenkelse. Men her er begrebet grooming ikke naevnt.
»Derfor skal anklageren argumentere med begreber, der ligger uden for lovgivningen, og det er selvsagt ikke optimalt,« siger Kuno Sørensen.
I Sverige og Norge har man indført saerskilt lovgivning om grooming. I Sverige er det eksempelvis strafbart med op til to års faengsel blot at foreslå et møde med en mindreårig med det formål at begå et seksuelt overgreb. Det fremgår af et svar til Folketinget fra justitsminister Nick Haekkerup i marts i år.
Spørgsmålet var stillet af De Radikales retsordfører Kristian Hegaard, efter at en 22-årig mand fra Varde-området blev sigtet for seksuel afpresning af op mod 100 piger over sociale medier. Kristian Hegaard lagde da op til, at Danmark får »opdateret straffeloven og ført den ind i en digital tidsalder«, som han udtalte til TV 2.
I svaret til Folketinget slog Nick Haekkerup fast, at »vi skal gøre alt, for at overgreb mod børn stoppes«.
»Jeg har derfor bedt mit embedsvaerk om at igangsaette en undersøgelse af, om de nuvaerende regler i straffeloven på området for digitale overgreb er tilstraekkelige,« skrev justitsministeren.
Inden man når så langt som til at tale om straf, er der imidlertid også forebyggende skridt, man kan tage, påpeger Flemming Kjaerside fra NC3. Ikke mindst ude i de danske hjem.
»Det er ikke teknisk muligt at skaerme børn for alle de farer, der er derude. Vi skal laere børnene fornuft og kritisk sans som i den fysiske verden,« siger han og sammenligner med trafiksikkerhed.
»Hvis de faerdes rigtigt derude, er risikoen for, at de kommer til skade, betydeligt formindsket. Men hvis de ikke har en dialog med voksne og ikke får vejledning i, hvad de skal passe på, kan de hurtigt falde i.«
Anmeldelser til NC3 i første halvår af 2020:
Anmeldelser til NC3 i 2019:
Det er ikke teknisk muligt at skaerme børn for alle de farer, der er derude. Vi skal laere børnene fornuft og kritisk sans som i den fysiske verden. FLEMMING KJAERSIDE, LEDER, AFDELINGEN FOR CYBERRELATEREDE SEKSUALFORBRYDELSER I NC3 UNDER RIGSPOLITIET