Spionchef advarer mod bagdøre i kinesisk overvågningsudstyr

Vi skal huske, at lande som Kina er anderledes end os og eksempelvis kan kraeve, at kinesiske producenter af overvågningskameraer udleverer oplysninger til Kinas spiontjenester. Det siger chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste.

Verden er ikke, som den var. De vestlige lande med idealer om frihed og demokrati møder stigende konkurrence fra nationer med andre styreformer, andre idealer og et andet syn på undertrykkelse af egne borgere. Det mest prominente eksempel er Kina.

Ifølge chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Lars Findsen, befinder vi os i en global vaerdikamp og i et teknologisk kapløb.

Er man ikke varsom og agtpågivende, kan man give adgang til fremmede spioner, når man køber teknologisk udstyr fra lande på den modsatte side af vaerdikampen, advarer han. Eller uforvarende komme til at hjaelpe et styre, som undertrykker sin egen befolkning. Eller ende med, at de ”forkerte” opnår monopol inden for bestemte teknologier og dermed stor magt.

Han vil gerne have os – enkeltpersoner, virksomheder og myndigheder – til at taenke os bedre om og have vaerdikamp og kapløb i baghovedet, når der traeffes beslutninger.

Pas på bagdøre

Den nye konflikt har en løsere opdeling end Den Kolde Krigs to blokke. Men der er alligevel nogle skillelinjer.

»En global vaerdikamp kan ikke entydigt defineres eller afgraenses, men for eksempel forbinder vi traditionelt vores vestlige vaerdier med blandt andet frihed, demokrati og ytringsfrihed. Der er andre lande, der har en lidt anden tilgang til det. Og der er nogle lande, som meget ukritisk anvender overvågningsteknologier i forhold til egen befolkning på et plan, som vi ud fra vores frihedsrettighedstilgang ikke kan identificere os med,« siger Findsen.

Jyllands-Posten har for nylig fortalt om den kinesiske overvågningsgigant Hikvision, som både Forsvaret og Aalborg Kommune har købt produkter fra. Hikvision er involveret i omfattende overvågning af det undertrykte folkeslag uighurerne i Nordvestkina og er også på en forbudsliste i USA af sikkerhedsårsager. Ifølge tjenesten Homeland Security er der fundet en såkaldt ”bagdør” i udstyr fra Hikvision. Efterfølgende har Politiken skrevet, at danske forskere har hjulpet Hikvision med at udvikle en algoritme, som ifølge eksperter kan bidrage til kinesisk undertrykkelse.

Lars Findsen opfordrer til omtanke, hvis man køber overvågningsudstyr fra lande, der står uden for Danmarks normale sikkerhedspolitiske kreds.

»Risikoen er, at der kan vaere indbygget bagdøre, og der kan vaere en vej ind til udstyret, som vil kunne anvendes til spionage eller til at lukke ned for udstyret,« siger han og understreger, at der skal tages stilling fra sag til sag.

»Man kan ikke sige generelt, at man ikke skal anvende kinesisk teknologi til den slags formål. Men afhaengigt af, hvilket formål en teknologi skal anvendes til, skal man generelt indtaenke mulige trusler som for eksempel, at nogle kan slukke for udstyret, holde kritiske reservedele tilbage eller misbruge det til spionage via bagdøre,« siger Lars Findsen fra Forsvarets Efterretningstjeneste, der er rettet mod udlandet, mens Politiets Efterretningstjeneste har fokus på det hjemlige.

Efterretningsloven

Kina »ligger meget lang fremme« i udvikling, produktion af og salg af teknologisk udstyr, siger han og tilføjer, at en saerlig kinesisk lov kan gøre dét problematisk:

»Landet har samtidig en efterretningslov, der pålaegger private og statslige kinesiske aktører i en given situation at samarbejde med de kinesiske sikkerhedsmyndigheder,« siger han.

Efterretningsloven har skabt bekymring i flere vestlige efterretningstjenester, og i nogle kredse bruges den som argument for, at alle de oplysninger, man giver til en kinesisk virksomhed, i sidste ende kan havne i haenderne på kinesiske efterretningsfolk.

FE-chefen bemaerker, at risikoen falder, hvis udstyret ikke er forbundet til internettet. I Danmark har Forsvaret netop lagt vaegt på, at dets Hikvision-udstyr ikke er koblet på nettet.

Taenker danske myndigheder, offentlige institutioner og virksomheder nok over sikkerhedsrisikoen ved at anvende kinesisk sikkerhedsudstyr?

»Man bør have en større bevidsthed om det her og i langt højere grad, end man traditionelt har haft. Siden afslutningen på Den Kolde Krig har vi nok vaennet os lidt af med at taenke sikkerhed på den måde. Men som verden udvikler sig, kan man lige så godt vaenne sig til at taenke sikkerhed bredere, dybere og tidligere.«

Ud over helt praktisk sikkerhed omkring mulig spionage er der også en anden potentiel fare ved Kina på teknologiområdet, forklarer Lars Findsen.

»Der er ingen tvivl om, at der foregår et kapløb på dette område, og at man også fra kinesisk side er optaget af at opbygge og tilegne sig nogle af de fremmeste teknologier og viden inden for forskellige forskningsområder. Og det gør Kina under anvendelse af en bred palet af virkemidler,« siger han.

Der er nogle lande, som meget ukritisk anvender overvågningsteknologier i forhold til egen befolkning. LARS FINDSEN, CHEF FOR FORSVARETS EFTERRETNINGSTJENESTE (FE)

Hvad er risikoen ved det?

Risikoen er, at man i vaerste fald kan få lande, der opnår en monopollignende position på teknologiområder, som der er en global afhaengighed af, og det giver en fantastisk styrkeposition og en mulighed for, at

der i en tilspidset situation kan lukkes ned for kritiske leverancer og kritiske reservedele.«

Lars Findsen fremhaever ikke kinesiske enkeltvirksomheder. Men da Hikvision er anledning til flere af spørgsmålene, har Jyllands-Posten bedt selskabet om en kommentar. Det er ikke vendt tilbage. Det samme gaelder den kinesiske ambassade i København.

Derudover er der ifølge eksperter også et moralsk problem i forhold til at handle med kinesiske techgiganter.

Som tidligere omtalt er bl.a. Hikvision blevet anklaget for at levere udstyr til et gigantisk overvågningsprogram af de undertrykte uighurer i den kinesiske Xinjiang-provins. Efter Jyllands-Postens afdaekning af sagen har forsvarsminister Trine Bramsen bedt om en redegørelse fra Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse om, hvorvidt der er grundlag for helt at udelukke virksomheden.

»Selvfølgelig skal Forsvaret ikke handle med leverandører, der forbryder sig mod menneskerettigheder,« har hun udtalt.

Sagen om Hikvision laeser sig ifølge iagttagere ind i et større politisk opgør mellem Kina og Vesten. F.eks. er det omdiskuterede kinesiske teknologiselskab Huawei, der bygger blandt andet naeste generation af mobilnet, 5G, blevet bandlyst af USA, ligesom den britiske regering for nylig har besluttet at fryse Huawei ud.

Huawei afviser bekymring

Modstandere af selskabet bruger ofte Kinas efterretningslov som argument. Men kommunikationsdirektør for Huawei Danmark Tommy Zwicky afviser, at loven er et problem uden for Kina.

»Der står i loven, at alle virksomheder skal hjaelpe den kinesiske efterretningstjeneste med den information, de nu kan – i Kina!

Det handler om, hvad der foregår inde i Kina. Der kan man blive pålagt at hjaelpe,« siger han og sammenligner det med, at selskaber i Danmark via en dommerkendelse kan blive påbudt at hjaelpe PET.

»Vi har haft et kinesisk advokatfirma til at undersøge teksten og derefter to europaeiske advokatfirmaer til at gennemgå deres tolkning af loven. Alle fastslår, at der ikke er noget i den lovgivning, der kan bruges uden for Kinas graenser,« tilføjer Tommy Zwicky.

Han siger, at der ikke er bagdøre hos Huawei:

»Der er ikke nogen bagdøre i vores systemer, og det kan jeg sige med overbevisning i stemmen. Ikke mindst fordi det er noget, man har ledt meget efter. Alle ser, om de kan finde en bagdør i Huawei-systemerne. De er der ikke.«

Det ville vaere »kommercielt selvmord«, hvis der var bagdøre, påpeger Tommy Zwicky.

»Hvis der var nogen, der fandt en bagdør, som vi havde bygget ind, så er vi faerdige i den her business.«

Jyllands-Posten har fortalt, at forskere fra Københavns Universitet har forsket i dna fra uighurer – i samarbejde med et kinesisk politiakademi, som i dag er sortlistet af USA for involvering i undertrykkelse af uighurer m.v.

Hos Forsvarets Efterretningstjeneste kommer Lars Findsen med en generel opfordring til danske forskere til at taenke over, hvad de bidrager til.

»Det teknologiske kapløb, som er i gang, er også en del af en global vaerdikamp om, hvilke metoder man kan bruge over for egne befolkninger eller eksportere til undertrykkende stater,« siger Findsen.

Han tilføjer, at den enkelte forsker kan blive »en brik i det spil og det kapløb, der foregår«, og derfor skal overveje samarbejder nøje.

»Det tror jeg ikke, der har vaeret den tilstraekkelige opmaerksomhed på,« siger han.

I foreningen Danske Universiteter glaeder formand for rektorkollegiet Anders Bjarklev sig over debatten. Han er også rektor for Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby og siger, at forskere allerede i dag spørger Udenrigsministeriet, hvis de er i tvivl om, hvem man kan samarbejde med.

Han haefter sig ved, at regeringen har bebudet et udvalg, der skal se på forskningssamarbejde med bl.a. Kina, og han håber, at det munder ud i noget brugbart.

»Det ville vaere rigtig fint, hvis de kom frem til nogle gode råd om, hvad man skal vaere opmaerksom på,« siger han.

Til gengaeld håber han ikke, at udvalget ender med at lede til en form for godkendelsesprocedure, som for ham lyder »umådeligt tung«. En ventetid på f.eks. en til tre måneder ville medføre risiko for, at Danmark gik glip af vigtig forskning, siger Anders Bjarklev, som mener, at overdreven forsigtighed vil vaere negativt:

»Det sikreste er at lade vaere med at lave noget – så laver vi ingen fejl. Men så dør vi også af sult.«

Hvis den enkelte danske forsker begyndte at lave sine egne vurderinger af udenrigspolitisk karakter, ville det blive noget bøvl for udenrigsministeren, mener Anders Bjarklev:

»Jeg oplever ikke, at vi i forskningsverdenen ser ind i en global vaerdikamp på nuvaerende tidspunkt.«

Ved ikke, om Kina er demokratisk

Han laegger vaegt på, at det officielle Danmark selv har gjort meget for at udbygge samarbejdet med Kina, ikke mindst med det danske universitet i Beijing-området.

»Det vil se underligt ud, hvis professor Olsen pludselig siger, at han ikke vil samarbejde med et kinesisk universitet, fordi de ikke er demokratiske efter den definition, som han har,« siger Anders Bjarklev.

”Efter den definition, som han har”? Er du i tvivl om, hvorvidt Kina er et demokrati?

»Jeg er ikke politolog,« siger Anders Bjarklev.

Jyllands-Posten har også spurgt Rigspolitiet, om danske politimyndigheder anvender kinesisk overvågningsudstyr fra f.eks. Hikvision.

Det har Rigspolitiet ikke ønsket at svare på.

Hikvision har tidligere udtalt, at det tager cybersikkerhed alvorligt, »respekterer menneskerettigheder« og mener, at den amerikanske sortlistning af selskabet er sket »uden grund eller beviser«.