Unge flokkes om studiepladser i storbyer – og flere får et afslag
Antallet af afviste ansøgere til videregående uddannelser er steget i år, bl.a. fordi de unge søger mod universiteterne og isaer mod København.
Rekordmange unge er i år optaget på en videregående uddannelse, lød det for få dage siden. Men med til den historie hører, at antallet af afviste ansøgere også er vokset, selv om der blev oprettet 5.000 ekstra studiepladser i skaeret af coronakrisen.
10.686 kvalificerede ansøgere er blevet afvist i år, og det er 2.270 flere end sidste år – og en stigning på 27 pct. Sidste år blev 9 pct. af de kvalificerede ansøgere afvist – i år er det 11 pct.
En del af forklaringen er, at ansøgerne i højere grad end de seneste år har klumpet sig sammen omkring universiteterne i de store byer – og isaer traekker København i stadig flere unge.
Søgningen til landets universiteter steg samlet set med 8 pct. i år, men Københavns
Universitet (KU) fik med 13.852 ansøgere hele 23 pct. flere ansøgere i år end sidste år. Det betyder, at naesten hver tredje ansøger til et universitet søgte ind på KU.
Flest afviste er der på universitetsstudier som medicin, psykologi og jura. F.eks. blev 1.253 ansøgere til medicinstudierne afvist. Det er 416 flere end sidste år. På psykologi blev 1.013 afvist – det er 291 flere end sidste år.
Coronakrisen påvirker
Camilla Thorgaard, områdechef for videregående uddannelse hos Danmarks Evalueringsinstitut, vurderer, at der kan vaere tale om, at den eksisterende urbanisering har fået ekstra kraft netop i år pga. den økonomiske usikkerhed efter coronakrisen.
»Universitetsstudier i København fører generelt til god løn og sikker beskaeftigelse, og det har mange unge en god fornemmelse for. Måske har de unge i år i endnu højere grad valgt med hjernen frem for hjertet. Og så er der det, at et universitetsstudium tager fem år, og det giver måske noget ro for nogle unge. Det gør ikke noget, at det varer lidt, før de skal ud på arbejdsmarkedet, som det ser ud lige nu,« siger hun og peger også på, at chancen for at få et studiejob, og dermed kunne forsørge sig selv og få relevant erhvervserfaring i studieårene, er størst i hovedstaden.
Det er ikke kun Københavns Universitet, der har fået usaedvanligt mange ansøgere i år. IT-Universitetet, der også ligger i København, fik 16 pct. flere ansøgere. Københavns Erhvervsakademi (KEA) fik 14 pct. flere ansøgere end sidste år og Copenhagen Business Academy fik 16 pct. flere ansøgere. I alt havde 38.000 af årets 94.000 ansøgere et studium i København som deres 1.-prioritet.
Usundt syn på uddannelse
Mathilde Tronegård, der er direktør for Studievalg Danmark, forklarer, at opgaven for vejlederne på landets studievalgscentre i disse dage bl.a. er at tale med de afviste ansøgere om, at der både kan findes alternative studier, der passer til deres interesser, og at der i nogle tilfaelde er ledige pladser på samme studier, andre steder i landet.
»Faktisk er mange unge lydhøre, realistiske og velovervejede, når de lige har sundet sig. De er derfor meget åbne over for at tale om, hvad der er vigtigt for dem for at komme videre,« siger direktøren, som forklarer, at en af udfordringerne for landets studievejledere i disse år er, at mange unge har et for lineaert syn på deres fremtidige studie- og arbejdsliv:
»I dag har mange unge svaert ved at vaelge studium, fordi de føler, at de skal traeffe et valg for resten af livet: De ser for sig, hvilket job de så får – og at de bliver der. Vi forsøger at tale med dem om, at deres karrierevej nok bliver snoet, og at de vil gå ned ad mange biveje. Og at der kommer mange flere valg i de kommende år af deres liv.«
I år er de højeste gennemsnitskvotienter lavere, end de har vaeret de seneste år. Men det skal man ikke lade sig snyde af, da det skyldes, at den såkaldte turbobonus er blevet afskaffet fra i år. Den betød, at de, der søgte ind på en videregående uddannelse inden for to år, efter at de havde afsluttet deres ungdomsuddannelse, hidtil har kunnet gange deres karaktergennemsnit med 1,08. Derfor er det i år reelt mindst lige så svaert at komme ind på de meget populaere uddannelser som medicin og jura, som i de seneste år.
Ifølge Mathilde Tronegård er mange unge fokuserede på, at de skal udnytte et højt karaktergennemsnit til at søge ind på et studium, hvor adgangskvotienten traditionelt er høj.
»Det er bare en usund tilgang til uddannelsesvalg. Adgangskvotienten siger intet om, om det er det rette studium for dig, eller hvor god en uddannelse det er. Derfor aergrer jeg mig også over at se top 10-listerne over de studier med højeste adgangskrav i aviserne hvert år. De er med til at forstaerke denne tendens.«
Et universitetsstudium tager fem år, og det giver måske noget ro for nogle unge. Det gør ikke noget, at det varer lidt, før de skal ud på arbejdsmarkedet, som det ser ud lige nu. CAMILLA THORGAARD, OMRÅDECHEF FOR VIDEREGÅENDE UDDANNELSE, DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT