Jyllands-Posten

Fire år efter EU’s migrant-aftale med Tyrkiet har Tyskland modtaget flest

»Koalitione­n af villige har stadig mindre forståelse for dem, der kører på frihjul,« siger tysk politiker.

- SOLVEIG GRAM JENSEN Jyllands-Postens korrespond­ent solveig.g.jensen@jp.dk

9.967 af de mennesker, der som led i migrantaft­alen mellem Bruxelles og Ankara kommer til Europa, lander i Tyskland.

Til sammenlign­ing tegner Frankrig – det naeste land på listen – sig med 4.694 for under halvdelen, fortaeller den tyske avis Die Welt.

Samlet har EU-landene mellem den 4. april 2016 og den 16. marts 2020 taget imod 26.835 migranter. Det er frivilligt, hvor mange migranter medlemslan­dene vil acceptere.

Aftalen blev indgået i 2016. Dengang var flygtninge­krisen på sit højeste, og Tyskland havde året før tilladt knap 1 mio. mennesker at vandre ind over sine graenser. Presset på EU’s politiske ledere var til at tage og føle på. Det førte til aftalen, som sørger for, at Tyrkiet tager imod de migranter, der får afvist deres ansøgning om asyl i Graekenlan­d. Dermed lykkedes det EU stort set at få bremset tilstrømni­ngen af migranter til Europa via Tyrkiet og Graekenlan­d.

Dansk nul pga. forbehold

Die Welt fortaeller videre, at efter Tyskland og Frankrig følger Holland, der har taget imod 4.571 personer, mens Finland og Sverige har tilladt henholdsvi­s 1.964 og 1.940 migranter at slå sig ned. Spanien noterede sig for 766, mens Østrig, Kroatien, Italien, Litauen, Luxemburg og Portugal alle tegner sig for relativt lave tal. Cypern, Graekenlan­d,

Tjekkiet, Ungarn, Irland, Polen, Rumaenien og Slovakiet tog ikke imod nogen overhovede­t. Det samme gaelder i Danmark, men det skyldes i første omgang retsforbeh­oldet.

Nyt asylsystem

I dele af Berlins politiske kredse vaekker det kritik, at Tyskland står for så stor en andel af migrantern­e. Ulrich Lechte, medlem af parlamente­t for det liberale parti FDP, mener, at regeringen bør udnytte sit formandska­b for EU-rådet – der begyndte den 1. juli – til at løse »den gordiske knude« om fordelinge­n af migranter blandt medlemslan­dene:

»Koalitione­n af villige har stadig mindre forståelse for dem, der kører på frihjul.«

Tysklands indenrigsm­inister, den borgerlige og bayerske Horst Seehofer, har da også sat som mål under formandssk­abet at reformere det faelles europaeisk­e asylsystem. Blandt de sager, han har sat på programmet, hører håndtering­en af graenserne, modtagelse af migranter samt tilbagefør­sel af afviste asylsøgere.

Ny krise truer

I slutningen af februar valgte Tyrkiets praesident, Recep Tayyip Erdogan, at åbne de tyrkiske graenser mod Europa. Det fik tusindvis af flygtninge til at strømme mod isaer de graeske øer.

Men graesk forsvar samt coronakris­en fik i første omgang bremset det, der af nogle blev udset til at vaere en ny migrantkri­se.

Det kan dog vaere et spørgsmål om tid, lyder advarslen fra Gerald Knaus, der oprindelig­t fik idéen til aftalen og er grundlaegg­er af og formand for taenketank­en The European Stability Initiative. I den forgangne uge rettede han i avisen Berliner Zeitung massiv kritik af EU for ikke at overholde sin del af aftalen. F.eks., naevner han, havde EU lovet 6 mia. euro, ca. 44,5 mia. kr., i løbet af de fire år, aftalen varer. Men indtil maj 2020 havde de kun betalt 3,5 mia. euro. Desuden har Bruxelles forsømt at forsikre Ankara om, at man også efter 2020 vil fortsaette aftalen.

De penge, der er ankommet i Tyrkiet, er ifølge Knaus bl.a. gået til humanitaer­e organisati­oner og til de tyrkiske ministerie­r for sundhed og uddannelse. Titusinder af syriske børn går i øjeblikket i skole i Tyrkiet.

»De laerer tyrkisk, og deres familier integrerer sig,« fastslår Knaus og tilføjer, at antallet af syriske migranter, der forsøger illegalt at komme ind i Europa, er faldet gevaldigt.

»At understøtt­e deres integratio­n i Tyrkiet er humanitaer­t set påkraevet, og det er i EU’s interesse.«

At forvente, at Tyrkiet tager mennesker tilbage fra Graekenlan­d, uden at EU engagerer sig yderligere, er »ikke realistisk« ifølge Knaus.

At understøtt­e deres integratio­n i Tyrkiet er humanitaer­t set påkraevet, og det er i EU’s interesse. GERALD KNAUS, GRUNDLAEGG­ER AF OG FORMAND FOR TAENKETANK­EN THE EUROPEAN STABILITY INITIATIVE – OM SYRISKE MIGRANTBØR­N I TYRKIET

 ??  ?? Den tyrkiske kystvagt med migranter på daekket under en patrulje i Det AEgaeiske Hav den 7. juli 2020. Siden EU og Tyrkiet indgik en migrantaft­ale, er antallet af migranter, der forsøger at komme illegalt til Graekenlan­d, faldet drastisk. Foto: Den tyskiske kystvagt /Reuters
Den tyrkiske kystvagt med migranter på daekket under en patrulje i Det AEgaeiske Hav den 7. juli 2020. Siden EU og Tyrkiet indgik en migrantaft­ale, er antallet af migranter, der forsøger at komme illegalt til Graekenlan­d, faldet drastisk. Foto: Den tyskiske kystvagt /Reuters

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark