Borgmesteren i Desert Hot Springs har fået selv sin hund til at fyre fede
Efter en krise var Desert Hot Springs den første by i USA, der legaliserede cannabis, og den euforiserende drøm er ikke falmet endnu.
Uden for de røde mure indikerer intet, hvad der foregår på den anden side.
Men de dobbelte kvaegriste i indkørslen, en naesten usynlig snubletråd øverst på muren og de to bevaebnede vagter, der dukker frem fra et lille skur ved vejsiden, afslører, at det ikke kan vaere helt uskyldige sager.
Vagterne vil vide, om vi har en aftale, og hvem vi skal mødes med. Og så beder de om at se vores id. Da vi endelig får lov at passere, styrer vi bilen hen over den knastørre grusvej mod nogle hvide, fabrikslignende haller. Det er her, det foregår.
Den industrilignende produktion af lovlig cannabis, som igen har sat Desert Hot Springs midt i den steghede californiske ørken på kortet som en turistdestination. Alene i denne bygning vil der snart blive fremstillet cannabis for over 100 mio. kr. om året. Idémanden bag det nye eventyr er måske overraskende ikke selv glad for at ryge.
Borgmester Scott Matas i byen med knap 30.000 indbyggere sagde som ung altid nej, når nogle af hans kammerater rullede en fed.
Men da byen for anden gang i løbet af en kort årraekke var taet på at gå bankerot, fik han pludselig øjnene op for de gode sider ved dette euforiserende stof. På et tidspunkt havde kommunen kun 400 dollars tilbage på sin bankkonto. Det satte også tingene i perspektiv, at Matas’ egen mor, da hun lå dødssyg af kraeft, kunne lindre sine smerter med piller indeholdende cannabis.
»Og nu har jeg fået selv min hund til at ryge,« griner borgmesteren fra sit kontor i et spritnyt rådhus, der er finansieret med skatteindtaegterne fra den nye satsning.
Pensionistparadis og bander
Det med hunden skal tages med et gran salt. Hunden har gigt i sit højre ben og får hundemedicin med cannabis. Men budskabet er ikke til at tage fejl af. Cannabis er den nye, sunde tobak og er brugt på den rigtige måde godt for både mennesker og dyr og en slatten kommunekasse.
Desert Hot Springs var tilbage i 1960’erne og 70’erne et attraktivt sted at bo pga. sine naturlige varme kilder og gode restauranter. Men den ny øst-vestgående Highway 10 afskar byen fra den øvrige del af Coachelladalen, og i 1990’erne havde billige boliger og den lette adgang til motorvejsnettet forvandlet pensionistparadiset til et samfund for lavtlønnede pendlere og bander.
Den slags er ikke godt for turismen, men en målrettet indsats mod de kriminelle miljøer kombineret med satsningen på marihuana – som ved en folkeafstemning blev bakket op af 70 pct. af byens vaelgere – har sendt Desert Hot Springs på en ny kurs.
Soak & smoke
Tidligere spa-steder bliver ifølge borgmesteren nu opkøbt for at skabe nye cannabis-tilbud såsom bud & breakfast eller soak & smoke. Der er også ny interesse for byens tomme industrigrunde. Senest har kommunen lejet en af de tomme bygninger i midtbyen ud til en medicinalproducent, der som den første siden 1973 har fået tilladelse fra de føderale myndigheder til at forske i cannabis.
Det er dog ikke uden problemer at give sig i kast med et område, som set fra hovedstaden Washington stadig er ulovligt. Bl.a. må banker ikke involvere sig i cannabisindustrien. Da kommunen på et tidspunkt skulle rejse 2 mio. dollars, måtte det hele ske kontant, og tre ansatte på rådhuset brugte to hele dage på at taelle, mens vagter i pansrede køretøjer ventede på parkeringspladsen udenfor.
Doktor i plantebiologi
Sådanne forhindringer har ikke stoppet
Robb Flannery.
Den 42-årige californier har en doktorgrad i plantebiologi fra UC Irving-universitetet og har med hjaelp fra venner og familie indsamlet over 60 mio. kr., som han har investeret i sin egen cannabisproduktion. Det er hans farm, Dr. Robb Farms, som gemmer sig i de fabrikslignende haller bag muren et stykke uden for det centrale Desert Hot Springs.
Mens vinden udenfor føles tør og varm, som stod man foran en hårtørrer, er klimaet i de 4.000 kvm indenfor totalt kontrolleret.
Flannery har opsat 70 sensorer, som konstant måler temperatur, luftfugtighed og kulilteniveauet. Da cannabis-planten har brug for lys mindst 12 timer ad gangen for at gå i blomst, er der også kunstigt lys og loftgardiner, som kan rulles til og fra.
Hemmeligheden bag en ensartet produk
tion af høj kvalitet er nemlig kontrol, og Flannery har som mål at levere et standardiseret produkt, så kunder altid kan stole på at få praecis det, de beder om.
»Det er nøglen til at få nye kunder og udvide markedet,« siger Robb Flannery, der forudser, at cannabis en dag vil blive som vin og øl, hvor turister besøger storproducenter og mikrofarme for at smage på produkterne.
Foreløbig tillader lovgivningen kun, at han saelger sine produkter i Californien. Men trods modstand i Washington mod at legalisere cannabis på landsplan – både blandt
Det Republikanske Parti og Demokraternes praesidentkandidat, Joe Biden – mener Flannery, at det er et spørgsmål om tid, før politikerne får vredet armen om på ryggen.
7 af 10 støtter legaliseringwn
En måling fra Gallup viste i juni, at 7 af 10 amerikanere støtter en legalisering. En stribe delstater såsom Californien har allerede lovliggjort privatforbrug af det euforiserende stof, og flere andre delstater og byer på tvaers af USA vil parallelt med praesidentvalget til november stemme om det. Under pandemien er forbruget steget drastisk.
»Katten er ude af saekken,« konstaterer Flannery.
»Denne udvikling kan ikke stoppes.«