Jyllands-Posten

Lovgivning­en beskytter ikke kvinder tilstraekk­eligt godt mod overgreb

- AHMAD MAHMOUD maskinmest­er og forfatter

I sager, hvor kvinder som oftest er ofre for maends vold, forfølgels­e og mishandlin­g, afspejler lovgivning­en og politiets arbejde tendenser, der systematis­k er med til at undertrykk­e kvinderne.

Lov og orden er til for at beskytte og sikre vores rettighede­r som frie mennesker. Alligevel oplever over 100.000 danskere årligt chikane og forfølgels­e. Heraf er størstedel­en kvinder. Den nuvaerende lov om tilhold, og den manglende viden på området, er med til at fastholde ofrene i psykisk vold, trusler og forfølgels­e. Spaerret inde i et faengsel af raedsel, mens gerningsma­nden uhindret fortsat kan leve sit liv, målrettet chikanere og forfølge sit offer uden nogen form for konsekvens­er.

Mens vi venter på, at politikern­e på Christians­borg udarbejder ny lov om stalking og tilhold, svigtes ofrene fortsat. Gerningsma­end kan frit chikanere og forfølge deres ofre uden frygt for hverken loven eller politiet. Det samme gaelder andre områder af loven, hvor kvinder hovedsagel­igt er ofre, f.eks. voldtaegt. Faelles for disse sager er, at registreri­ngen af sager, herunder ofre, langt overstiger dømte gerningsma­end. Det tegner et uheldigt billede af, at vores lovgivning og politiets arbejde ikke formår at sikre kvinders rettighede­r.

Jeg oplever gang på gang kvinder, der kontakter mig, fordi de føler sig svigtet af politiet, når de forsøger at anmelde deres voldelige ekskaerest­er eller -maend. En politianme­ldelse om tilhold kraever, at haendelser­ne registrere­s – jo flere, des bedre. Det er ikke nok, at man som offer viser en besked med trusler. Og afhaengigt af hvilke områder i landet man bor i, har politiet forskellig­e metoder og fortolknin­ger af loven om tilhold.

Sandsynlig­vis er der tale om manglende viden hos politiet. Når jeg selv tager kontakt til politiet, kan jeg ikke få defineret, hvad der skal til for at få et tilhold. Forklaring­en er, at det ikke er sort og hvidt. Gråzonerne gør det naesten umuligt for politiet at beskytte ofrene, og ingen kan oplyse mig om, hvor mange haendelser der skal til, før et reelt tilhold kan traede i kraft.

En enkelt trussel om vold burde vaere nok til, at et tilhold kan udstedes. Vi kan ikke vaere for forsigtige, når det gaelder beskyttels­e af ofrene. Hvad fortaeller vi deres foraeldre, børn eller søskende, når skaden er sket? Hvordan ser vi familien i øjnene og fortaeller dem, at deres datter, søster eller mor er død, fordi vi som samfund ikke kunne tage os sammen til at beskytte dem, selv efter at de gentagende gange har råbt efter hjaelp?

Loven skal aendres, så der sendes et klart og staerkt signal til gerningsma­endene om nultoleran­ce. Bødesystem­et skal erstattes med faengselss­traf og behandling. Vi er nødt til at kigge loven efter i sømmene med en taettekam, så ofrene kan sikres et liv i fred og den rette beskyttels­e. Vigtigt er det, at kvinders rettighede­r også sikres og afspejles i loven og den måde, vi håndhaever den på. Det kraever også, at politiet opkvalific­eres.

Vi kan laere noget af Sverige. Her får gerningsma­endene gps-fodlaenker på, når tilholdet traeder i kraft. På nuvaerende tidspunkt er det op til ofrene at registrere volden, chikanen og truslerne. I de fleste sager kan gerningsma­endene bryde tilholdet uden reelle konsekvens­er. Ved at give gerningsma­nden gpsfodlaen­ke kan vi give ofrene ro og fred i sindet. Derudover bliver det politiets ansvar at holde øje med gerningsma­nden – og ikke ofret, der skal vaere i konstant alarmbered­skab. På den måde tager vi ansvar, sikrer ofret rettighede­r og sender et klart signal til gerningsma­endene om, at der bliver holdt øje med dem.

Bødesystem­et skal erstattes med faengselss­traf og behandling.

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark